Et par dage i mørklægning

De sidste par dage har jeg ikke kunnet komme til nettet. Det betyder alligevel noget at der kun er 3 lærercomputere - og at netadgangen ikke rigtig virker hvis eleverne også er logget på... Jeg glæder mig virkelig til at få mit eget, og min egen netadgang!

Jeg kan ikke længere bruge den bærbare heroppe, så I må desværre også vente lidt med at kunne se mine mange billeder. Så kan jeg måske til gengæld nå at få sorteret lidt i dem, så I ikke alt for mange gange skal se på den samme udsigt.

Nåmen de sidste par dage er ellers også gået mest med undervisning. Nu har jeg haft min 2.g-klasse og min 3.g-klasse. De virker rigtigt søde og ivrige efter at lære noget. De virker også på mange måder som danske elever. Man kan godt mærke på dem at de ikke har dansk som første sprog - de har nogle af de samme svagheder som Gellerup-børnene - men jeg har ikke mærket noget til at de skulle være trætte af at skulle have dansk, som man ellers hører om ofte er tilfældet. Jeg tror det er en taknemmelig opgave at være ung lærer heroppe?!

En af mine nye kolleger, Jesper, har det vist rigtig svært ved at starte heroppe. Som jeg skrev tidligere er der utrolig meget der bliver overladt til dig selv, og han er lige blevet færdig til februar, og har vist brug for at få noget støtte til at starte med. Han meldte sig syg i går. Det er synd, ikke. Jeg håber virkelig at han bliver bedre til at klare friheden, og at hans fagkolleger vil hjælpe ham. Jeg vil da prøve at støtte så godt som jeg kan, men det faglige kan jeg jo ikke lige hjælpe så meget med. Jeg synes også selv det er svært at skulle skabe faget og årsplanerne helt selv, uden noget ryglæn. Heldigvis går jeg ikke helt ned over det. Jeg tror også det hjælper ret meget at jeg er vant til at arbejde med unge.

Ja, bortset fra at ikke alle er så unge igen. Gymnasiet heroppe minder meget om HF hjemme - også i elevsammensætningen. Der går flere elever som har børn og som har haft et andet liv mellem folkeskolen og gymnasiet, så indimellem de andre unge elever sidder der folk der er ældre end jeg er. Sjovt...

For øvrigt blev jeg advaret på Grønlandskurset om at grønlænderne ikke ville forstå min humor og min ironi. Det synes jeg nu ikke jeg har oplevet. Eleverne er fint med på hvornår jeg snakker for sjov, og hvornår jeg ikke gør. Det er altså rart, for ellers tror jeg hurtigt jeg kunne gå til. Tænk, hvis jeg ikke kunne joke...

Nu er jeg også begyndt at tænke på at købe en mobil. Jeg er stadig i tvivl om hvorvidt jeg skal købe en hjemme og få den sendt op, eller købe en heroppe (noget med priser), for slet ikke at tale om hvor meget jeg er i tvivl om hvad for en mobil jeg skal købe. Hvad skal mærket være, hvad for en type skal det være. Jeg er jo ikke så vant til at spekulere over hvad der er bedst. Jeg mangler vist nogle års træning i emnet... Hvis I har nogen holdning til det, må I meget gerne kommentere!?

Nu et par dage inde, virker det til at der er et nogenlunde tydeligt skel mellem de gamle og de unge lærere. Som jeg kan høre det, er mange af de ældre med tiden blevet lidt specielle. Jeg har vist også tidligere udbredt mig om de forskellige typer der søger til Grønland. Det er vist ikke helt galt afmarcheret at der er nogle spøjse typer iblandt... Det betyder nok at jeg mest snakker med flokken af unge lærere, men den er jo også efterhånden vokset så stor at den dominerer lærerværelset. De virker også rigtig søde de unge - også efterhånden som man snakker mere med dem.

Ellers er min tid mere eller mindre delt op mellem skole og den temmelig vanedannende "Lost"-serie. Jeg kommer til at bruge lidt for mange timer på den, og lidt for få med nervøst at prøve at forberede mig... Fedt nok, Tore og Ane - mange tak fordi I knækkede min selvdisciplin ved at give mig den!!

Jeg kan også mærke - selvom tiden er gået hurtigt heroppe - at jeg savner jer derhjemme, og går og tænker på jer, og håber I har det godt! Da jeg ikke kunne komme på nettet i går, følte jeg mig lidt afskåret fra omverdenen. Jeg ved godt det et eller andet sted er noget pjat, men jeg tror nu alligevel at hjemve bliver en ret fast bestanddel af mit liv heroppe. Ja, som sagt, jeg GLÆDER mig til selv at få net.

Nu er det begyndt at regne heroppe, og er også lidt tåget. Da jeg kiggede ud af vinduet i morges, havde jeg pludselig ikke længere havudsigt. Udover at det konkret er blevet lidt mere hverdag, så FØLES det altså også mere som hverdag nu. Det er jo næsten som at være tilbage i Århus...