fredag den 17. august 2007

Elever og lærere på slap line

I dag var der idrætsdag for hele skolen. Det var hyggeligt og sjovt at se hele skolens elevgrundlag. Jeg stod for at eleverne ikke slog hinanden helt til plukfisk i pudekampen.

Vejret er også blevet godt igen, så jeg tror faktisk jeg blev en smule branket af at stå ude. Heldigvis var det ikke hele dagen jeg skulle være udenfor.

Til frokost sad vi i skolens kantine nede ved kollegierne. Jeg var blevet advaret om at eleverne var ret gode til at larme, og det var ikke helt løgn. De skålede på årgangene og havde konkurrence om hvem der kunne skabe mest støj til skålen. Jeg ved ikke hvem der vandt, men alle årgange lagde ikke fingre imellem...

I aften er der introfest dernede, og det har jeg hørt skulle være endnu mere larmende. Selvom jeg tror jeg vil lede efter mine ørepropper oppe i lejligheden, er det på en eller anden måde sjovt at se hvor meget liv de unge bringer, både til skolen, og også til byen som sådan. Men jeg tror nu alligevel jeg vil fortrække mig nogenlunde hurtigt. Jeg bliver nok aldrig en af de lærere der fester igennem med mine elever?!

Inden festen skal jeg ned til en af mine kolleger der startede sidste år, til cocktail-party... Det er med at benytte chancerne til at lære de forskellige at kende.

Jeg tror ikke jeg får skrevet i weekenden, men nu får vi se om jeg kan holde mig væk fra computerne på skolen... Det giver muligvis sig selv, jeg er ikke sikker på jeg kan huske alarmkoden til skolen... Den kommer vist også mest til at gå med at forberede mig og forberede årsplaner, så det ville nok blive nogle ret kedelige indlæg I blev udsat for!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Kåre
Her er en hilsen fra Nattergalevej, hvor vi alle er samlet til Cecilies fødselsdag.