Inden jul i Danmark

Denne gang kunne jeg holde hvad jeg lovede: Et sidste indlæg inden jeg tager på juleferie.

Jeg glemte et par ting, da jeg skrev mit seneste lange indlæg. For det første glemte jeg at fortælle at der endelig er kommet lidt flere billeder ind på mit webalbum. Hvis jeg når det, skal jeg nok også lægge endnu flere ind. Jeg glemte vist også at sige at I skal huske at se "julehilsen fra Grønland" i år d. 20. december. Det hører sig til når man har familie/venner i Grønland...

Billedet her stammer fra Nuuk, fra vores gåtur op på Lille-Malene. Det er taget fra toppen og ud over byen. Vejret var ikke hlet med os på vores tur, men her kan man i det mindste se at der ligger noget by nede under fjeldtoppen som vi stod på. I forgrunden kan man også ane skiliften.

Den seneste uge herhjemme er både gået hurtigt og langsomt. Den har ikke været så stresset som de andre uger, og det har været rart, men der har nu stadig været masser at give sig til... Bortset fra det har jeg været syg siden tirsdag. Jeg er nu efterhånden ved at være ovenpå igen, men det har holdt lidt hårdt... Min mave har været helt i udu, og det var først i går jeg igen prøvede så småt at spise lidt mere normalt. Jeg har været lidt slået ud, haft knaldende hovedpine, og har haft min første sygedag på arbejdet... Ja, vist nok min første sygedag i lang, lang tid... Altså første dag i lang tid hvor jeg ikke er dukket op alligevel. Derfor er en del af ugen også gået langsomt. Det er godt nok KEDELIGT at være syg, selvom jeg først er kommet sent i gang, og er slået tidligt ud, har dagene være LAAANGE.

Maja var kort forbi tirsdag, havde mistet sin pung, så jeg gik med hende på posthuset så hun kunne få sendt julekort... Sorry, det har jeg glemt... I må nøjes med mig selv. Hvis I er utilfredse kan jeg godt lave et syngende telegram til jer?!

Onsdag aften kom Lotte forbi med nogle billeder fra hendes fødselsdagsfest, og nogle af nordlys, som der var rigtig meget af tirsdag og onsdag. Det var godt med lidt selskab... Hun havde også taget en cola med, sødt af hende... Men cola er nu ikke kuren mod alle maveonder...

Torsdag aften havde vi den sidste spilaften hvor Lotte kunne være med. Hun tager også hjem på mandag, men hendes feltundersøgelse er overstået, så hun bliver hjemme. Det har ellers været hyggeligt at have hende heroppe. Vi kunne også sige farvel og god jul til Jesper, som tog hjem i går (altså bare på juleferie). Inden spilaftenen havde vi været til kaffemik hos vores grønlandsklærer. Vildt inspirerende. De havde et rigtig flot og personligt hjem, med masser af malerier og kunst og alt muligt som havde sin egen historie. Kimmernaq, som er vært for Julehilsenen fra Grønland og som er en ret populær sangerinde heroppe, er hendes datter, og man forstår godt hvorfor hun er vokset op og er blevet kunstnerisk. Dorthe, læreren, fortalte os også om hendes og mandens mange sejlture rundt på kloden. Det var virkelig inspirerende og spændende, og vi blev vist alle misundelige... Nå men bortset fra det var jeg ikke så meget værd den dag, så jeg tror ikke jeg var så spændende at spille med... Specielt heller ikke fordi jeg trods ynk blev præsident igen og igen (vi spillede røvhul, skulle jo have afgjort duellen, når Lotte tager afsted).

I går var der så juleafslutning. Jeg var til den første julegudstjeneste i... øhm, jeg kan faktisk ikke huske om jeg har været til en julegudstjeneste før... Æstetisk udvalg (Anders og jeg) havde afholdt en navnekonkurrence for de nye kollegier der er ved at blive bygget heroppe, så til juleafslutningen bagefter kårede vi vinderne. Der var en masse rigtig gode forslag + gode begrundelser. Om aftenen var der julefrokost. Jeg var lidt smadret. Træt, hovedpine, men spiste dog lidt. Jeg tror bare ikke ligefrem jeg var særligt godt selskab... Måske var det derfor både rektor og Frank spurgte sidst på aftenen: "... øhm, god jul, vi ses efter nytår, ikke? Eller hvad?" For the record: Jeg har ingen planer om at tage flugten fra Grønland (med en slet skjult reference).

I morgen skal jeg hjælpe til ved kommunens julemarked. Det er 2.g'erne der har fået jobbet, og som studieturslærere er vi blevet lokket med... Arbejde gratis en søndag?! Hvad gør man ikke for at fedte for sine elever. Bagefter skal jeg med Kasper op til Anders og Susanne og lave det sidste arbejde på teo pæd-papirerne. Nævnte jeg at vi havde fået en opgave som vi ikke blev færdige med? Susanne lokkede med risengrød... Håber hun holder hvad hun lover! Det kunne jeg godt spise, uhm.

Ellers håber jeg at jeg får sagt ordentlig god jul og farvel til dem jeg kommer til at savne heroppe... Det er det weekenden skal gå med.

Det bliver spændende at komme hjem og se Danmark. Se om jorden stadig består. Der er sket mange ting mens jeg har været væk. 3 af mine venner er flyttet, Tore er blevet færdig, Ane har arbejdet i Randers og skal nu vist forske igen, mor er ikke begyndt på skolen efter sommerferien... så det bliver helt forvirrende at komme hjem til... Glæder mig til at se jer, og de læsere som jeg ikke får se, eller snakker med... Ja - til et billede af juletræet i Nuuk, tændt af selveste julemanden - de må have en rigtig glædelig jul og et godt nytår!!!

Efter Nuuk

Skrevet lørdag-søndag:

Jeg er vist ikke særligt god til at holde hvad jeg lover. Sagde sidst at jeg ville prøve at opdatere lidt oftere, og nu er der bare gået rigtig lang tid siden jeg sidst har skrevet. Om en halv times tid skal jeg til fødselsdags-/afskedsfest for Lotte, men nu vil jeg prøve at komme i gang med at skrive lidt inden da.

Jeg er kommet hjem fra Nuuk her til formiddag, lørdag. Det endte med at vi skulle afsted allesammen fra skolen, på kurset kunne vi også høre at det er sidste gang det blev afholdt i denne form, næste gang bliver det et helt andet kursus under den grønlandske gymnasiereform (som kommer 2009). Omstændighederne ville også at vi alle kom til at bo på Hotel Hans Egede, og levede i luksus, med fladskærmstv på værelserne, egne værelser, selvom der stod to senge derinde, og i det hele taget en god pleje... Der er nu et eller andet særligt ved at ens værelse er rent, ens seng er redt, uden at man selv skal løfte en finger.

Kurset var rimelig hårdt. Vi arbejdede hver dag fra 9-17, og kunne alle sammen let sætte os ind i vore elevers træthed til daglig. Man var ret kvæstet i hovedet efter en lang dag!! Men der var nu også en masse spændende ting ved kurset. Det var rart at høre noget didaktik og noget pædagogik, og det var inspirerende. Jeg skal godt nok kæmpe for at lave om på en masse ting... Andre ting gør jeg allerede, men fik måske bare et sprog for hvad jeg gør. Det bliver spændende, men her til at begynde med bliver det også noget af et hestearbejde.

Byen Nuuk var også spændende at se. Det er noget helt andet end Aasiaat. Det var lidt ligesom at blive akklimatiseret lidt inden jeg kommer hjem til Danmark til jul. Byen minder meget mere om en dansk byen. Der sker meget mere, flere muligheder, og mere travlhed. Det var godt nok også dyrt at være afsted. At være ude og at spise hver aften er ikke for småbørn... Jeg håber vi får nogle kostpenge til at dække det ind der blev spist for...

Da vi ankom startede vi med at spise brunch i kulturhuset, og var bagefter ude at gå en tur - forbi gymnasiet, og ned omkring havet. Vi så julemandens postkasse. Kæmpestor var den. Det var ikke sådan lige til at finde et sted at smide brevene ind?! Bagefter gik vi på nationalmuseet, og gik rundt der. Det er ikke særligt stort, så vi så en lille sal med malerier, en med sten, en med klædedragter, og en med en flok berømte mumier (blandt andet et lille barn). Ret hurtigt overstået, men det var da spændende nok at se. Så tog vi os en løbetur i byen, Kasper og Jesper og jeg. Om aftenen gik vi på Thai-restaurant, og bagefter gik jeg en lille rundtur med Jesper og Kasper for at se hvor der skete noget... Vi kunne ikke finde nogle steder...

Søndag var fuld af aktiviteter. Først var vi i svømmehallen, rigtig sjovt, og rigtig fedt at være i vandet, så var vi oppe på øverste etage - sky line bar, hvor vi blev optaget til "En julehilsen fra Grønland" (der kommer d. 20. december i Danmark). Jeg er alligevel lidt af en kameralus... Var jo også i TV da jeg var i Tjekkiet for et par år siden. Bagefter spiste vi kage i kulturhuset - og mødtes med nogle fra Nuuk, og så gik vi først hen for at se juletræstænding (julemanden tændte), og bagefter var vi på julemarked i den store sportshal. Om aftenen spiste vi på A Hereford Beefstouw, som ligger øverst i hotellet. Det var rart at spise et godt stykke kød... Men måske lidt fjollet at vi ikke prøvede noget mere lokalt end en bøfkæde...


Mandag startede kurset så. og fortsatte til og med torsdag. Vi lærte så mange ting, havde så meget teori, at det ville være lidt voldsomt at skrive om altsammen. Det var både spændende, men også ret hårdt. Vi havde 5 dages program klemt sammen på 4 lange dage. Jeg var virkelig baldret hver aften. Vi var også ude og spise alle aftner. Der var ligesom ikke så meget andet vi kunne gøre. Vi prøvede flere hyggelige steder, og en enkelt grillbar der var lidt snusket, og som jeg fik lidt ondt i mavsen af at spise på. Tirsdag var vi igen i svømmehallen efter vores kursus. Det var godt at komme ud og få rørt sig efter en lang dag på skolebænken. Jeg sad også lidt uroligt på stolen til sidst... I det hele taget må jeg sige at jeg af og til godt forstår vores elevers urolighed. Det er lang tid at sidde en hel dag og skulle følge med... Men sig det endelig ikke til nogen...

Onsdag aften var jeg ude og gå en god lang aftentur med Maja. Vi kom rundt og så nogle af de forskellige dele af byen, og det var rart at slippe væk fra hele tiden at skulle lave noget allesammen samlet. Bagefter spillede vi kort med Jesper og Kasper og Nicolai på mit værelse. Vi skulle egentlig have set grønlandsk film, men det blev bare lidt sent i forhold til det.

Torsdag var vi ude og spise de fleste lærere fra kurset. Det var hyggeligt, men jeg var nu alligevel så smadret at jeg gik tilbage efter vi havde spist, da nogle af de andre gik i byen. Det var vist meget godt, jeg var ret klatøjet.

Fredag havde vi dagen fri. De fleste af os (alle fra Aasiaat, pånær Maja der skulle hjem fredag morgen) tog ud til naturinstituttet, og blev vist rundt af en biolog som Kasper kender. Det var spændende at se. Bagefter tog Kasper og Jesper og jeg en tur ud i naturen. Vi tog op til toppen af fjeldet Lille Malene (Store Malene var lidt for høj), og tog en tur rundt om Cirkussøen, så den nye bydel (luksusbyggeri), og gik lidt ad nogle omveje tilbage til byen. Vi skiftede lidt mellem hurtig gang og løb. På fjeldsiden hvor vi gik op var det en skiløjpe... men det var bare den fjeldside hvor al sneen var blæst væk. På den anden side hvor der ikke var løjper, var der i bunkevis af sne, vi kurede ned, og det var sjovt, men lidt mærkeligt at der ikke var noget sne på skisiden?!

Vi var godt trætte da vi kom tilbage, shoppede lidt, og lagde os så ind. Om aftenen tog vi ud til et par fra kurset (som jeg også havde mødt på Grønlandskurset), og hyggede os, og spillede til sidst playstation, da en flok gik videre til koncert. Det var sjovt, men blev ret sent i betragtning af at vi skulle fra hotellet kl 6.30 næste morgen (og var hjemme kl. 1)!!

I dag har jeg været til firmafodboldturnering... Det gik nogenlunde indtil vi til sidst tabte et forsmædeligt nederlag. Vi var gået helt døde, og spillede mod en flok friske elever... Vi havde ellers slået dem tidligere, men denne gang kunne vi altså ikke. Surt!!

Inden Nuuk har jeg haft virkelig travlt - mange dage er bare gledet sammen i én stor masse... I ugerne op til kæmpede jeg med at skrive elevudtalelser og var til møder, og havde undervisning, og sport osv. Det hele gled lidt sammen i én stor masse. Om søndagen var jeg til kageklub hos Susanne og Anders, efter at jeg havde startet klubben et par uger tidligere. Jeg har holdt et par filmaftner for lidt forskellige.`

Weekenden før Susanne var jeg med Ilulissat-folkene ude i telt i naturen. Det var rigtig sjovt at være ude igen, og ret koldt, og det endte med at regne. Den eneste gang det har regnet mens jeg har været i Grønland, og så var det mens vi var ude i telt... Perfekt. Dagen efter var jeg oppe hos Maja og Casper og spise frokost, vaske tøj, og være lektiehjælper for Maja, hyggeligt.

Weekenden før det holdt jeg en meget lille mortensaften... Den bestod bare i at Maja kom ned og spiste and, hvorefter vi gik en tur i den vildeste snestorm. Ret sjovt! Jeg var oppe ved hende og vaske og stene til en film om eftermiddagen. Om fredagen havde der været fest i kantinen, og som studieturslærer var jeg også ansvarlig lærer... Jeg kom ret sent i seng, og kunne ikke rigtig sove, så jeg var ret smadret lørdag. Søndag startede jeg som sagt kageklubben, også rigtig hyggeligt. Anders, Susanne og Frank, så Tove og så Maja og Casper kom, og kagen blev rigtigt god!

Hvad har jeg ellers lavet... Jeg er begyndt at gå til "fortræning" til ski om onsdagen - hvor man får trænet hele kroppen. Jeg tror det er godt for min ryg, og det er også godt at komme ud og lave noget. Jeg er også begyndt at komme mere til grønlandsk, og efter fortræningen læser jeg lektier sammen med nogle af de andre. Vi er godt nok lidt trætte, men det er alligevel rigtig godt at have en studiegruppe...

Og så ved jeg snart ikke hvad jeg ellers har lavet... Men som jeg sagde sidst, har mine dage også nu her været fyldt til randen med aktiviteter! Nåjo, jeg købte en vaskemaskine (brugt) sidste fredag. ret vanskeligt... og nu kæmper jeg så med at ledningerne ikke er lange nok, så jeg ikke kan sætte den til endnu... jeg må prøve at se hvad jeg kan gøre...

Resultatet af det er at jeg igen er fattig som en kirkemus... Alle de udgifter, alle de udgifter... nå, det hører måske med.

Jeg garanterer ikke for noget, men jeg skal nok prøve at se om jeg får skrevet igen inden jeg tager på Danmarksturne til jul.

Vinteren kommet

Så er det ved at være lang tid siden jeg har fået snøvlet mig sammen til at skrive et indlæg. Ikke fordi de sidste par uger har været fuldstændig pakket med oplevelser, og på den anden side heller ikke fordi jeg slet ikke har oplevet noget... Jeg har bare ikke fået snøvlet mig sammen til at skrive noget. Jeg må se om jeg ikke kan hanke lidt op i mig selv, og opdatere lidt oftere...

Lad mig se om jeg kan huske de sidste par uger, hvad der er sket, hvad jeg har oplevet.

Sidste gang sluttede vi ved billedaftenen. Heldigvis havde Nicolai fået sorteret lidt i sine billeder, så der var tid til lidt andet end bare at kigge på fotos - og det blev ikke helt en marathon-aften. Det var meget hyggeligt, og der var nogle gode billeder imellem. Jeg nåede at blive lidt misundelig på de digitale spejlreflekskameraer. De kunne altså tage temmelig gode skud! Det blev også til en enkelt film bagefter.

Den første uge efter ferien gik meget med arbejde. Der var lærerrådsmøde, vi havde arrangeret studietursmøde, torsdag havde vi som sædvanlig spilaften - og spillede Puerto Rico (eller hvad det nu hedder) igen... Jeg forstod stadig ikke helt spillet... Jeg var ellers temmelig baldret det meste af ugen - og min mave rumlede og klagede sig hele ugen - lange efterveer.

Lørdag var en flok nede og se på billeder fra vores tur og fra en tur til Diskoøen... Men de kom til at glemme at invitere mig, så jeg sad hjemme og læste i stedet. Om aftenen var jeg nede ved Nicolai og se film, og han kunne fortælle om hvordan alle undrede sig over hvor jeg blev af... Ja, jeg kommer altså ikke hvis ikke man spørger mig!?

Om fredagen havde jeg været ude og gå aftentur i fjeldet med Ilulissat-flokken, og med et par af Kaspers slædehunde. Det var ret sjovt at prøve, selvom vi på hjemturen havde svært ved at se hvor vi gik - fordi byens lys i baggrunden vist blændede os lidt. Månen oplyste landskabet, og selvom den ikke var fremme hele tiden, kunne man på udturen sagtens se hvor man gik. Jesper og Kasper og hundene og jeg tog på eventyr - op på en af toppene, mens Lotte og Nicolai gik tilbage. Det var ret sjovt, men hundene blev temmelig rædde, og vi måtte skubbe og bære og hive og slide i dem for at få dem med hjem... Det var så svært at se hvor vi gik at vi allesammen væltede og kom ned at ligge op til flere gange. Aasiaat og hele øen er dog nu dækket af en tyk dyne af sne, så vi slog os aldrig helt alvorligt. Jeg kom dog til at sætte mig lidt hårdt op af en skarp klippe og havde lidt ondt i ryggen de næste dage.

Den sidste uges tid er så gået meget med arbejde, arbejde og atter arbejde igen... Jeg har næsten ikke haft tid til at sætte mig og se fjernsyn eller film, eller til at læse. Jeg fik at vide af Maja tirsdag aften at teo. pæd.-kurset som alle pæd. kandidater skal på heroppe kun bliver afholdt hvert andet år, og hvis vi nye skal nå det indenfor de to år vi skal have pædagogikum på, skal vi afsted med de andre i år. Alle de nye lærere fra de andre gymnasier skal afsted. Der gik noget tid i resten af ugen med at snakke med rektor, sørge for at han fandt ud af at der ikke kom noget kursus næste år, og få ham til at melde os til. Nu ser det altså ud til at jeg skal på kursus i Nuuk i den første uge i december. Det bliver spændende at se byen, og jeg er også glad for at komme på kursus med dem der kom sidste år!

Jeg så dokumentar om Grønland i onsdags. Deprimerende. Det er altså ikke det Grønland som jeg oplever heroppe. Aasiaat er ikke en af de mest udsatte byer på den konto, her er ikke så meget kriminalitet som i Nuuk. Der var dog mange af eleverne der sagde at de syntes folkeskolen trængte til en kærlig hånd! Der var også mange der mente at det var vigtigt at man viste undersiden af det natursmukke land, selvom de var kede af at se udsendelsen...

I fredags var jeg oppe hos Maja og spise, vi så film bagefter, og så kiggede vi nogle af Majas billeder. Det var rigtig hyggeligt! Hun kom tilbage til skolen torsdag efter sine mange kurser, sammen med en flok andre, og det var helt rart at få lidt liv på lærerværelset igen, efter at det i lang tid nærmest havde været en ødemark...

I går var jeg oppe hos Nicolai med nogle forskellige andre, til det tætteste vi vist kommer på en indflytterfest fra hans side. Det var hyggeligt nok. Vi sad indtil 1.45 og snakkede (og gabte). Vi var vist rigtig trætte, men det var hyggeligt, så ingen af os turde være den første til at gå. Maja protesterede også lidt over at det var hende der var nødt til at tage initiativet...

I dag har jeg bare vandret rundt i lejligheden og været rastløs. Det krævede meget af mig at sætte mig foran computeren og skrive... Har ikke andre planer for i dag, end at jeg skal se forbrydelsen...

Og ja, vinteren er virkelig kommet til Aasiaat. Som jeg fortalte er øen dækket af en dyne af sne, og der hænger store istapper fra de fleste tage. De seneste dage har der blæst en kold vind der går gennem marv og ben, og har flere gange sneet. Sneen ligger i driver rundt omkring. Da vi var ude at gå sidste uge, fortalte Kasper at sneen ikke plejer at ligge bredt ud over det hele som den gjorde da. Nu ligner Aasiaat mere sig selv. Sneen er føget i driver rundt omkring, og andre steder er der næsten bart. Maja fortæller at hun har set - 15 grader på termometeret en af dagene (om dagen), så det er efterhånden ved at være koldt heroppe. Godt jeg fik en ekstra hue sendt herop af mor og far! Snart skal jeg vænne mig til at tage et ekstra lag tøj på om morgenen...

Efterårsferie i Ilulissat

Så er jeg kommet hjem fra Ilulissat og fra mit isfjordsbesøg. Flere af jer har kommenteret at mine bybilleder fra Aasiaat ligner Grønland som I har forestillet jer. I min lille ferie synes jeg at jeg har oplevet den del af Grønland som manglede i ligningen: Is, og atter is. Jeg er virkelig glad for at jeg kom afsted på turen. Jeg havde masser af gode oplevelser og store eventyr...

Vi tog afsted tirsdag eftermiddag. Gik herfra kl. 16.45 og sejlede kl. 17.30 sammen med Kasper, Jesper, Nicolai, Lotte og hendes kæreste Anders. Båden mindede mest af alt om en bus på havet. Ikke særlig stor, men meget hyggelig.

Jesper og Kasper er kollegielærere, og vant til at spise kl. 17.30, så vi startede mere eller mindre vores tur med at spise aftensmad. Det vil sige, jeg startede med at spise noget af den frugt jeg havde med. Jeg havde, distræt som jeg er, glemt at smøre madpakke. Bagefter gik vi op for at se på havet. Det begyndte så småt at blive mørkt mens vi stod deroppe. Det meste af resten af turen foregik med at spille kort, Olsen og Røvhul, mens vi spiste slik. Da vi nærmede os Ilulisat og land igen, var klokken blevet henved 23.30, og der var mørkt over havet. Vi kunne så småt skimte nogle af de kolossale isbjerge der lå ved indsejlingen, men kunne ikke se dem tydeligt. Vi glædede os allerede da til at sejle tilbage i fuldt dagslys - til at have et mere klart blik udover isbjergene.

Vi blev mødt i havnen af Adam, elev på skolen sidste år, og venner med Kasper. Han ville lige ned og hilse på da vi kom. Derfra gik vi op til vandrerhjemmet. Et ret skørt og skævt sted. Sejladsen over havde været rolig, men selve vandrerhjemmet var lige til at blive søsyg af. Gulvet var vindt og skævt. Som jeg sad i spisestuen, kunne jeg næsten føle tyngdekraften trække mig tilbage i stolen... Vi havde ellers stort set stedet for os selv, og sad og snakkede lidt, inden vi var klar til at gå i seng.

Onsdag var store vandredag. Om morgenen gjorde vi os klar til turen, pakkede vores ting og meldte vores ankomst til stedets bestyrer. Vi prøvede også at melde vores afgang igen. Vi havde, som jeg vist har nævnt, aftalt at vi ville sove i telt onsdag, og torsdag skulle Jesper og jeg sove på Hotel Icefiord. Det gik dog ikke helt som planlagt. I første omgang skulle vi have betalt for den nat vi ikke sov på vandrerhjemmet, men det endte med at vi som kompromis opgav hotellet og luksusen, og vendte tilbage til den sidste nat. Ærgerligt... Men på den anden side sparede vi ca. 250 kr. (eller i værste fald 500 kr.) hver... Efter lidt møje og besvær med at få kompromisset på plads, og med at få kommunikeret klart med den tyske ejer, tog vi afsted ud i fjeldene og ud til isfjorden. Vi startede med at følge den længste afmærkede rute, den blå rute, hvor vi allesammen fulgtes ad.

Efter at have fulgt den et stykke vej, og efter at have spist frokost sammen med udsigt over fjorden, smukt men koldt, skiltes vore veje. Lotte og Anders gik tilbage mod byen, hvor de skulle overnatte ved en elev fra skolen og hendes mor, og vi andre fortsatte vores tur ud i naturen, ud over klipper og kløfter. Nogle steder var lidt ufremkommelige. Et sted var vi vist ikke kommet videre, hvis ikke vi havde arbejdet sammen om det. Vi kom til en klippeskråning som vi var nødt til at klatre nedad, og fandt hurtigt ud af at vi måtte skiftes til at klatre og til at løfte rygsækken ned. Man kunne simpelthen ikke komme sikkert ned med fuld oppakning. Vi forlod den afmærkede rute, og fulgte i stedet kortet hen til et af højdepunkterne - der stadig lå nogenlunde tæt på ruten.

Der satte vi telt op. Vi fandt en vej op til det første - og derefter det andet - plateau på bjerget, og ledte efter et godt sted til teltet. Vi endte med at finde et sted lige foran en klippeblok i ly for den tiltagende vind, og med en smuk udsigt over isfjorden. Vi slog teltet op og fandt nogle tunge sten til at sikre det. Det var lige ved at flyve væk mens vi satte stænger i teltet. Det lykkedes dog til sidst at få det sat op. Vi fik lidt chokolade og lidt vand, og Kasper og Nicolai prøvede at varme deres tæer - de havde kun sko på og deres fødder var våde og kolde.

Så besluttede vi os for at tage lidt videre på eventyr. Vi gik først helt ned til isfjorden, og så på flagerne inde ved land. Kasper er lidt af en vovehals, og han ville helt ud til kanten, og overvejede et øjeblik om man ikke kunne vove sig henover flagerne og ud på den massive isfjord. Vi fik ham nu talt fra det. Som Adam fortalte, ville det også have været ret dumt at bevæge sig derud, for selvom isen ser massiv og stille ud, bevæger den sig i virkelighed med rimelig høj fart, og man kan risikere at bryde fri og så bare kunne håbe på at isbjerget holder sig flydende - og ikke vælter rundt - indtil hjælpen kommer.

Vi gik et stykke hen ved bunden af bjerget ud til fjorden og så på området, og gik indtil vi ikke kunne komme videre henad. Derfra gik turen op til toppen af bjerget i fuld fart, sjovt at prøve, både at være ude at klatre, og at prøve at få overblik over hvordan vi kunne komme op til toppen uden at falde ned igen. Bjerget var sine steder ret iset, og det var det mest urovækkende på turen - sådan en lang kuretur på isen kunne godt være lidt småfarlig... Vi nåede nu allesammen frem i god behold. Ikke fordi vi ligefrem opsøgte de værste steder heller, og heller ikke fordi det var noget Mount Everest vi var oppe på, men nogle steder var glattere og nogle stejlere end andre, og det blæste efterhånden lidt, så det gav lidt ekstra spænding. Da vi nåede toppen, opdagede vi en lidt højere top lige ved siden af, så den måtte vi også op på...

Derfra gik turen med fuld fart ned til vores lejr. Vi havde ikke fået aftensmad endnu, og vi var nu kommet langt over den normale spisetid for Kasper og Jesper... Vi satte fart på, løb over klipperne, kurede lidt når vi ikke kunne undgå det, og kunne så ellers sætte gang i tranchiaen... Menuen stod på ris, chilibønner og kyllingepølser. Der er nu engang noget særligt ved teltmad. Vi følte os næsten som polarforskere... Efter en lang tur smagte maden rigtig godt, og der var temmelig koldt i teltet, så polarforskere passer nok meget godt...

Vi var færdig med at spise klokken 20, og da var der allerede mørkt, så vi kom ikke rigtig ud af teltet igen, kun når det var nødvendigt, og et kort ophold for at strække ben og se på stjerner. Som I kan forestille jer, var der ikke noget bylys til at forstyrre vores udsigt. Vejret var klart, og himmelen var fyldt med stjerner. Desværre så vi ikke nordlys, vi var vist ikke sent nok oppe. Klokken 22 gad vi ikke spille kort længere, og så kunne vi enten fortælle spøgelseshistorier eller gå i seng... Det blev den sidste af mulighederne vi valgte. Efter en lang dag med fuld oppakning var vi godt trætte - og turen havde jo heller ikke ligefrem været perfekt for min ryg, så vi - og i høj grad jeg - var ikke meget værd. Jeg havde fået krampe i benene en masse gange af at ligge sammenkrøllet i teltet i løbet af aftenen...

Heldigvis bød natten ikke på nogle kramper. Til gengæld bød den på 4 granvoksne mænd klemt godt sammen i et lille 4-personers telt. Vi lå godt nok tæt på hinanden. Jeg lå ved siden af Nicolai, den laveste af os. Og han valgte flere gange at bøje sine ben for at undgår den værste fodkulde. Hans bøjede knæ passede i foruroligende grad dog med min skridthøjde, så han var altså flere gange kun et par centimeter fra at fratage mig mine muligheder for nogensinde at blive far... Gisp... Lige hvor jeg lå, var der en stor sten hvor min ryg skulle være. Når jeg lå på siden pressede den mod min lunge. Ret ubehageligt, og jeg fik ikke sovet særlig meget. Grønland er måske heller ikke det bedste sted at slå telt op. Det er jo stort set enten klippegrund, is, eller sump. Jeg overlevede dog trods alt, og fik ind imellem ignoreret de ubehagelige liggepositioner og sovet lidt.

Næste morgen vågnede vi, fik spist morgenmad - pølser og bacon - og fik pakket sammen, og kunne så se solen begynde at skinne ud på isbjergene. Vores hjemtur bød altså på stop indimellem hvor vi så på solopgangen, og så udover fjorden. Billedet som er med i indlægget her stammer fra vores hjemtur. Vi valgte at tage et par toppe mere. Vi havde lidt tid at slå ihjel inden vi skulle være tilbage i byen... og valgte at bruge dem blandt klipper. Det var fedt at gå derude, og virkelig opleve den grønlandske natur. I Ilulissat var der faldet meget mere sne end i Aasiaat, og det var fascinerende landskaber vi så.

Vi kom hjem til vandrehjemmet, smed vores tunge oppakning og fik et hurtigt bad. Så havde vi aftalt at mødes med Lotte og Anders og Adam ved en lokal cafe. Adam ville tage os med ud at sejle i en jolle og vise os isfjorden - af to omgange... Det blev dog ikke til noget. Det var begyndt at blæse op, og vandet var temmelig uroligt. Vi skulle senere på dagen prise os lykkelige for ikke at være taget afsted. I stedet fik vi en hyggelig frokost, og bagefter tog Adam os med på Knud Rasmussen-museet. Der var egentlig entre, men han kendte hende der sad ved entreen, så vi kom gratis ind, og han viste os rundt på det lille museum. Spændende at se noget om Grønlands historie og udvikling.

Bagefter skiltes vores veje, og vi tog ud for at gå i fjeldene igen. Først nåede jeg et smut forbi den lokale boghandel, Penalhuset. Rart at se nogle bøger igen... Jeg købte dog ikke noget.

Vi valgte at tage en ny rute som førte os rundt om kanten af isfjorden og langs med kysten tilbage til byen. Det var nu blæst godt op, så vi skulle ikke hoppe for højt på vores tur, hvis ikke vi ville flyve ud på et af isbjergene. Det var vildt og heftigt og sjovt at opleve Grønland når det er barsk. Vi lænede os op ad vinden, og kunne læne os så meget at vi ville have vundet enhver limbokonkurrence - så kraftigt blæste det. Fed oplevelse at stå på toppen og mærket susene, både fra vinden og fra følelsen af at der ikke skulle så meget til før vi blev blæst ned af bjergsiderne...

På vej tilbage til byen stoppede vi ved et lille indhug, hvor vi kunne se hvor voldsomt vandet slyngedes mod klipperne, og slyngede is mod klipperne. Det så helt vildt ud. Jeg håber mine billeder kunne fange bare lidt af det.

Da vi kom tilbage var vi først i Pisiffik - supermarkedet i Ilulissat var kæmpestort i forhold til det i Aasiaat. Rart at opleve lidt supermarkedscivilisation... Derefter valgte vi lidt luksus og spiste på Hotel Icefiord. Det var rigtig god mad, og vi hyggede os virkelig - og Jesper og jeg nåede at blive lidt trætte af at måtte opgive natten på hotel. Trods den vilde luksus, slap jeg med at betale 200 kr. for 3 lækre retter mad og drikkevarer. Dejlig aften! Hotellet lå lige ud til vandet, og vi kunne høre bølgerne slå ind mod klipperne, og kunne af og til se skumsprøjt på vinduerne...

Vi sov også godt den nat, og trængte vist alle til at sove i en rigtig seng, med plads til at have begge skuldre - og uden frygt for de ædlere dele...

Næste morgen, i går morges, blæste det stadig vildt, og vi vågnede op til snestorm. Vi fik spist morgenmad, pakket sammen, og kom ned til båden. Det var stadig halvmørkt, og vi kunne fornemme at vi ikke ville få en SÅ spektakulær udsigt på hjemturen - at de store oplagte fotomuligheder ikke ville byde sig. Det første lange stykke tid sad vi oppe på dækket. Fuldstændig vildt. Vi blev kastet frem og tilbage, og jeg klamrede mig fast til redningskassen, og satte mit ben i klemme mod rælingen, for ikke at blive kastet i vandet. Der var virkelig gang i havet, jeg var skidebange (undskyld sproget) og følte mig som en del af en katastrofefilm...

Efter at have siddet lang tid ovenpå, turde jeg ikke mere, og gik nedenunder. Adam som var med havde givet det råd at man enten skulle sidde ovenpå i den friske luft - eller at man skulle sove - så jeg valgte at lægge mig til at sove. Efter lidt tid vågnede jeg igen, bølgerne rasede stadig, vi blev kastet frem og tilbage. I den første havn blev et panel slået løs i skibet da det blev kastet af bølgerne ind mod molen... Foruroligende?!

Og så begyndte søsygen. Først kastede jeg morgenmaden op, og så kastede jeg galde op, og igen, og igen, og igen. Hver gang jeg gik fra toilettet tilbage til min plads, gik det kun et par minutter, så måtte jeg ud på toilettet igen. Til sidst valgte jeg bare at blive siddende... Jeg var værst ramt på båden, kunne slet ikke tåle det. Sad ind imellem opkastningerne og var så udmattet at jeg bare havde lyst til at sove. Jeg var helt ødelagt. Turen tog 6½ time, og først de sidste 3 kvarter var vandet så roligt at jeg kunne sætte mig ind til de andre igen... Jeg bliver helt svimmel nu igen bare af at tænke på det - no kidding!

Jeg har ikke lige lyst til at tage den tur igen foreløbig, selvom selve turen derovre var en helt fantastisk oplevelse. Hvis I kommer over og besøger mig (det håber jeg I får råd til!!), vil jeg meget gerne tage jer derop og vise jer hvor utroligt flot der er! Men måske kan vi flyve derop??!

Da jeg kom hjem, kom Maja forbi, hun havde lige tid til at komme på besøg, inden hun i morges tog videre til endnu et kursus, nede i Nuuk. Hun havde købt ind til aftensmad, og efter vi havde hyggesnakket lidt, lavede vi aftensmad (hun lavede mest, for jeg var stadig temmelig ødelagt efter sejlturen), og så kom Casper, hendes kæreste, forbi (ja, der er 2 der hedder Kasper (kollega) og Casper) og vi spiste sammen, og hyggede os.

Maja var ved at blive syg selv, og jeg var også helt væk - verden gyngede stadig, så de blev til klokken 21 og tog så hjem for at få sovet ud (og lade mig sove ud). Det var nu rigtig godt at få noget mad ned, og rigtig sødt af Maja at komme og lave mad, og jeg var meget glad for at de kom forbi. Det er måske nok hende og dem jeg kan bedst med heroppe - har jeg vist også sagt før... Så jeg glæder mig til hun kommer tilbage fra dette kursus, og bliver en del af hverdagen på skolen igen.

I dag har jeg indtil videre bare været kvæstet. Min grønlandske nabo kom forbi for at hilse på. Han har været her en gang tidligere. Han har begge gange været lidt fuld, men bortset fra det er han nu meget venlig... Han kom forbi, fordi han meget gerne vil have at jeg skal føle mig godt taget imod.

I aften skal jeg ned til Jesper sammen med de andre fra turen, og så skal vi se billeder. Nicolai tog ca. 600 billeder, så jeg håber ikke vi skal se ALLE billederne fra turen. Som Kasper sagde, så kunne man vist ret præcist gengive hvert øjeblik fra vores tur, hvis man lagde alle vores billeder sammen - de kunne udgøre en slags tegneserie over turen...

Ja, det blev et langt indlæg, men det har også været en begivenhedsrig tur... Jeg håber at billedet kan give bare en antydning af hvor smukt det har været... På tirsdag starter skolen igen, og så skal jeg atter til at vænne mig til hverdag... Godt jeg har et par dage til at forberede mig, og til at fordøje de mange indtryk!!

Inden afgang

Inden jeg går i gang med mit indlæg, kan I se et billede af mig med gymnasiet i baggrunden!

... Der er gået lidt tid siden jeg har fået skrevet sidst. Sådan set ikke fordi jeg ikke har oplevet noget, måske snarere fordi jeg oplever en masse, og fordi jeg har travlt med at svare mails fra jer alle... Jeg er virkelig glad for at høre fra jer, og rigtig glad når I husker at skrive!

Nu vil jeg dog gerne nå at få skrevet et indlæg inden jeg i eftermiddag tager afsted til Ilulissat, så jeg i næste indlæg ikke har alt alt for mange ting at skrive om, og så jeg ikke når at glemme mine oplevelser.

Først og fremmest går det stadig meget godt. Jeg har fået ferie, og er glad for det, glad for et øjebliks ro midt i stormen. Omvendt er jeg også glad for at jeg har en masse at lave i ferien sammen med mine kolleger. Når jeg ikke har tid til at rette stile, til at forberede november og december på skolen, føles min ferie lidt mere afslappet. Alt det andet, alt skolearbejdet skal jeg nok også nå, men det er bare rart at kunne smide alt hvad jeg har i hænderne, og bare give slip på arbejdet et øjeblik... I ferien har jeg været oppe at spille bordtennis flere gange med Jesper - og første gang var Kasper og Frank også med. Jeg har vist fodboldkampen, og havde 7 på besøg. Møgsurt at Danmark ikke kunne oppe sig lidt, æv!! Jeg har været til filmaften nogle gange, har set meget forskelligt. Hyggeligt! Så har jeg prøvet at finde tiden til at svare på nogle af alle de mails der har ligget og ventet. Jeg er stadig ikke helt up-to-speed, og har lidt dårlig samvittighed over det. Som sagt bliver jeg mægtigt glad for at læse jeres mails. Jeg får også lidt hjemve af dem, men mest af alt bliver jeg glad for at høre fra jer! Jeg vil dykke lidt mere ned i detaljen, så I kan følge mere med i de sidste 10 dages tid.

Søndag d. 7. var jeg ude på en god lang kajaktur over til Ræveøen (naboøen). Jeg var afsted med Jesper, Frank, Tove og Henrik, og det var en ganske fin tur. Jeg kunne nu godt mærke dels at jeg ikke er nogen Lance Armstærk (av mine arme) og dels at jeg ikke er nogen ekspert ud i kajakroning. Det var ret svært at komme ordentligt fremad, og jeg havde svært ved at vænne mig til bevægelserne og rytmen. Jeg var faktisk et par gange ved at miste balancen og falde i, men tog mig heldigvis i det og fik rettet op. Som Henrik skulle finde ud af søndagen efter, er det nok ret koldt at komme en tur i vandet, og turen hjem kan godt blive temmelig lang. Han har nogle lidt mærkelige forestillinger om hvordan tingene hænger sammen af og til, og ville ned i vandet med kajakken ved at skubbe sig ned af en klippeskråning... Det var altså ikke lige sådan tingene hang sammen, så han blev drivvåd, og roede våd og kold en meget lang tur hjem... Men den tur var jeg nu ikke selv med på - det vender jeg tilbage til.

Vi var oppe på en top på ræveøen og kunne se ud over øen. Jeg havde egentlig forestillet mig at den bestod af en lille knold og ikke så meget andet, men den var faktisk ret stor - derfor tog det også noget tid at komme derhen hvor vi skulle af. Nu har jeg mere eller mindre udfyldt mit maksimale upload på flickr for oktober, men i november skal I nok få nogle billeder at se fra turen. En del af min manglende kajakteknik resulterede i at jeg havde ret våde bukser og ret våde handsker, så det var isnende koldt at stå i vinden, men vejret var ellers flot, så det var ret smukt at stå og kigge ud over øen.

På hjemturen stoppede vi ud for den top der lå nærmest ved Aasiaat. Det var sjovt at komme op og se byen udefra, og jeg fik også taget nogle gode billeder der. For en gangs skyld også nogle billeder jeg selv er med på, Jesper var venlig til at lege fotograf. I november kan I altså se med jeres egne øjne at jeg rent faktisk ER heroppe, og ikke bare får andre til at tage billeder heroppefra?!

Endelig, efter en god lang tur, kom vi hjem. Vi sejlede afsted om eftermiddagen, så det passede perfekt med at det var aftensmadstid da vi kom hjem. Jeg skulle dog først smide det våde og kolde tøj og ud under en varm bruser... Man bliver hurtigt kold heroppe!

I sidste uge var alle 3.g'erne, som jeg vist har nævnt, afsted på studietur, så min ferie var allerede halvvejs gået i gang - jeg skulle kun på skolen i 8 af mine 17 timer (dvs. 12 af mine 21 timer, nu hvor jeg er begyndt på ekstra dansk og lektiehjælp). Dejligt! Jeg brugte den ekstra tid på at slappe af, forberede mig, sms'e med Maja som var med på studieturen (og hvilken studietur, jeg gruer lidt for hvad jeg har sagt ja til ved at tage afsted til næste år...), læse lidt for min egen skyld, osv.

Mandag tog jeg ned og spillede fodbold. Det skulle jeg vist ikke have gjort. Mellem fodbold fredag, kajaktur søndag og fodbold mandag, fik jeg så ondt i ryggen at jeg natten mellem tirsdag og onsdag vågnede flere gange, og endelig kl. 3.30 hvor jeg ikke kunne falde i søvn igen. Jeg var ret baldret onsdag, og har faktisk stadig ondt i ryggen, så jeg har måttet droppe fodboldkampe og kajakture den sidste uges tid. Burde vist komme til læge, men hvis man kender mig, ved man også at der alligevel skal noget til før jeg tager mig sammen om at tage på lægebesøg...

Jeg valgte alligevel at tage ud og løbe en tur med Jesper i onsdag. Det gjorde vist hverken fra eller til med ryggen. Til gengæld var det ret koldt, jeg var overhovedet ikke i form til at løbe, og vi valgte at tage ud i landskabet og løbe op og ned af bakker og bjerge (støn) og det resulterede i at vi fik forvoldet os ud i sumpen, hvor isen endnu ikke er blevet helt tyk - vi fik gennemvåde fødder, og kunne stadig ikke finde ud af kungfu-tricket med at løbe ovenpå vandet... Nåja, den oplevelse skal vel også med... Da jeg kom hjem, var jeg temmelig forpustet, og temmelig kold. Jeg var knaldende rød flere steder på kroppen, der hvor jeg ikke var ordentlig opvarmet. Men det var alligevel sjovt, og jeg vil gerne afsted igen.

Om aftenen onsdag var vi nede hos Nicolai til endnu en spilaften, hyggeligt, selvom vi spillede et helt vildt kompliceret spil, og jeg var alt for baldret til at forstå hvad der foregik... Jeg kom nu af en eller anden grund alligevel på en andenplads... Han havde også lavet mad, lige hvad jeg trængte til, ikke at lave mad efter løbeturen.

Torsdag var jeg oppe hos Tove om aftenen. Jeg var kommet sent hjem efter mine timer og den ekstra danskundervisning, var egentlig stadig lidt træt, men derfor var det hyggeligt alligevel. Jeg havde lidt ekstra hjemve efter at have skrevet mails med Tore, og var glad for at kunne komme derop og have lidt selskab - det kunne jeg godt bruge. Vi var fire fra søndagens rotur, og i stedet for Henrik kom Nicolai med som den sidste. Hun havde bagt boller og havregrynskager og lavet rødbedesyltetøj, uhm.

Fredag, søndag og mandag spillede jeg bordtennis. Kampen igår tog lidt hårdt på min ryg, så selvom jeg egentlig havde lyst til at spille fodbold om aftenen, endte jeg med ikke at tage afsted. Det var nok en meget god ide - så tror jeg der er lidt mere energi til overs til sejlturen.

Fra fredag og frem til i går aftes har jeg været til filmaftener hver aften. Det har været rigtig hyggeligt. Først hos Kasper og de næste gange hos Jesper, der har lånt skolens projektor i ferien, så vi kan se film på stort lærred, fedt. De to har været med til alle de 4 filmaftener. Jeg synes også det er nogle af dem jeg kommer ret godt ud af det med.

Lørdag var vi som sagt 8 til at se fodbold. Lotte (antropolog) havde besøg af sin kæreste, og ellers var det Jesper, Kasper, Majas kæreste Casper, Nicolai og Frank der kom forbi. Selvom kampen var træls, var det hyggeligt at have dem nede på besøg.

Søndag skypede jeg med Anders og Mette. De havde også webkamera sat til - jeg kunne ikke få mit eget til at virke. Det var virkelig rart at snakke med dem, have tid til at snakke ordentlig med dem, og at kunne se dem samtidig. Jeg må prøve at få mit webcam til at virke til næste gang.

Nu skal jeg så til at tage mig sammen til at pakke til Ilulissat-turen. Det er jo ikke en rigtig lang tur, vi kommer derover 23.30 og tager afsted fredag kl. 8, men Kasper har lokket os til at tage en overnatning i telt mellem onsdag og torsdag, så der er et par ekstra ting jeg skal huske i den forbindelse. Det bliver lidt spændende at komme ud og overnatte i naturen. Hans kongsargument var at vi kunne vågne op med udsigt til Isfjorden i Ilulissat - så var vi solgt.

Jeg håber bare vejret bliver lidt bedre. Lige nu er det gråt og kedeligt. De har vist varslet sne torsdag... jeg håber bare på det bedste...

Jeg vil til at afsted. Jeg håber stadig I har det godt hjemme i Danmark, eller hvor I nu ellers er lige for tiden...

Billeder, endelig

Denne gang bare et kort indlæg. Jeg har ikke oplevet så meget igen siden sidst. Jeg har købt billetten til Ilulissat til efterårsferien, været til endnu en spilaften, og har haft lidt mere fri end ellers, nu hvor 3.g'erne er taget på studietur. Jeg er så småt gået i gang med at snakke studietur til næste år med Nicolai. Vi vil prøve at få vores elever til at tage stilling i næste uge. Jeg overvejer ellers om jeg skal trække mig ud af turen på et tidspunkt. Jeg har i forvejen udsigt til 2 fagdidaktiske kurser og teoretisk pædagogikum næste efterår, og hvis jeg også tager studieturen med, er der sådan set ikke særlig mange undervisningstimer tilbage i det semester... Vi får se. Hvis Nicolai kan finde nok alternative kolleger han gider rejse med, og som gider rejse med ham, trækker jeg mig sikkert... Jeg har ellers haft gode oplevelser med studieture...

Men den egentlige grund til at jeg skriver er at nogle af mine billeder nu endelig er kommet på nettet, på www.flickr.com/photos/kaarerye/ (jeg håber det virker). Jeg skal finde ud af at gemme mine billeder som j-peg-filer eller et eller andet lignende, så jeg kan få nogle flere billeder lagt ind - jeg har nogle flere billeder til at ligge på computeren, men har ikke plads til at uploade mange flere lige nu. Hvis billederne fylder så meget som de gør, er det også lidt dyrt for mig at uploade dem - i trafik... Det kommer nok henad vejen.

Ellers er der ikke så meget nyt. Jeg er ved at blive bedre venner med nogen - blandt andre Maja som jeg snakker en del med - og er ved at finde ud af hvem jeg snakker godt med, og hvem jeg har sværere ved at finde fælles referencepunkter med...

Husk at prøve at kigge mine billeder!

Rejseplaner og køleskab

Så er min månedsløn faktisk allerede brugt igen...

For det første har jeg købt billetten hjem til Danmark. Jeg flyver heroppefra d. 17. december, og hvis alt går vel er jeg i København ved aftenstide. Det bliver godt at komme hjem og se jer i Danmark! Jeg har ikke helt fundet ud af endnu om jeg tager toget direkte videre til Århus, eller om jeg først tager over broerne d. 18. Jeg flyver tilbage til Grønland d. 4. januar. Jeg håber for begge ture at jeg ikke kommer til at sidde fast i Sdr. Strømfjord, men man kan aldrig vide...

For det andet har jeg betalt husleje, og for det tredje har jeg nu købt køleskab. Det ville have været billigere at købe et i Danmark og få det sendt op, men så havde jeg udsigt til at skulle vente 1½ måned på at det nåede frem, og nu var der køleskabstilbud heroppe - 3995,- for et køleskab til 5995,-...

Lægger man de penge sammen, har jeg brugt alle de penge jeg fik i månedsløn (og så er de faste udgifter endda ikke betalt endnu). Godt at far kunne låne mig lidt...

Blandt andet fordi jeg har flere rejseplaner. I efterårsferien har jeg aftalt med Jesper, Nicolai, antropolog-Lotte (og hendes kæreste) at tage til Ilulisat og se isfjorden. Det bliver spændende at se et af de steder hvor der er is hele året rundt! Så håber jeg bare at vi har vejret med os, så vi kan få så meget ud af turen som muligt (og tage nogle gode billeder)...

Jeg sidder og kigger ud af mit vindue på endnu et snevejr. Selvom flere af de garvede lærere mente at sneen helt sikkert ville nå at smelte inden vintersneen, ser det alligevel umiskendeligt ud til at i hvert fald noget af sneen bliver liggende indtil det bliver forår/sommer igen. Sært, ikke??

I går var jeg oppe til fodbold i hallen igen. Selvom jeg stadig kan mærke min forstrækning, gik det nogenlunde. Jeg var godt nok nødt til at finde smerte-pillerne frem igen for at kunne sove, men denne gang rystede jeg i det mindste ikke på hånden da jeg tog dem... De andre spillere er ganske flinke. Jeg er efterhånden begyndt at kunne veksle to ord med dem...

I lørdags var jeg til tærtekonkurrence mod kollega Frank, ganske hyggeligt, men da de andre foreslog flere konkurrencer, foreslog jeg nu at vi kunne ændre det til bare at være en bageklub. Konkurrenceelementet er måske en smule fjollet - især når det ikke er den samme tærte/kage vi bager... Men de andre kunne nu godt lide spændingsmomentet. Også selvom vi ikke rigtig fik nogen afgørelse i lørdags. Folk kom bare med pros og cons, og konkluderede (sympatisk nok) ikke noget.

Ellers sker der ikke så meget spændende. Jeg sidder og retter stile, og vænner mig i en eller anden grad til et mere almindeligt liv heroppe, så mine dage er ikke så fyldte med eksotiske oplevelser som de har været...

Jeg ringede hjem til Tore, Ane og Laura på Lauras fødselsdag i søndags. Det gav lige et ekstra skud hjemve, så jeg er misundelig på de lærere de skal med på studietur i København i næste uge (og som bliver i Danmark i efterårsferien)!!

Efterhånden på plads

Så gik der alligevel noget tid mellem det sidste og dette nye indlæg, selvom jeg påstod at der ville være kortere mellem dem nu hvor jeg er "kommet hjem". Jeg synes også det har været en begivenhedsrig uge, så jeg har nærmest hele tiden enten været travl eller træt. Onsdag holdt jeg som sagt spilleaften, fredag spillede jeg indendørs fodbold og havde et par gæster nede og se film bagefter, lørdag kom nogle til middag og en stor flok kom senere til hygge/indflytterfest, mandag spillede jeg igen fodbold, og i går var jeg til lærerrådsmøde. Inden jeg begynder at fortælle om alle mine mange oplevelser, vil jeg dog et øjeblik dvæle ved vejret:

Sidst kunne jeg fortælle at nattefrosten var sat ind i Aasiaat. I løbet af den sidste uge virker det så til at sneen er sat ind. Det har sneet i flere omgange heroppe, mest voldsomt lørdag aften og i dag. Jeg sidder og kigger ud på et trøstesløst, tåget landskab ved skumringstid, fyldt med tøsne. Hvis I kombinerer det med nattefrosten (og frostvejr på solskinsdagene) kan I regne ud at det nok bliver glat i morgen. Måske skulle jeg overveje at mine adidaser med GoodYear-såler snart skal ind og stå på hylden... De dage hvor solen har skinnet ned over sneen, har været smukke. Gråvejr i Grønland er dog ikke stort anderledes end dansk gråvejr...

Trods et vejrlig der vel er ret forskelligt fra Danmarks lige nu, er det ellers disse dage som minder mest om de danske dage. Her ved jævndøgn er dagene ret ens i længde om det er Danmark eller Grønland man bor i. Jeg havde ellers efterhånden vænnet mig til de mange solskinstimer, men kan godt mærke at dagene aftager noget hurtigere heroppe end de gør længere sydpå. Det er klart, når man skal nå fra midnatssol til mørke næsten døgnet rundt...

Efterhånden som jeg har fået hørt folk fortælle om deres oplevelser heroppe, har jeg opdaget at solen aldrig forsvinder fuldstændig heroppe. Selv i kolde, mørke december når den at kigge frem en time eller to om dagen.

Nå, men tilbage til den sidste uges tid og alle de mange oplevelser. Jeg starter hvor jeg slap i sidste uge:

Onsdag fik jeg besøg af Jesper og Nicolai - de to nye jeg snakker mest med - og Lotte, en antropolog der er i gang med at lave feltarbejde på gymnasiet. Vi holdt spilaften, som vi gør det igen i morgen. Vi spillede TP, og det var rart nok for en gangs skyld at spille et spil hvor jeg havde lidt bedre forudsætninger for at være med. De andre gange har vi spillet spil som jeg ikke har prøvet før (eller spil jeg kender som lige pludselig fik MEGET lokale regler). Det endte nu med at blive lidt af et maratonspil... Men det var trods alt hyggeligt nok.

Fredag spillede jeg for første gang heroppe indendørs fodbold. Det var rigtig sjovt at komme i gang igen, men også ret hårdt. Vi er nogle kolleger oppe fra skolen der spiller med deroppe, og selvom vi er lidt for unge, får vi lov til at spille med på old boys-holdet. Det tror jeg nu er meget godt, for så god form de er i, så meget de løber, tør jeg slet ikke tænke på hvordan det ville være at spille med de jævnaldrende og lidt yngre. De er stadig i fuld gang efter de to timer vi spiller. Jeg plejer at plage om at spille 5 minutter mere, men det behøver jeg absolut ikke at gøre heroppe... Noget af det gode ved at spille fodbold heroppe er at jeg får en chance for at møde nogle grønlændere. Vi bevæger os ellers mest i gymnasiets danskerkoloni til daglig, så det er helt rart at kunne slippe ud af reservatet en gang imellem, og møde nogle andre mennesker. De er vældig flinke, dem vi spiller med.

Senere fredag kom Maja og Jesper ned og så film hos mig. Det var rigtig hyggeligt, og de endte med at blive noget tid efter filmen, hvor vi snakkede sammen. De er nogle af dem jeg snakker bedst med heroppe, så det var rart at få en chance for at snakke med dem i lidt mindre selskab. Jeg burde have været smadret efter fodboldkampen, men det var så hyggeligt at have dem på besøg at jeg IKKE sad og faldt i søvn, som jeg ellers plejer at gøre fredag aften...

Sammen med Nicolai kom de to til middag dagen efter. I Nicolai og Majas tilfælde var det en "tak-for-flyttehjælp"-middag, og Jesper var bare med for hyggens skyld. Det var også hyggeligt at have dem på besøg! Et par timer senere kom en stor flok fra skolen. Jeg har ikke plads i lejligheden til alle kollegerne, og selvom jeg har drømme om at forbedre sammenholdet i det samlede lærerkollegium, må jeg indrømme at der bare er nogle kolleger jeg har det bedre med end andre. Indrømmet, det er mig der har et problem, snarere end dem jeg ikke snakker så meget med... men jeg har altså problemet. Der er nogle som jeg synes det er svært at snakke med. Jeg håber jeg bliver bedre til det som tiden skrider frem heroppe...

Nå, men jeg fik altså besøg af en flok fra skolen. Det var ikke nogen vild aften, den gik mest ud på at vi sad og snakkede, men det var nu rart at vise min lejlighed frem. De var også så søde at de havde taget indflyttergaver med! Jeg var - som så ofte før i store selskaber - ret stille i løbet af aftenen. Måske syntes jeg i virkeligheden det var hyggeligere da vi var lidt færre... Jeg er nu engang bedre til at have få mennesker på besøg ad gangen. Jeg håber de kommer forbi i lidt mindre flokke af og til... Det får jeg nok mere ud af...

Maja var så bekymret for om jeg ikke havde haft det sjovt, at hun ringede om søndagen for at høre til mig. Det var rigtig sødt af hende... Jeg fik nu forklaret at det ikke var første gang jeg var lidt stille når der var mange mennesker, men bortset fra det var vi enige om at det nok ville være hyggeligere hvis vi mødtes lidt færre ad gangen.

Søndag brugte jeg vist det meste af min tid på at gå og være lidt baldret... og da jeg vågnede lidt op søndag aften, var det forberedelse der stod på programmet.

Mandag var jeg nede i hallen til fodbold igen. Det ligger ellers ikke helt perfekt, vores spilletidspunkt. Som jeg vist har fortalt, får jeg fri kl. 17.25 om mandagen, og vi starter med at spille (med at spille, ikke med at klæde om) kl. 18.00... Lidt stramt program, ikke?!

Jeg nåede så at spille 10 minutter før jeg fik en forstrækning i baglåret... Dum som jeg er spillede jeg dog videre, og humpede mig igennem de sidste 1 time og 50 minutter. Det gik nu godt, og det var en sjov kamp. Det var bare ikke helt så sjovt at komme hjem. Efter jeg havde spist et par hurtige rugbrødsmadder, kunne jeg godt mærke at det gjorde temmelig ondt i mit baglår. Da jeg gik ud for at tage et par smertestillende rystede jeg altså så meget, at jeg skulle tage mig grundigt sammen for ikke at spilde pillerne fra pilleglasset ud over det hele. Der gik lidt tid inden jeg kunne falde i søvn for smerten, og jeg vågnede igen flere gange midt om natten med krampe - det gjorde for ondt til at jeg for alvor kunne strække ud... Fjollet... Jeg tror hellere jeg må blive hjemme fra fredagskampen?! Det gør i hvert fald stadig ondt at gå - og det er lidt svært at varme op i minusgrader...

I går var jeg til lærerrådsmøde igen. Denne gang fik jeg landet mig en plads i æstetisk udvalg - jeg overlevede med nød og næppe et kampvalg... Jeg har også besluttet mig for at melde mig som lektiehjælper på skolen. Forhåbentlig får jeg lov til at hjælpe min egen 1. g-klasse... de er i hvert fald rigtig søde.

Det meste af mødet gik ellers med at diskutere IT-politik. Skolen er efterhånden ved at gøre sig klar til mere IT, men det er svært at finde ud af hvordan det skal fungere på en skole der endnu ikke har særligt meget udstyr. Hvad skal det bruges til, hvad mangler der osv.

Jeg kom uheldigvis til at melde mig som referent (der var næsten 5 minutters stilhed fordi ingen ville melde sig, og det syntes jeg var for åndssvagt, så jeg bøjede mig), og jeg får lidt at et hyr med at holde rede i hvad der skal med og hvad der skal glemmes - og hvad der egentlig blev besluttet... Jeg må kæmpe for at hitte rede i mine notater fra mødet...

Da jeg kom hjem fra mødet, kunne jeg først falde i søvn omkring kl. 24, og jeg vågnede af en eller anden grund kl. 2.30 igen og lå søvnløs til kl. 5 - fedt nok - en time at sove i... Jeg nåede i løbet af min søvnløse periode at høre musik, at læse lidt, at se baywatch, at sætte pap foran mine vinduer for at blokere for gadelygten, at barbere mig, og stadig kunne jeg ikke sove... surt. Jeg håber det går lidt bedre i nat!

Som antydet i titlen er jeg efterhånden ved at være på plads nu. Jeg mangler stadig at få fat i et køleskab - og efter en måned med lutter udgifter og en for lille lønudbetaling er der lidt mere end lavvande i kassen. Jeg skulle desuden også gerne købe flybillet til Danmark i starten af oktober for at nå at få en billig returbillet - og for i det hele taget at nå at få en billet - så jeg sidder og klør mig lidt i hovedbunden når jeg tænker på køleskab...

Faktisk burde jeg også tænke på vaskemaskine, for det er temmelig dyrt at klare det i vaskeriet... Indtil videre tror jeg dog at jeg må indstille mig på at vaske i hånden...

Nå, men i det mindste har jeg fået boret nogle huller. Alle mine billeder er nu kommet op på væggene, jeg har fundet en pære til min standerlampe (og sat den i) og har fået én lampe hængt op. De to andre har jeg fået lavet ophæng til, så jeg mangler bare at tilslutte dem. Min kollega Sofie har tilbudt at hun gerne vil sy gardiner for mig, hvis jeg finder noget stof til det. Det er rart. Gadelampen udenfor mit vindue lyser altså RET kraftigt, og står lige ind i mit ansigt, næsten uanset hvordan jeg end vender og drejer mig...

Nå, jeg skal forberede et par arbejdsspørgsmål til J.P. Jacobsen i morgen, og har allerede brugt lang tid på at komme lidt up-to-date her på bloggen. Jeg har ellers ikke SÅ travlt igen for tiden, for jeg har sat de forskellige klasser i gang, og har en gæstelærer - en canadisk fotograf - på mit mediehold. Trods det må jeg hellere komme i gang. Jeg håber at alle har det godt i Danmark. Næste gang må jeg fortælle om mine efterårsferieplaner...

Længe ventet

Så er jeg kommet på nettet hjemme i min lejlighed, og kan nu snart få gjort noget ved det fotoalbum. Det bliver fedt! Hvis ikke jeg har for travlt i morgen med at forberede mig etc., vil jeg ordne det da.

Nu kan I også få fat i mig over skype, og over messenger. Hvis ret skal være ret, kan I også ringe til mig på 891009 (husk Grønlandskoden)... Det vil sige, I kan ikke ringe til mig endnu, for jeg glemte at tage en fastnettelefon med herop, og jeg har ikke råd til en ny i denne måned - mere om det om lidt. Som jeg tidligere har fortalt, er det også uhyggeligt dyrt at ringe fra DK til Grønland (men ikke den anden vej), så måske skal I få fat i mig på anden vis, og så af og til lokke mig til at ringe hjem.

Endnu en fed ting ved at være på nettet hjemme er at jeg ikke kommer ud for så mange blokeringer som på skolen, så jeg f.eks. kan bestille flybilletter på air greenlands hjemmeside... Og bestille et køleskab til lejligheden!!

Ja, og så er det lidt rarere at kunne skrive til jer hjemmefra, uden at bekymre mig om hvorvidt folk kigger mig over skulderen når jeg tuder...

Jeg prøvede i dag at få gjort et eller andet ved min lampesituation og ved min gardinsituation. Jeg kunne dog ikke finde den rigtige pære til min standerlampe i første omgang - jeg må prøve igen - og mangler stadig en ondskabsfuld boremaskine til lejlighedens solide lofter. Jeg havde også - distræt som jeg er - glemt at måle mine vinduer op, så jeg kunne ikke lige gøre noget fornuftigt ved gardinerne. Jeg prøver igen i morgen - nu har jeg lidt flere mål at gå efter.

Derudover er det meste af min dag (bortset fra min ene undervisningstime) gået med at hjælpe Nicolai med at flytte. Han har taget alle sine ting med herop, og kommer fra en 3-værelses på 80 kvm., så der var nok at tage fat på. Han havde i øvrigt heller ikke været så fræk at spørge andre end mig, så det lagde lidt til travlheden... Jeg er altså lidt mør her til aften.

I morgen har jeg inviteret nogle enkelte op til spilaften, og på lørdag er jeg ved at invitere til indflytter(hygge)fest - det er vist tydeligt for folk heroppe at jeg er glad for at være flyttet ind!?

Jeg kan forestille mig at jeg begynder at få lejlighed til at skrive lidt oftere, og til at svare på mails lidt hurtigere nu, så I hører nok snart fra mig igen...

Endelig

Så er der alligevel gået en uge siden jeg sidst har skrevet. I første omgang kom dagene i sidste uge til at gå op i mailbesvarelser (tak for mails!), og i anden omgang kom der pludselig lidt stress på sidst på ugen.

Torsdag formiddag fik jeg en melding fra skolen om at lejlighederne ikke var klare, og at jeg formodentlig godt kunne glemme alt om at flytte ind i den uge. De af jer der fik mail fra mig i løbet af dagen kan måske vidne om at jeg var lidt frustreret og ked af den udvikling. Jeg syntes det hele så lidt håbløst ud...

Hen på eftermiddagen om torsdagen kom dog pludselig en anden melding. Vi var to der kunne overtage vores lejligheder fredag (og to der måtte vente). Hurra!! Så skulle jeg pludselig være klar til at flytte. Jeg gik altså hjem om eftermiddagen og pakkede mine ting i hotellejligheden. Jeg fik dog ikke lov at få en hel flyttedag som jeg egentlig havde ret til, men måtte i stedet pænt møde op til mine morgentimer og afvente besked fra INI om at jeg kunne flytte.

Fredag var jeg ret utålmodig. Vi fik at vide at flyttefirmaet (en af ISS's mange funktioner i byen) var klar til at flytte om formiddagen, men ikke havde så god tid om eftermiddagen. Samtidig fik vi at vide at de stadig på INI ventede på at rengøringsfolkene fra ISS skulle komme og aflevere nøglerne (lidt absurd at ISS skulle aflevere nøglerne, så INI kunne give mig nøglerne, så jeg kunne aflevere nøglerne til flyttefolkene fra ISS).

Jeg valgte den fremadbusende model: Gik ned til INI og spurgte om lov til at hente nøglerne ved ISS. Da jeg var nede ved INI, fik jeg først at vide at låsesmeden først skulle skifte nøglerne. Så fik jeg lov til at underskrive kontrakten. Så dukkede nøglerne som ved magi pludselig op, og jeg var nede og gennemse lejligheden sammen med viceværten. Så skulle jeg tilbage på skolen for at finde ud af om ISS var klar til at flytte, og sørge for at eftermiddagens undervisning blev aflyst, ISS var til frokost, så jeg måtte pænt vente... Til de pludselig kom tilbage og jeg havde 5 minutter til at komme ned og aftale flytningen... Rent ud sagt kaotisk.

Det var ikke nogen supervelorganiseret flytning. Jeg tror også at jeg forbrød mig lidt mod grønlandsk skik ved at være utålmodig og opsøgende. I hvert fald fik skolen en vred mail fra INI, om at vi ikke bare kunne komme rendende hele tiden. De skulle nok sige til når lejligheden var klar. Ja, undskyld Grønland. Undskyld at jeg ikke bare kan rette mig ind efter den gældende kultur, men jeg var virkelig, virkelig spændt og savnede bare i uendelig grad mine ting, min seng, mit eget.

Jeg fik altså endelig lov til at komme på plads efter lang tids kamp. Nicolai, som havde fået samme besked som jeg, nåede ikke at få sin lejlighed. Virkelig synd for ham. Han havde ikke tid til at kæmpe som jeg. Han havde ikke et utal af mellemtimer fredag. Det betød desværre at han stadig går og venter på besked, venter på at få lov til at flytte. Heroppe er et ord ikke bare et ord, og en dato ikke blot en dato. Heroppe kan tingene nå at ændre sig mange gange.

Men min lejlighed var der. Jeg fik Nicolai, Maja (begge unge kolleger) og Majas kæreste Kasper til at hjælpe. Alt - og jeg mener ALT - var pakket godt og grundigt ind i pap og papir. Først kom der ét bjerg af pap og papir som blev smidt i containeren, så kom det andet bjerg, og så kom det tredje - udover alle flyttekasserne. Det var rart nok at alle mine ting var ordentligt beskyttede, men også lidt komisk, hvor meget pap og papir der egentlig kunne være til de relativt få ting jeg havde med. Når jeg nu fik så meget hjælp, gik det dog relativt hurtigt med det hele. På et par timer var næsten alle kasser tømte, og alt var stillet op, bøger og film og cd'er var kommet på hylderne, om end ikke i rækkefølge. Det har jeg gjort henover weekenden.

Jeg mangler stadig at få lamper op. For det første mangler jeg nogle borebits (og nogle solide af slagsen) og for det andet mangler jeg nogle ledningsholdere. Det bliver nu ikke helt let at få dem op, for alle vægge er i solid, solid gasbeton. Jeg stod i lang tid og kæmpede med at banke søm i væggen til mine billeder. Jeg gruer for at skulle bore huller - jeg kunne se at viceværten havde sit hyr med at få sat en røgalarm op da jeg kom. Pæren er sprunget i min standerlampe, så indtil videre kører jeg på levende lys. Det bliver nok først i morgen jeg får gjort noget ved den sag, for i dag er jo mine sene dag. Jeg når måske lige at købe lidt flere sterinlys, så jeg kan holde den gående en dag til...

Ellers er lejligheden ret fin. Der er nogle småting der mangler - og så kunne jeg jo virkelig godt bruge et køleskab, men alt i alt ser den fin ud, og den ligger helt perfekt med udsigt over vandet. Jeg har ingen gardiner endnu, og falder hver nat i søvn i gadelampens (temmeligt kraftige) skær. Til gengæld vågner jeg om morgenen til en udsigt ud over vandet - smukt og dejligt!!

I fredags var jeg nede hos en kollega, Kasper og spise (der er mange der hedder Kasper i byen). Det var hyggeligt. Vi så nogle grønlandske film, og var nogle stykker der sad og snakkede. Lørdag var jeg ude og gå med mine mednye kolleger (eller hvad det nu hedder). Det var en sjov tur, hvor jeg fik lov at boltre mig med at klatre endnu mere en sidst. Jeg var godt mør i benene da vi kom hjem. Om eftermiddagen fik jeg besøg af et par nysgerrige kolleger, og om aftenen kom Jesper over og så film. Jeg bor nu 2 minutters gang fra de fleste af mine kolleger, så det er hyggeligt...

Søndag var jeg helt baldret. Lejligheden er ret nymalet, og jeg tror at malingen steg mig lidt til hovedet, for i hvert fald var jeg temmelig bombet i hovedet, og da jeg lagde mig for en kort eftermiddagslur, endte jeg med at sove 1½ time. Jeg kom først sent i gang med at forberede mig til i dag... Men jeg tror vist ikke eleverne lagde mærke til noget...

Det er virkelig rart endelig at have fået et hjem!!!

Jeg håber snart at mit eget internet så kommer op at køre, så jeg kan begynde at vise jer de mange billeder fra området, så jeg kan kommunikere lidt lettere med jer, og så jeg føler jeg er mere med igen... Jeg ved ikke om jeg har fortalt det, men en anden grund til at jeg gerne snart vil på nettet, er at jeg har besluttet mig for at tage hjem i juleferien. Den er lang heroppe, så der skulle blive tid til at være hjemme lidt. Jeg og Jesper blev enige om (på anbefaling af nogle af dem fra sidste år) at vi nok trængte til at se familien og vennerne til jul - så I kan godt gå i gang med at lave huller i jeres travle juleprogrammer!!

Rock i Aasiaat

Årets største begivenhed i Aasiaat er overstået, og selvom de har været ude og feste til den lyse morgen både fredag og lørdag, var næsten alle mine elever i klassen fra morgenstunden. Nogle af dem var lidt klatøjede, men de mødte da op...



Og rockfestivalen? Den var ret rocket, i den forstand at den først gik rigtig i gang kl. 23 begge dage. Vi gymnasielærere der var afsted var altså ret klatøjede da vi tog op for at høre musik. Vi må have set lidt komiske ud. Vi stod på én lang række ved siden af hinanden og lyttede til musikken uden at hverken hoppe eller danse. Det føltes temmelig gymnasieagtigt at stå på sidelinjen og observere uden at deltage. Lærerens forbandelse... Musikken var nu også lidt blandet. Først var der et ret hårdtslående punkband, derefter kom der et større radioband, Disco Bay Blues, som lød ret ordinære. De spillede sådan meget en medley af stilarter, af og til grænsende til dansktop-musik. Til sidst spillede Ole Christiansen, som var hovednavnet. Det lød okay. Jeg forestiller mig at han og bandet lidt er en Grønlands pendant til TV2 i DK. Det meste af musikken var med grønlandske tekster, og jeg havde ikke lige nogen oversætter i nærheden, så tekstuniverset kunne jeg ikke leve mig ind i... Til gengæld spillede de VIRKELIG højt...



En af mine kolleger var gået ud for at trække lidt frisk luft, og oplevede så den mørke bagside af Grønland - eller oplevede med andre ord at grønlandske dørmænd er mindst ligeså idiotiske som danske. Da hun ville ind igen, fik hun at vide af dørmanden at den dør ikke var for danskere, og da hun alligevel gik ind, gav han hende en mavepuster. Åndssvagt, ikke!? Heldigvis var slaget ikke meget hårdt, så det var mere chokerende end smertefuldt. Heldigvis var der også en af 3.g-eleverne der kunne gå hen og skælde idioten huden fuld på grønlandsk.

Dramatisk punkt på festivaldagsordenen, ikke?!

Jeg selv oplevede at blive udstillet som freak da en flok unge (ikke fra skolen) ville have taget billeder hvor de stod ved siden af mig, at blive kronet til konge af en af mine filmelever - han syntes jeg skulle gå med kongekronen (som ellers løbende tilhører den sejeste 3.g-er) - og at blive (undskyld sproget) taget på røven af en kvinde jeg ikke kendte... "øh, ja, goddag til dig også..."

Bådturen til Hundeøen lørdag blev desværre aflyst. Vejrudsigten så ikke altfor god ud, så vi måtte gemme turen. Der var godtnok en masse småregn i løbet af dagen, men det var ikke så galt, og klarede i øvrigt op. Til gengæld blæste det virkelig igennem i går. Jeg var næsten ikke ude, men vaskede alligevel tøj og var ude og hænge det op, og det er et mirakel at det blev på tørresnoren, og ikke blæste ud i havet.

Når vi nu ikke kom afsted på båden, var der til gengæld masser af tid til at se fodbold. Ærgerligt at DK ikke lige kun finde ud af at vinde. Til gengæld var det temmelig heldigt at vi ikke tabte. Ja, ja, det var til gengæld hyggeligt at se kampen (som blev vist på KNR). Det var meningen at vi skulle have haft lidt forskellig mad med på turen. Vi tog altså allesammen maden med ned til fodbold i stedet. Jeg prøvede for første gang et gingerbread fra min yndlingsbagebog... Mmmm, hvor er det en god kage - jeg har stadig lidt tilovers. Glæd jer til jeg kommer hjem og bager den til jer...

Vi blev siddende og spillede settlers lidt ud på aftenen, til halvdelen af os skulle til rockfestival igen. Jeg orkede dog ikke at tage andendagen. Faktisk gik en stor del af weekenden med at være smadret efter fredagen, hvor musikken først stoppede ved 3-tiden. Jeg stod op kl. 8 lørdag for at være klar til bådturen - som jo så blev aflyst... Jeg nåede vist ikke at sove så længe som jeg gerne ville...

Derfor har jeg heller ikke nået at opleve mere i weekenden... Men det lidt har vel også ret?!

Kolde nætter, smukke dage

I nat var der igen frostgrader, ligesom der har været det meste af ugen. Jeg er begyndt at sove med lukket vindue. Dynen i hotellejligheden er simpelthen for kort og for tynd, så jeg fryser om morgenen hvis jeg har åbent vindue.

Derudover er vejret nu blevet flot igen. Solen skinner - og den grønlandske sol skinner virkelig igennem - så selv om det er koldt, er det alligevel varmt nok til at gå med bare hænder - forskellen mellem solvejr og overskyet er virkelig mærkbar. Jeg kan se at I i Danmark har ca. 18 grader og solskin i de kommende dage - jeg er lidt misundelig.

I disse dage skal 3.g-eleverne vælge hvad deres 3. års-opgave skal handle om, og i hvilket fag de vil skrive. Jeg kan høre at flere fra mit filmhold gerne vil lave hos mig. Til gengæld tror jeg ikke mit 3.g-danskhold kommer med mange forslag til danskopgaver. For det første er de fleste heroppe jo ret usikre på dansk - jeg har ingen danskfødte på mine hold - og for det andet tror jeg også de vil være lidt usikre over at skrive hos en lærer som de ikke har haft så lang tid endnu. Det ville jeg nok også være hvis det var mig...

I weekenden er der rockfestival i byen, og jeg har aftalt med et par kolleger at tage derop fredag. Der er også flere af eleverne der har spurgt om jeg ikke skal med. Et af deres argumenter var at dér kunne man drikke igennem, og de blev mildest talt overraskede over at jeg ikke drak: "Jamen, du må godt, det gør alle de andre lærere også?!", "Jamen... Hvad mener du...?" Ærgerligt at jeg ikke kan drikke dem under bordet og på den måde blive et helt stort forbillede... Jeg er spændt på at være der. I år er der kun grønlandsk musik på festivalen, så jeg skal vist ikke hæfte mig særligt ved teksternes kvalitet, når jeg lytter.

Lørdag har jeg aftalt en tur ud til "Hundeøen" på en fiskekutter med nogle kolleger. Det bliver igen spændende at komme ud og se lidt. Om eftermiddagen giver det sig selv at jeg skal se fodbold. Jeg håber at vi når hjem til kampen (eller måske skulle jeg snarere håbe at vi misser den?)!

Jeg er i gang med at prøve at forberede et forløb om Det moderne gennembrud til min 2.g-klasse, og sidder og læser op på litteraturhistorien. Om få øjeblikke skal jeg ind i forberedelseslokalet ved siden af og læse noget Georg Brandes, for at se hvad eleverne skal læse, og hvilke tekster jeg kan stykke sammen fra skolens forskellige bøger. Endnu en gang sidder jeg og drømmer om snart at få min lejlighed. Jeg var nede ved INI i går, som højt og helligt lovede at lejligheden nok skulle blive klar til d. 15., og var bagefter nede ved ISS som står for containertømningen, og de mente at de kunne være klar med en lastvogn i løbet af 0.5... Bare det nu også passer...

Nå jeg må hellere komme i gang med forberedelserne. Jeg håber I nyder det gode septembervejr hjemme i DK.

September på øen

Ja, så blev det september heroppe, og i går nat var der nattefrost. Der lå rim på byens gangbroer i går morges. I weekenden var der smukt vejr, men temperaturen er kun omkring 4 grader når der er smukt septembervejr.

I dag smådrypper det over Aasiaat, uden rigtigt at regne endnu. Blæsten bider igennem, selvom den endnu ikke er rigtigt kraftig. På tørresnorene ser det ud som om tøjet er på vej til at flyve væk. Vejret skifter fra dag til dag, og fra time til time heroppe. I dag er en rigtig efterårsdag, men det kunne sagtens blive en solskinsdag i morgen, som det var det i går.

Jeg gik herop på skolen i dag med hænderne dybt begravet i mine lommer. En af ulemperne ved at jeg endnu ikke har fået mine ting, er at jeg ikke har mine handsker inden for rækkevidde...

Jeg var ude med en af de andre nye, to af de halvnye (fra sidste år), samt den ene af de tos kæreste i weekenden. Som sidste weekend gik vi en tur på den østlige del af øen. Det var rigtig hyggeligt, dels fordi jeg var ude med nogle af dem jeg snakker rigtig godt sammen med, dels fordi vejret var rigtig godt til det. Dels nok også fordi jeg havde det lidt bedre end på den sidste gåtur. Vi var ude for at plukke sortebær, som der vokser rigtig mange af nede ved klippegrunden, og så var vi også lidt ude på eventyr. Vi tre drenge tog videre på øen, da vi blev trætte af bærplukningen, mens de to piger blev og plukkede videre. Vi ville op på en af øens klippetoppe, op til en varde, og for at komme derop skulle vi over nogle lidt uvejsomme klipper. Det er jo noget af det jeg synes er rigtig sjovt. Som de to andre kommenterede, var jeg vist mere til at rejse i fugleflugt, end jeg var til at gå på stierne...

Selvom jeg er misundelig på de mange kulturelle tilbud som jeg må undvære heroppe, synes jeg alligevel at klippeklatring er en ok erstatning. Hvis bare man kunne få begge dele...

Ja, jeg har efterhånden forliget mig med at jeg ikke kan flytte ind i min lejlighed endnu, og er ikke helt så vred som sidste gang jeg skrev - kan man fornemme det??

Jeg er også kommet mere i gang med at lede efter tekster til mine klasser heroppe på skolen. Ikke så fedt som at kunne rode mit eget bibliotek igennem, men det må få gå indtil videre...

Jeg har også fået snakket med min lidt larmende og ukoncentrerede 2.g-klasse, og de kunne godt selv se at de snakkede for meget, så de har lovet at prøve at være mere med... Rart at man ikke behøver skælde klassen ud for at få dem til at opføre sig ordentligt, men at man kan nøjes med bare at tale med dem om det.

Selvom jeg stadig er lidt hostende og småynkelig, er jeg alligevel begyndt at blive lidt raskere. Det er også på tide. Et tegn på at jeg ikke er helt ovenpå endnu er dog efterveerne fra søndagens vandretur. Jeg var fuldstændig baldret klokken 19, og måtte gå i seng med hovedpine - og derfor ligge vågen længe efter jeg var gået i seng. Selvom jeg fik sovet lang nok tid, var jeg så væk, at det var næsten umuligt at komme op i går morges. Jeg skulle virkelig samle al min viljestyrke og lidt til for at sætte mig op i sengen... Gåturen var altså nok sjov, men den krævede også sit... Jeg er begyndt at tro at min manglende energi også har noget at gøre med min omlagte kost. Måltiderne på Grønland er bare ikke som måltiderne i Danmark. Jeg skal vænne mig til at bruge de ingredienser de har heroppe, og skabe varieret kost ud fra dem... Og det kræver lidt tilvænning...

Nå, jeg skal snart i gang med dagens ene undervisningstime, så jeg vil overlade indlægget til æteren og jer. Håber I nyder festugen, selvom to uafhængige kilder (Tore og Sine) siger at den ikke er helt vildt spændende.

Grønland = hotellejlighed

Grønland er åbenbart et sted hvor man bor vakant. Jeg har lige hørt at min lejlighed ikke bliver klar til d. 1. september, men at jeg først kan flytte ind omkring d. 15. Suk og atter suk. Jeg kunne virkelig godt snart bruge at få en lejlighed og at få mine ting. Jeg føler det lidt som at gå rundt i limbo. Jeg prøver at holde mine elever hen - "nu får jeg MEGET snart mine ting, så vi kan komme rigtigt i gang!" - men når jeg nu skal holde dem hen i to uger til. Det holder ikke rigtig, vel.

Jeg bliver altså nødt til at finde på noget vi kan gå i gang med...

Det hjælper ikke rigtig på det at bogkælderens edb-system er gået ned, så ingen af os må hente bøger dernede fra. Det hjælper heller ikke at skolen er ved at løbe tør for kopipapir, og først får ny sending d. 10. september... Hvad gør man så? Skal man bare sætte sig i en rundkreds og klappe en sang? Skal man give eleverne fri?? Jeg ved ikke lige hvad jeg skal finde på... SURT at jeg ikke kan få mine ting!

I mandags var jeg til lærerrådsmøde om aftenen. Lidt af en lang dag, endte næsten i farce. (CENSURERET...) En stor del af resten af mødet gik så med at stille til afstemning at de mange punkter der rummede en afstemning skulle gemmes til næste møde (én afstemningsafstemning pr. afstemning). Det hele førte altså ikke rigtig nogle vegne. Jeg ved ikke om jeg er forkælet, men jeg er vant til at møder er til for beslutninger, og ikke bare for at udskyde tingene...

Ja, det er åbenbart en vred dag på bloggen, nu skal jeg se om ikke jeg kan være lidt mere blid og lidt mindre forarget...

Jo, jeg har for eksempel fået et mobilnummer nu: (+299) 25 03 45. I skal nok ikke ligge og ringe til mig hele tiden, og mig selv ditto, for det er en rimeligt dyr trafik (med mindre man har skaffet sig rabat på en eller anden måde). Men I må da gerne sende en sms til mig en gang imellem, hvis I ikke gider skrive mails hele tiden. Når jeg engang flytter ind, begynder jeg jo ellers også at kunne skrive på messenger igen...

Og så var jeg ude for at tage billeder af et isbjerg i går aftes. Der ligger et pænt stort isbjerg lige uden for byen lige i disse dage - så stort at det vist sidder fast indtil videre. Jeg kunne høre på en af mine elever at de havde været ude med deres kollegielærer og hive noget af isen ind med reb, og i dag havde hun smeltet indlandsis i vandflasken - det tror jeg smager lidt bedre end vandet her i Aasiaat (som ikke er specielt velsmagende).

Jeg skal til at finde på noget undervisning (tænke, tænke osv.), skrive fødselsdagskort til mormor, og så se fodbold i eftermiddag. Jeg håber det går godt med jer allesammen, og er glad hver gang jeg får en mail (så jeg er ofte glad, tak for det).

Ny uge på øen

Det er blevet mandag, og jeg er stadigvæk syg, suk.

Det var måske dumt af mig at begive mig ud på en 3-timers vandretur i lørdags - jeg var i hvert fald pænt smadret da jeg kom hjem - men omvendt var det fedt at få set noget mere af øen. Hvis man ved hvor man skal kigge, er der masser af sortebær og blåbær på klipperne. Blåbærrene er ret anderledes end vi er vant til hjemmefra - de er mindre, og har ikke en helt så tyk hud omkring sig, så de er lige til at spise rå. Dejligt, mmm.

Øen er også ret frodig i det hele taget, men alting vokser kun ca. 10-15 cm op af jorden. Varmen når solen rammer ned på klipperne giver god grobund for planterne, men når man når op over en vise højde, bliver luften for kold til planterne. Selvom man ikke skulle tro det, er der altså god grund til at det hedder Grønland...

De to andre der var med på vandreturen blev desværre hurtigt trætte, så de var ikke til at lokke med op på øens højeste punkt. Det må blive en anden gang. Jeg glæder mig stadigvæk til jeg får lejlighed til at vise jer mine billeder heroppefra. Selvom vi ikke nåede op på toppen af øen, ramte vi dog nogle gode udsigtspunkter på vejen.

Filmaftenen var ret hyggelig. Det er en god flok kolleger jeg har. Det var kun en gruppe af de unge der var med - der var noget pladshensyn der skulle tages...

Jeg har haft to af dagens hold i dag. Jeg synes det tegner i retning af at nogle af mine 2.g-elever bliver trætte af mig, mens det går bedre med mine andre hold. Nu får vi at se, måske bliver det bedre når vi kommer lidt ind i året...

Til gengæld er mine 3 andre hold rigtig søde. En fornøjelse at komme ind i en klasse hvor de fleste gerne vil være med til at sige noget i timerne.

Jeg mangler at have mit film og tv-hold i eftermiddag. Det er sjovt at have et fag som folk kun vælger udfra interesse.

Efter mine timer i dag skal jeg have et møde i danskgruppen, efterfulgt af et lærerrådsmøde. Gisp! Jeg har ikke engang tid til at spise aftensmad. Sikke en dag!

Har jeg klaget over mit skema? I så fald gør jeg det nu igen: Jeg skal møde hver dag. Mandag har jeg timer fra 8-17.25 (med 2x2 mellemtimer), tirsdag har jeg 1 lektion kl. 13.55, onsdag 2 timer kl. 8. Torsdag har jeg timer fra 8-15.35 (4 mellemtimer), og fredag 8-15.35 (ditto). Skemalæggeren har altså formået at lægge 12 mellemtimer ind i mit skema. Jeg ved ikke helt hvordan det er lykkes. Det må have krævet nogen anstrengelse, men 12 mellemtimer er det altså blevet til. Jeg føler allerede at der er optræk til at jeg som sædvanlig skal være prügelknabe... Nej, måske ikke helt så slemt, men det ER nu ikke noget særligt godt skema jeg har fået hevet i land!?

Jeg vil til at forberede filmtimerne (= finde filmen frem). Jeg håber det går godt med alle mine danskere!

Forkølet indlæg

To uger og to dage i det grønlandske, og nu er jeg blevet forknønet. Jeg var fuldstændig baldret i går aftes - lå i sofaen og småsov, og da jeg vågnede igen, løb min næse af med mig og jeg havde temmelig ondt i halsen - og det fortsatte så natten igennem... Jeg har fået ca. 3 timers søvn og er ret kvæstet. Det gik lidt langsomt oppe ved tavlen her til morgen. ÆV...

Til film og tv i eftermiddag tror jeg bare jeg 1. får eleverne til at hjælpe med at flytte lokale (i det nuværende rum er der ca. plads til 5 personer, og vi er 12 + 1 lærer), og 2. viser en film... det håber jeg ikke de protesterer imod.

Igår var jeg ellers til min første kaffemik. En af sekretærerne fyldte 50 år. Der blev blandt andet serveret grønlandske specialiteter, så nu er jeg kommet et lille stykke vej ind i junglen med eksotiske madretter - bl.a. tørret narhval. Hvad man så ellers synes om det, så bliver smagen hængende længe!!

Det var også en ret anderledes oplevelse at være til mik heroppe, end en fødselsdag i DK. Her er det god tone kun at blive i kort tid. Spise lidt mad, få lidt kaffe og kage, og så ellers tage afsted igen. Folk står i kø for at få en siddeplads - og dermed adgang til maden... Vi var der i ca. 40 minutter, og så følte vi at vi skulle give plads til andre.

Mens jeg var deroppe, var Jesper så utroligt venlig at låne mig sin gamle mobil, så jeg skal ned i dag og hente et taletidskort, og så kan man få fat på mig med sms'er (det er nok dyrt at ringe, hvis ikke man køber sig til at gøre det billigere).

Jeg skal nok vende tilbage med et tlf.nr. når jeg får det. Jeg vil så småt bevæge mig ned mod byen, og bruge mine mellemtimer til at få ordnet nogle praktiske ting (og få købt halspastiller og kleenex).

Jeg håber jeg bliver frisk til den gåtur og filmaften som vi har planlagt i morgen.

Koldt nok?

Jeg har hørt i dag at der formodentlig ikke er køleskab i lejlighederne heroppe. Surt. Det betyder nok at jeg kommer på dåsemad den første tid. Jeg vil prøve at kigge mig omkring for at se hvad køleskabe koster heroppe. Hvis de er for dyre, køber jeg nok et i Danmark og får det sejlet herop... Ærgerligt at det ikke er en del af lejemålet... Jeg har dog hørt at det skulle være billigt at få fragtet ting op. Alternativt kan jeg bare vælge at lade et af rummene i lejligheden stå uden varme på. Så har jeg fra naturens hånd et stort køleskab eller fryser (alt efter hvornår på året det er)?!



Her til morgen lavede jeg en sprogscreening af mine 1.g-elever. Jeg er spændt på at se hvor meget dansk de kan. Det er meningen at de svageste elever skal følge et ekstra sprogforløb i dansk.



I går var jeg hjemme ved ham der havde mine 2.- og 3.g-ere sidste år. Han er stort set gået på pension, men har nu kun tysk. Han var meget flink og hjælpsom, men også lidt speciel. Han havde masser af gode råd, men selvom han har tonsvis af erfaringer, og sikkert også gode af slagsen, tror jeg alligevel min danskundervisning bliver lidt anderledes end hans - vi har lidt forskellige interesser.

I morges var jeg forresten den første der kom, og så lykkedes det mig at tvinge både gamle og unge til at sige god morgen, efterhånden som du kom - oprøret er iværksat...

I weekenden har jeg aftalt endnu en gåtur, og en filmaften, så det bliver godt. Jeg prøver at komme ud så meget som muligt mens jeg stadig bor i hotellejlighed, for det bliver hurtigt kedeligt at sidde derhjemme - det er ligesom at sidde hjemme på et hotelværelse det meste af dagen - ufedt.

Har jeg nævnt at byen stort set består af mange stejle bakker? Det er god træning bare at gå frem og tilbage gennem byen...

Alle igennem

Nu er der snart gået to uger heroppe, og jeg har endelig haft alle mine forskellige hold. Jeg synes mine elever virker søde, og ikke nær så svage som jeg havde frygtet ud fra andres beskrivelser. Måske har det også noget at gøre med at jeg er vant til elever der har svært ved det danske...

Jeg synes også eleverne har været positive overfor mig. Det er også fedt at opleve. Flere lærere fortæller ellers at mange af de unge hader danskfaget og gør oprør mod det, men det har jeg ikke været ude for endnu.

Jeg har stadig svært ved at finde energi til at stresse og bruge al min tid på forberedelse. Indtil videre har jeg klaret den ved at vælge emner og tekster der ligger på rygraden, men der kommer til at være en periode hvor jeg SKAL forberede mig mere end vanligt. Jeg får jo ikke helt mine egne bøger endnu, og fagbiblioteket på skolen er lidt forældet i forhold til mine interesser, så jeg bliver tvunget til at skulle sætte mig ind i noget nyt stof, og gå på skattejagt blandt de bøger der er for at finde enkelttekster som jeg vil udsætte eleverne for...

Der er gået nogle dage siden jeg sidst fik skrevet, så jeg har også været rundt omkring og ikke kun undervist.

I fredags var der jo introfest for eleverne i skolens kantine nede ved kollegierne. Fik jeg fortalt om advarslerne om hvor meget grønlandske elever larmer? Selvom eleverne er opdelt i typer på samme måde som hjemme - seje og nørder, slackere og duller, hiphoppere og metalheads osv. - er der alligevel en høj grad af fællesskab blandt eleverne. Et ret tydeligt fællesskab var om at lave larm, og når ca. 200 elever larmer på samme tid, så hæver larmen sig til et nyt niveau.Det var lidt anstrengende for ørerne, men samtidig var det også sjovt at opleve dette fællesskab.

Fællesskabet er nu ikke stærkere end at der er et ret ekstremt klasseskel mellem 3.g-erne og 1.g-erne. Den ældste årgang gik rundt i hele sidste uge med konge- og dronningekroner, og holdt blandt andet slaveauktion med 1.g-erne, som blev solgt til højestbydende. Mange af os unge lærere synes det er en ret ekstrem måde at behandle de nye elever på, men ledelsen tillader det, og synes i nogen udstrækning vist nok at det er meget sjovt. 1.g-erne finder sig tilsyneladende også i ydmygelserne.

Inden festen var vi nogle stykker af de unge lærere ned til cocktail-party hos én af dem der startede sidste år. Det er hyggeligt at komme lidt rundt til nogle af de forskellige. De gamle lærere deltager ikke, og jeg synes de er lidt svære at få i snak i lærerværelset. Da jeg for eksempel sagde "god morgen" i morges da jeg kom, var der ingen reaktioner. Først da jeg mødte en af de unge i garderoben var fik jeg et svar. Jeg har tænkt mig at gøre oprør mod skellet, men måske bliver det svært.

I lørdags mødtes jeg med de andre helt nye, hvor vi spiste sammen, og snakkede lidt om hvordan det gik. Jeg var glad for at høre at jeg ikke var den eneste med hjemve - min kollega Jesper har også. De seneste morgener er jeg vågnet op efter nattens drømme og har undret mig over at jeg allerede er heroppe. I mine drømme er der stadig et par uger til jeg skal afsted. Jeg håber at jeg efterhånden kan vænne mig lidt mere til at være her. Hvis hjemveen bare bliver værre, holder jeg i hvert fald nok ikke 3 år i Aasiaat.

Det var nu meget hyggeligt at sidde med dem, selvom jeg var ret smadret efter fredagen. Vi sad og spillede Settlers, men jeg registrerede ikke rigtig hvad der skete - jeg havde travlt nok med bare at holde mig vågen.

Om eftemiddagen havde jeg også været ude i kajak på min første tur. Det var sjovt, og eftersom vejret var godt var det også en rigtig smuk tur. Selvom folk var ret nervøse for at se mig i kajak, gik det nu meget godt. Jeg var ikke i nærheden af hverken hele eller halve grønlændervendinger. Ikke fordi jeg er den fødte kajakroer - med min vægt og mine lange arme, fik jeg på en eller anden måde næste konstant mine underarme ned i vandet, så min soft-shell og trøje blev fuldstændig gennemblødte - men det var nu sjovt. Jeg tror også det var medvirkende faktor til at jeg var så smadret om aftenen...

Derudover synes jeg også jeg er mere træt end sædvanligt i Grønland. Jeg ved ikke om det er luften der gør det, eller om jeg bliver kørt træt af at bearbejde alle de nye indtryk heroppe... måske er det bare det faste arbejde der udmatter mig. I hvert fald kunne jeg snildt bruge mere end 8 timers søvn pr. nat.

Jeg håber I bliver ved med at skrive mails til mig, for jeg er rigtig glad for at høre fra jer. Nu skulle jeg i øvrigt vist nok have ordnet min blog, så alle kan skrive kommentarer til mig. Jeg var også begyndt at spekulere over hvorfor jeg kun fik fra Rune (og fra "Anonym" på Nattergalevej i lørdags)...

Jeg tænker f.eks. stadig over hvad for en mobil jeg skal købe, og hvor jeg skal købe den...

Elever og lærere på slap line

I dag var der idrætsdag for hele skolen. Det var hyggeligt og sjovt at se hele skolens elevgrundlag. Jeg stod for at eleverne ikke slog hinanden helt til plukfisk i pudekampen.

Vejret er også blevet godt igen, så jeg tror faktisk jeg blev en smule branket af at stå ude. Heldigvis var det ikke hele dagen jeg skulle være udenfor.

Til frokost sad vi i skolens kantine nede ved kollegierne. Jeg var blevet advaret om at eleverne var ret gode til at larme, og det var ikke helt løgn. De skålede på årgangene og havde konkurrence om hvem der kunne skabe mest støj til skålen. Jeg ved ikke hvem der vandt, men alle årgange lagde ikke fingre imellem...

I aften er der introfest dernede, og det har jeg hørt skulle være endnu mere larmende. Selvom jeg tror jeg vil lede efter mine ørepropper oppe i lejligheden, er det på en eller anden måde sjovt at se hvor meget liv de unge bringer, både til skolen, og også til byen som sådan. Men jeg tror nu alligevel jeg vil fortrække mig nogenlunde hurtigt. Jeg bliver nok aldrig en af de lærere der fester igennem med mine elever?!

Inden festen skal jeg ned til en af mine kolleger der startede sidste år, til cocktail-party... Det er med at benytte chancerne til at lære de forskellige at kende.

Jeg tror ikke jeg får skrevet i weekenden, men nu får vi se om jeg kan holde mig væk fra computerne på skolen... Det giver muligvis sig selv, jeg er ikke sikker på jeg kan huske alarmkoden til skolen... Den kommer vist også mest til at gå med at forberede mig og forberede årsplaner, så det ville nok blive nogle ret kedelige indlæg I blev udsat for!

Et par dage i mørklægning

De sidste par dage har jeg ikke kunnet komme til nettet. Det betyder alligevel noget at der kun er 3 lærercomputere - og at netadgangen ikke rigtig virker hvis eleverne også er logget på... Jeg glæder mig virkelig til at få mit eget, og min egen netadgang!

Jeg kan ikke længere bruge den bærbare heroppe, så I må desværre også vente lidt med at kunne se mine mange billeder. Så kan jeg måske til gengæld nå at få sorteret lidt i dem, så I ikke alt for mange gange skal se på den samme udsigt.

Nåmen de sidste par dage er ellers også gået mest med undervisning. Nu har jeg haft min 2.g-klasse og min 3.g-klasse. De virker rigtigt søde og ivrige efter at lære noget. De virker også på mange måder som danske elever. Man kan godt mærke på dem at de ikke har dansk som første sprog - de har nogle af de samme svagheder som Gellerup-børnene - men jeg har ikke mærket noget til at de skulle være trætte af at skulle have dansk, som man ellers hører om ofte er tilfældet. Jeg tror det er en taknemmelig opgave at være ung lærer heroppe?!

En af mine nye kolleger, Jesper, har det vist rigtig svært ved at starte heroppe. Som jeg skrev tidligere er der utrolig meget der bliver overladt til dig selv, og han er lige blevet færdig til februar, og har vist brug for at få noget støtte til at starte med. Han meldte sig syg i går. Det er synd, ikke. Jeg håber virkelig at han bliver bedre til at klare friheden, og at hans fagkolleger vil hjælpe ham. Jeg vil da prøve at støtte så godt som jeg kan, men det faglige kan jeg jo ikke lige hjælpe så meget med. Jeg synes også selv det er svært at skulle skabe faget og årsplanerne helt selv, uden noget ryglæn. Heldigvis går jeg ikke helt ned over det. Jeg tror også det hjælper ret meget at jeg er vant til at arbejde med unge.

Ja, bortset fra at ikke alle er så unge igen. Gymnasiet heroppe minder meget om HF hjemme - også i elevsammensætningen. Der går flere elever som har børn og som har haft et andet liv mellem folkeskolen og gymnasiet, så indimellem de andre unge elever sidder der folk der er ældre end jeg er. Sjovt...

For øvrigt blev jeg advaret på Grønlandskurset om at grønlænderne ikke ville forstå min humor og min ironi. Det synes jeg nu ikke jeg har oplevet. Eleverne er fint med på hvornår jeg snakker for sjov, og hvornår jeg ikke gør. Det er altså rart, for ellers tror jeg hurtigt jeg kunne gå til. Tænk, hvis jeg ikke kunne joke...

Nu er jeg også begyndt at tænke på at købe en mobil. Jeg er stadig i tvivl om hvorvidt jeg skal købe en hjemme og få den sendt op, eller købe en heroppe (noget med priser), for slet ikke at tale om hvor meget jeg er i tvivl om hvad for en mobil jeg skal købe. Hvad skal mærket være, hvad for en type skal det være. Jeg er jo ikke så vant til at spekulere over hvad der er bedst. Jeg mangler vist nogle års træning i emnet... Hvis I har nogen holdning til det, må I meget gerne kommentere!?

Nu et par dage inde, virker det til at der er et nogenlunde tydeligt skel mellem de gamle og de unge lærere. Som jeg kan høre det, er mange af de ældre med tiden blevet lidt specielle. Jeg har vist også tidligere udbredt mig om de forskellige typer der søger til Grønland. Det er vist ikke helt galt afmarcheret at der er nogle spøjse typer iblandt... Det betyder nok at jeg mest snakker med flokken af unge lærere, men den er jo også efterhånden vokset så stor at den dominerer lærerværelset. De virker også rigtig søde de unge - også efterhånden som man snakker mere med dem.

Ellers er min tid mere eller mindre delt op mellem skole og den temmelig vanedannende "Lost"-serie. Jeg kommer til at bruge lidt for mange timer på den, og lidt for få med nervøst at prøve at forberede mig... Fedt nok, Tore og Ane - mange tak fordi I knækkede min selvdisciplin ved at give mig den!!

Jeg kan også mærke - selvom tiden er gået hurtigt heroppe - at jeg savner jer derhjemme, og går og tænker på jer, og håber I har det godt! Da jeg ikke kunne komme på nettet i går, følte jeg mig lidt afskåret fra omverdenen. Jeg ved godt det et eller andet sted er noget pjat, men jeg tror nu alligevel at hjemve bliver en ret fast bestanddel af mit liv heroppe. Ja, som sagt, jeg GLÆDER mig til selv at få net.

Nu er det begyndt at regne heroppe, og er også lidt tåget. Da jeg kiggede ud af vinduet i morges, havde jeg pludselig ikke længere havudsigt. Udover at det konkret er blevet lidt mere hverdag, så FØLES det altså også mere som hverdag nu. Det er jo næsten som at være tilbage i Århus...