Vinteren kommet

Så er det ved at være lang tid siden jeg har fået snøvlet mig sammen til at skrive et indlæg. Ikke fordi de sidste par uger har været fuldstændig pakket med oplevelser, og på den anden side heller ikke fordi jeg slet ikke har oplevet noget... Jeg har bare ikke fået snøvlet mig sammen til at skrive noget. Jeg må se om jeg ikke kan hanke lidt op i mig selv, og opdatere lidt oftere...

Lad mig se om jeg kan huske de sidste par uger, hvad der er sket, hvad jeg har oplevet.

Sidste gang sluttede vi ved billedaftenen. Heldigvis havde Nicolai fået sorteret lidt i sine billeder, så der var tid til lidt andet end bare at kigge på fotos - og det blev ikke helt en marathon-aften. Det var meget hyggeligt, og der var nogle gode billeder imellem. Jeg nåede at blive lidt misundelig på de digitale spejlreflekskameraer. De kunne altså tage temmelig gode skud! Det blev også til en enkelt film bagefter.

Den første uge efter ferien gik meget med arbejde. Der var lærerrådsmøde, vi havde arrangeret studietursmøde, torsdag havde vi som sædvanlig spilaften - og spillede Puerto Rico (eller hvad det nu hedder) igen... Jeg forstod stadig ikke helt spillet... Jeg var ellers temmelig baldret det meste af ugen - og min mave rumlede og klagede sig hele ugen - lange efterveer.

Lørdag var en flok nede og se på billeder fra vores tur og fra en tur til Diskoøen... Men de kom til at glemme at invitere mig, så jeg sad hjemme og læste i stedet. Om aftenen var jeg nede ved Nicolai og se film, og han kunne fortælle om hvordan alle undrede sig over hvor jeg blev af... Ja, jeg kommer altså ikke hvis ikke man spørger mig!?

Om fredagen havde jeg været ude og gå aftentur i fjeldet med Ilulissat-flokken, og med et par af Kaspers slædehunde. Det var ret sjovt at prøve, selvom vi på hjemturen havde svært ved at se hvor vi gik - fordi byens lys i baggrunden vist blændede os lidt. Månen oplyste landskabet, og selvom den ikke var fremme hele tiden, kunne man på udturen sagtens se hvor man gik. Jesper og Kasper og hundene og jeg tog på eventyr - op på en af toppene, mens Lotte og Nicolai gik tilbage. Det var ret sjovt, men hundene blev temmelig rædde, og vi måtte skubbe og bære og hive og slide i dem for at få dem med hjem... Det var så svært at se hvor vi gik at vi allesammen væltede og kom ned at ligge op til flere gange. Aasiaat og hele øen er dog nu dækket af en tyk dyne af sne, så vi slog os aldrig helt alvorligt. Jeg kom dog til at sætte mig lidt hårdt op af en skarp klippe og havde lidt ondt i ryggen de næste dage.

Den sidste uges tid er så gået meget med arbejde, arbejde og atter arbejde igen... Jeg har næsten ikke haft tid til at sætte mig og se fjernsyn eller film, eller til at læse. Jeg fik at vide af Maja tirsdag aften at teo. pæd.-kurset som alle pæd. kandidater skal på heroppe kun bliver afholdt hvert andet år, og hvis vi nye skal nå det indenfor de to år vi skal have pædagogikum på, skal vi afsted med de andre i år. Alle de nye lærere fra de andre gymnasier skal afsted. Der gik noget tid i resten af ugen med at snakke med rektor, sørge for at han fandt ud af at der ikke kom noget kursus næste år, og få ham til at melde os til. Nu ser det altså ud til at jeg skal på kursus i Nuuk i den første uge i december. Det bliver spændende at se byen, og jeg er også glad for at komme på kursus med dem der kom sidste år!

Jeg så dokumentar om Grønland i onsdags. Deprimerende. Det er altså ikke det Grønland som jeg oplever heroppe. Aasiaat er ikke en af de mest udsatte byer på den konto, her er ikke så meget kriminalitet som i Nuuk. Der var dog mange af eleverne der sagde at de syntes folkeskolen trængte til en kærlig hånd! Der var også mange der mente at det var vigtigt at man viste undersiden af det natursmukke land, selvom de var kede af at se udsendelsen...

I fredags var jeg oppe hos Maja og spise, vi så film bagefter, og så kiggede vi nogle af Majas billeder. Det var rigtig hyggeligt! Hun kom tilbage til skolen torsdag efter sine mange kurser, sammen med en flok andre, og det var helt rart at få lidt liv på lærerværelset igen, efter at det i lang tid nærmest havde været en ødemark...

I går var jeg oppe hos Nicolai med nogle forskellige andre, til det tætteste vi vist kommer på en indflytterfest fra hans side. Det var hyggeligt nok. Vi sad indtil 1.45 og snakkede (og gabte). Vi var vist rigtig trætte, men det var hyggeligt, så ingen af os turde være den første til at gå. Maja protesterede også lidt over at det var hende der var nødt til at tage initiativet...

I dag har jeg bare vandret rundt i lejligheden og været rastløs. Det krævede meget af mig at sætte mig foran computeren og skrive... Har ikke andre planer for i dag, end at jeg skal se forbrydelsen...

Og ja, vinteren er virkelig kommet til Aasiaat. Som jeg fortalte er øen dækket af en dyne af sne, og der hænger store istapper fra de fleste tage. De seneste dage har der blæst en kold vind der går gennem marv og ben, og har flere gange sneet. Sneen ligger i driver rundt omkring. Da vi var ude at gå sidste uge, fortalte Kasper at sneen ikke plejer at ligge bredt ud over det hele som den gjorde da. Nu ligner Aasiaat mere sig selv. Sneen er føget i driver rundt omkring, og andre steder er der næsten bart. Maja fortæller at hun har set - 15 grader på termometeret en af dagene (om dagen), så det er efterhånden ved at være koldt heroppe. Godt jeg fik en ekstra hue sendt herop af mor og far! Snart skal jeg vænne mig til at tage et ekstra lag tøj på om morgenen...