Alle igennem

Nu er der snart gået to uger heroppe, og jeg har endelig haft alle mine forskellige hold. Jeg synes mine elever virker søde, og ikke nær så svage som jeg havde frygtet ud fra andres beskrivelser. Måske har det også noget at gøre med at jeg er vant til elever der har svært ved det danske...

Jeg synes også eleverne har været positive overfor mig. Det er også fedt at opleve. Flere lærere fortæller ellers at mange af de unge hader danskfaget og gør oprør mod det, men det har jeg ikke været ude for endnu.

Jeg har stadig svært ved at finde energi til at stresse og bruge al min tid på forberedelse. Indtil videre har jeg klaret den ved at vælge emner og tekster der ligger på rygraden, men der kommer til at være en periode hvor jeg SKAL forberede mig mere end vanligt. Jeg får jo ikke helt mine egne bøger endnu, og fagbiblioteket på skolen er lidt forældet i forhold til mine interesser, så jeg bliver tvunget til at skulle sætte mig ind i noget nyt stof, og gå på skattejagt blandt de bøger der er for at finde enkelttekster som jeg vil udsætte eleverne for...

Der er gået nogle dage siden jeg sidst fik skrevet, så jeg har også været rundt omkring og ikke kun undervist.

I fredags var der jo introfest for eleverne i skolens kantine nede ved kollegierne. Fik jeg fortalt om advarslerne om hvor meget grønlandske elever larmer? Selvom eleverne er opdelt i typer på samme måde som hjemme - seje og nørder, slackere og duller, hiphoppere og metalheads osv. - er der alligevel en høj grad af fællesskab blandt eleverne. Et ret tydeligt fællesskab var om at lave larm, og når ca. 200 elever larmer på samme tid, så hæver larmen sig til et nyt niveau.Det var lidt anstrengende for ørerne, men samtidig var det også sjovt at opleve dette fællesskab.

Fællesskabet er nu ikke stærkere end at der er et ret ekstremt klasseskel mellem 3.g-erne og 1.g-erne. Den ældste årgang gik rundt i hele sidste uge med konge- og dronningekroner, og holdt blandt andet slaveauktion med 1.g-erne, som blev solgt til højestbydende. Mange af os unge lærere synes det er en ret ekstrem måde at behandle de nye elever på, men ledelsen tillader det, og synes i nogen udstrækning vist nok at det er meget sjovt. 1.g-erne finder sig tilsyneladende også i ydmygelserne.

Inden festen var vi nogle stykker af de unge lærere ned til cocktail-party hos én af dem der startede sidste år. Det er hyggeligt at komme lidt rundt til nogle af de forskellige. De gamle lærere deltager ikke, og jeg synes de er lidt svære at få i snak i lærerværelset. Da jeg for eksempel sagde "god morgen" i morges da jeg kom, var der ingen reaktioner. Først da jeg mødte en af de unge i garderoben var fik jeg et svar. Jeg har tænkt mig at gøre oprør mod skellet, men måske bliver det svært.

I lørdags mødtes jeg med de andre helt nye, hvor vi spiste sammen, og snakkede lidt om hvordan det gik. Jeg var glad for at høre at jeg ikke var den eneste med hjemve - min kollega Jesper har også. De seneste morgener er jeg vågnet op efter nattens drømme og har undret mig over at jeg allerede er heroppe. I mine drømme er der stadig et par uger til jeg skal afsted. Jeg håber at jeg efterhånden kan vænne mig lidt mere til at være her. Hvis hjemveen bare bliver værre, holder jeg i hvert fald nok ikke 3 år i Aasiaat.

Det var nu meget hyggeligt at sidde med dem, selvom jeg var ret smadret efter fredagen. Vi sad og spillede Settlers, men jeg registrerede ikke rigtig hvad der skete - jeg havde travlt nok med bare at holde mig vågen.

Om eftemiddagen havde jeg også været ude i kajak på min første tur. Det var sjovt, og eftersom vejret var godt var det også en rigtig smuk tur. Selvom folk var ret nervøse for at se mig i kajak, gik det nu meget godt. Jeg var ikke i nærheden af hverken hele eller halve grønlændervendinger. Ikke fordi jeg er den fødte kajakroer - med min vægt og mine lange arme, fik jeg på en eller anden måde næste konstant mine underarme ned i vandet, så min soft-shell og trøje blev fuldstændig gennemblødte - men det var nu sjovt. Jeg tror også det var medvirkende faktor til at jeg var så smadret om aftenen...

Derudover synes jeg også jeg er mere træt end sædvanligt i Grønland. Jeg ved ikke om det er luften der gør det, eller om jeg bliver kørt træt af at bearbejde alle de nye indtryk heroppe... måske er det bare det faste arbejde der udmatter mig. I hvert fald kunne jeg snildt bruge mere end 8 timers søvn pr. nat.

Jeg håber I bliver ved med at skrive mails til mig, for jeg er rigtig glad for at høre fra jer. Nu skulle jeg i øvrigt vist nok have ordnet min blog, så alle kan skrive kommentarer til mig. Jeg var også begyndt at spekulere over hvorfor jeg kun fik fra Rune (og fra "Anonym" på Nattergalevej i lørdags)...

Jeg tænker f.eks. stadig over hvad for en mobil jeg skal købe, og hvor jeg skal købe den...