Grønland er åbenbart et sted hvor man bor vakant. Jeg har lige hørt at min lejlighed ikke bliver klar til d. 1. september, men at jeg først kan flytte ind omkring d. 15. Suk og atter suk. Jeg kunne virkelig godt snart bruge at få en lejlighed og at få mine ting. Jeg føler det lidt som at gå rundt i limbo. Jeg prøver at holde mine elever hen - "nu får jeg MEGET snart mine ting, så vi kan komme rigtigt i gang!" - men når jeg nu skal holde dem hen i to uger til. Det holder ikke rigtig, vel.
Jeg bliver altså nødt til at finde på noget vi kan gå i gang med...
Det hjælper ikke rigtig på det at bogkælderens edb-system er gået ned, så ingen af os må hente bøger dernede fra. Det hjælper heller ikke at skolen er ved at løbe tør for kopipapir, og først får ny sending d. 10. september... Hvad gør man så? Skal man bare sætte sig i en rundkreds og klappe en sang? Skal man give eleverne fri?? Jeg ved ikke lige hvad jeg skal finde på... SURT at jeg ikke kan få mine ting!
I mandags var jeg til lærerrådsmøde om aftenen. Lidt af en lang dag, endte næsten i farce. (CENSURERET...) En stor del af resten af mødet gik så med at stille til afstemning at de mange punkter der rummede en afstemning skulle gemmes til næste møde (én afstemningsafstemning pr. afstemning). Det hele førte altså ikke rigtig nogle vegne. Jeg ved ikke om jeg er forkælet, men jeg er vant til at møder er til for beslutninger, og ikke bare for at udskyde tingene...
Ja, det er åbenbart en vred dag på bloggen, nu skal jeg se om ikke jeg kan være lidt mere blid og lidt mindre forarget...
Jo, jeg har for eksempel fået et mobilnummer nu: (+299) 25 03 45. I skal nok ikke ligge og ringe til mig hele tiden, og mig selv ditto, for det er en rimeligt dyr trafik (med mindre man har skaffet sig rabat på en eller anden måde). Men I må da gerne sende en sms til mig en gang imellem, hvis I ikke gider skrive mails hele tiden. Når jeg engang flytter ind, begynder jeg jo ellers også at kunne skrive på messenger igen...
Og så var jeg ude for at tage billeder af et isbjerg i går aftes. Der ligger et pænt stort isbjerg lige uden for byen lige i disse dage - så stort at det vist sidder fast indtil videre. Jeg kunne høre på en af mine elever at de havde været ude med deres kollegielærer og hive noget af isen ind med reb, og i dag havde hun smeltet indlandsis i vandflasken - det tror jeg smager lidt bedre end vandet her i Aasiaat (som ikke er specielt velsmagende).
Jeg skal til at finde på noget undervisning (tænke, tænke osv.), skrive fødselsdagskort til mormor, og så se fodbold i eftermiddag. Jeg håber det går godt med jer allesammen, og er glad hver gang jeg får en mail (så jeg er ofte glad, tak for det).
onsdag den 29. august 2007
mandag den 27. august 2007
Ny uge på øen
Det er blevet mandag, og jeg er stadigvæk syg, suk.
Det var måske dumt af mig at begive mig ud på en 3-timers vandretur i lørdags - jeg var i hvert fald pænt smadret da jeg kom hjem - men omvendt var det fedt at få set noget mere af øen. Hvis man ved hvor man skal kigge, er der masser af sortebær og blåbær på klipperne. Blåbærrene er ret anderledes end vi er vant til hjemmefra - de er mindre, og har ikke en helt så tyk hud omkring sig, så de er lige til at spise rå. Dejligt, mmm.
Øen er også ret frodig i det hele taget, men alting vokser kun ca. 10-15 cm op af jorden. Varmen når solen rammer ned på klipperne giver god grobund for planterne, men når man når op over en vise højde, bliver luften for kold til planterne. Selvom man ikke skulle tro det, er der altså god grund til at det hedder Grønland...
De to andre der var med på vandreturen blev desværre hurtigt trætte, så de var ikke til at lokke med op på øens højeste punkt. Det må blive en anden gang. Jeg glæder mig stadigvæk til jeg får lejlighed til at vise jer mine billeder heroppefra. Selvom vi ikke nåede op på toppen af øen, ramte vi dog nogle gode udsigtspunkter på vejen.
Filmaftenen var ret hyggelig. Det er en god flok kolleger jeg har. Det var kun en gruppe af de unge der var med - der var noget pladshensyn der skulle tages...
Jeg har haft to af dagens hold i dag. Jeg synes det tegner i retning af at nogle af mine 2.g-elever bliver trætte af mig, mens det går bedre med mine andre hold. Nu får vi at se, måske bliver det bedre når vi kommer lidt ind i året...
Til gengæld er mine 3 andre hold rigtig søde. En fornøjelse at komme ind i en klasse hvor de fleste gerne vil være med til at sige noget i timerne.
Jeg mangler at have mit film og tv-hold i eftermiddag. Det er sjovt at have et fag som folk kun vælger udfra interesse.
Efter mine timer i dag skal jeg have et møde i danskgruppen, efterfulgt af et lærerrådsmøde. Gisp! Jeg har ikke engang tid til at spise aftensmad. Sikke en dag!
Har jeg klaget over mit skema? I så fald gør jeg det nu igen: Jeg skal møde hver dag. Mandag har jeg timer fra 8-17.25 (med 2x2 mellemtimer), tirsdag har jeg 1 lektion kl. 13.55, onsdag 2 timer kl. 8. Torsdag har jeg timer fra 8-15.35 (4 mellemtimer), og fredag 8-15.35 (ditto). Skemalæggeren har altså formået at lægge 12 mellemtimer ind i mit skema. Jeg ved ikke helt hvordan det er lykkes. Det må have krævet nogen anstrengelse, men 12 mellemtimer er det altså blevet til. Jeg føler allerede at der er optræk til at jeg som sædvanlig skal være prügelknabe... Nej, måske ikke helt så slemt, men det ER nu ikke noget særligt godt skema jeg har fået hevet i land!?
Jeg vil til at forberede filmtimerne (= finde filmen frem). Jeg håber det går godt med alle mine danskere!
Det var måske dumt af mig at begive mig ud på en 3-timers vandretur i lørdags - jeg var i hvert fald pænt smadret da jeg kom hjem - men omvendt var det fedt at få set noget mere af øen. Hvis man ved hvor man skal kigge, er der masser af sortebær og blåbær på klipperne. Blåbærrene er ret anderledes end vi er vant til hjemmefra - de er mindre, og har ikke en helt så tyk hud omkring sig, så de er lige til at spise rå. Dejligt, mmm.
Øen er også ret frodig i det hele taget, men alting vokser kun ca. 10-15 cm op af jorden. Varmen når solen rammer ned på klipperne giver god grobund for planterne, men når man når op over en vise højde, bliver luften for kold til planterne. Selvom man ikke skulle tro det, er der altså god grund til at det hedder Grønland...
De to andre der var med på vandreturen blev desværre hurtigt trætte, så de var ikke til at lokke med op på øens højeste punkt. Det må blive en anden gang. Jeg glæder mig stadigvæk til jeg får lejlighed til at vise jer mine billeder heroppefra. Selvom vi ikke nåede op på toppen af øen, ramte vi dog nogle gode udsigtspunkter på vejen.
Filmaftenen var ret hyggelig. Det er en god flok kolleger jeg har. Det var kun en gruppe af de unge der var med - der var noget pladshensyn der skulle tages...
Jeg har haft to af dagens hold i dag. Jeg synes det tegner i retning af at nogle af mine 2.g-elever bliver trætte af mig, mens det går bedre med mine andre hold. Nu får vi at se, måske bliver det bedre når vi kommer lidt ind i året...
Til gengæld er mine 3 andre hold rigtig søde. En fornøjelse at komme ind i en klasse hvor de fleste gerne vil være med til at sige noget i timerne.
Jeg mangler at have mit film og tv-hold i eftermiddag. Det er sjovt at have et fag som folk kun vælger udfra interesse.
Efter mine timer i dag skal jeg have et møde i danskgruppen, efterfulgt af et lærerrådsmøde. Gisp! Jeg har ikke engang tid til at spise aftensmad. Sikke en dag!
Har jeg klaget over mit skema? I så fald gør jeg det nu igen: Jeg skal møde hver dag. Mandag har jeg timer fra 8-17.25 (med 2x2 mellemtimer), tirsdag har jeg 1 lektion kl. 13.55, onsdag 2 timer kl. 8. Torsdag har jeg timer fra 8-15.35 (4 mellemtimer), og fredag 8-15.35 (ditto). Skemalæggeren har altså formået at lægge 12 mellemtimer ind i mit skema. Jeg ved ikke helt hvordan det er lykkes. Det må have krævet nogen anstrengelse, men 12 mellemtimer er det altså blevet til. Jeg føler allerede at der er optræk til at jeg som sædvanlig skal være prügelknabe... Nej, måske ikke helt så slemt, men det ER nu ikke noget særligt godt skema jeg har fået hevet i land!?
Jeg vil til at forberede filmtimerne (= finde filmen frem). Jeg håber det går godt med alle mine danskere!
fredag den 24. august 2007
Forkølet indlæg
To uger og to dage i det grønlandske, og nu er jeg blevet forknønet. Jeg var fuldstændig baldret i går aftes - lå i sofaen og småsov, og da jeg vågnede igen, løb min næse af med mig og jeg havde temmelig ondt i halsen - og det fortsatte så natten igennem... Jeg har fået ca. 3 timers søvn og er ret kvæstet. Det gik lidt langsomt oppe ved tavlen her til morgen. ÆV...
Til film og tv i eftermiddag tror jeg bare jeg 1. får eleverne til at hjælpe med at flytte lokale (i det nuværende rum er der ca. plads til 5 personer, og vi er 12 + 1 lærer), og 2. viser en film... det håber jeg ikke de protesterer imod.
Igår var jeg ellers til min første kaffemik. En af sekretærerne fyldte 50 år. Der blev blandt andet serveret grønlandske specialiteter, så nu er jeg kommet et lille stykke vej ind i junglen med eksotiske madretter - bl.a. tørret narhval. Hvad man så ellers synes om det, så bliver smagen hængende længe!!
Det var også en ret anderledes oplevelse at være til mik heroppe, end en fødselsdag i DK. Her er det god tone kun at blive i kort tid. Spise lidt mad, få lidt kaffe og kage, og så ellers tage afsted igen. Folk står i kø for at få en siddeplads - og dermed adgang til maden... Vi var der i ca. 40 minutter, og så følte vi at vi skulle give plads til andre.
Mens jeg var deroppe, var Jesper så utroligt venlig at låne mig sin gamle mobil, så jeg skal ned i dag og hente et taletidskort, og så kan man få fat på mig med sms'er (det er nok dyrt at ringe, hvis ikke man køber sig til at gøre det billigere).
Jeg skal nok vende tilbage med et tlf.nr. når jeg får det. Jeg vil så småt bevæge mig ned mod byen, og bruge mine mellemtimer til at få ordnet nogle praktiske ting (og få købt halspastiller og kleenex).
Jeg håber jeg bliver frisk til den gåtur og filmaften som vi har planlagt i morgen.
Til film og tv i eftermiddag tror jeg bare jeg 1. får eleverne til at hjælpe med at flytte lokale (i det nuværende rum er der ca. plads til 5 personer, og vi er 12 + 1 lærer), og 2. viser en film... det håber jeg ikke de protesterer imod.
Igår var jeg ellers til min første kaffemik. En af sekretærerne fyldte 50 år. Der blev blandt andet serveret grønlandske specialiteter, så nu er jeg kommet et lille stykke vej ind i junglen med eksotiske madretter - bl.a. tørret narhval. Hvad man så ellers synes om det, så bliver smagen hængende længe!!
Det var også en ret anderledes oplevelse at være til mik heroppe, end en fødselsdag i DK. Her er det god tone kun at blive i kort tid. Spise lidt mad, få lidt kaffe og kage, og så ellers tage afsted igen. Folk står i kø for at få en siddeplads - og dermed adgang til maden... Vi var der i ca. 40 minutter, og så følte vi at vi skulle give plads til andre.
Mens jeg var deroppe, var Jesper så utroligt venlig at låne mig sin gamle mobil, så jeg skal ned i dag og hente et taletidskort, og så kan man få fat på mig med sms'er (det er nok dyrt at ringe, hvis ikke man køber sig til at gøre det billigere).
Jeg skal nok vende tilbage med et tlf.nr. når jeg får det. Jeg vil så småt bevæge mig ned mod byen, og bruge mine mellemtimer til at få ordnet nogle praktiske ting (og få købt halspastiller og kleenex).
Jeg håber jeg bliver frisk til den gåtur og filmaften som vi har planlagt i morgen.
onsdag den 22. august 2007
Koldt nok?
Jeg har hørt i dag at der formodentlig ikke er køleskab i lejlighederne heroppe. Surt. Det betyder nok at jeg kommer på dåsemad den første tid. Jeg vil prøve at kigge mig omkring for at se hvad køleskabe koster heroppe. Hvis de er for dyre, køber jeg nok et i Danmark og får det sejlet herop... Ærgerligt at det ikke er en del af lejemålet... Jeg har dog hørt at det skulle være billigt at få fragtet ting op. Alternativt kan jeg bare vælge at lade et af rummene i lejligheden stå uden varme på. Så har jeg fra naturens hånd et stort køleskab eller fryser (alt efter hvornår på året det er)?!
Her til morgen lavede jeg en sprogscreening af mine 1.g-elever. Jeg er spændt på at se hvor meget dansk de kan. Det er meningen at de svageste elever skal følge et ekstra sprogforløb i dansk.
I går var jeg hjemme ved ham der havde mine 2.- og 3.g-ere sidste år. Han er stort set gået på pension, men har nu kun tysk. Han var meget flink og hjælpsom, men også lidt speciel. Han havde masser af gode råd, men selvom han har tonsvis af erfaringer, og sikkert også gode af slagsen, tror jeg alligevel min danskundervisning bliver lidt anderledes end hans - vi har lidt forskellige interesser.
I morges var jeg forresten den første der kom, og så lykkedes det mig at tvinge både gamle og unge til at sige god morgen, efterhånden som du kom - oprøret er iværksat...
I weekenden har jeg aftalt endnu en gåtur, og en filmaften, så det bliver godt. Jeg prøver at komme ud så meget som muligt mens jeg stadig bor i hotellejlighed, for det bliver hurtigt kedeligt at sidde derhjemme - det er ligesom at sidde hjemme på et hotelværelse det meste af dagen - ufedt.
Har jeg nævnt at byen stort set består af mange stejle bakker? Det er god træning bare at gå frem og tilbage gennem byen...
Her til morgen lavede jeg en sprogscreening af mine 1.g-elever. Jeg er spændt på at se hvor meget dansk de kan. Det er meningen at de svageste elever skal følge et ekstra sprogforløb i dansk.
I går var jeg hjemme ved ham der havde mine 2.- og 3.g-ere sidste år. Han er stort set gået på pension, men har nu kun tysk. Han var meget flink og hjælpsom, men også lidt speciel. Han havde masser af gode råd, men selvom han har tonsvis af erfaringer, og sikkert også gode af slagsen, tror jeg alligevel min danskundervisning bliver lidt anderledes end hans - vi har lidt forskellige interesser.
I morges var jeg forresten den første der kom, og så lykkedes det mig at tvinge både gamle og unge til at sige god morgen, efterhånden som du kom - oprøret er iværksat...
I weekenden har jeg aftalt endnu en gåtur, og en filmaften, så det bliver godt. Jeg prøver at komme ud så meget som muligt mens jeg stadig bor i hotellejlighed, for det bliver hurtigt kedeligt at sidde derhjemme - det er ligesom at sidde hjemme på et hotelværelse det meste af dagen - ufedt.
Har jeg nævnt at byen stort set består af mange stejle bakker? Det er god træning bare at gå frem og tilbage gennem byen...
tirsdag den 21. august 2007
Alle igennem
Nu er der snart gået to uger heroppe, og jeg har endelig haft alle mine forskellige hold. Jeg synes mine elever virker søde, og ikke nær så svage som jeg havde frygtet ud fra andres beskrivelser. Måske har det også noget at gøre med at jeg er vant til elever der har svært ved det danske...
Jeg synes også eleverne har været positive overfor mig. Det er også fedt at opleve. Flere lærere fortæller ellers at mange af de unge hader danskfaget og gør oprør mod det, men det har jeg ikke været ude for endnu.
Jeg har stadig svært ved at finde energi til at stresse og bruge al min tid på forberedelse. Indtil videre har jeg klaret den ved at vælge emner og tekster der ligger på rygraden, men der kommer til at være en periode hvor jeg SKAL forberede mig mere end vanligt. Jeg får jo ikke helt mine egne bøger endnu, og fagbiblioteket på skolen er lidt forældet i forhold til mine interesser, så jeg bliver tvunget til at skulle sætte mig ind i noget nyt stof, og gå på skattejagt blandt de bøger der er for at finde enkelttekster som jeg vil udsætte eleverne for...
Der er gået nogle dage siden jeg sidst fik skrevet, så jeg har også været rundt omkring og ikke kun undervist.
I fredags var der jo introfest for eleverne i skolens kantine nede ved kollegierne. Fik jeg fortalt om advarslerne om hvor meget grønlandske elever larmer? Selvom eleverne er opdelt i typer på samme måde som hjemme - seje og nørder, slackere og duller, hiphoppere og metalheads osv. - er der alligevel en høj grad af fællesskab blandt eleverne. Et ret tydeligt fællesskab var om at lave larm, og når ca. 200 elever larmer på samme tid, så hæver larmen sig til et nyt niveau.Det var lidt anstrengende for ørerne, men samtidig var det også sjovt at opleve dette fællesskab.
Fællesskabet er nu ikke stærkere end at der er et ret ekstremt klasseskel mellem 3.g-erne og 1.g-erne. Den ældste årgang gik rundt i hele sidste uge med konge- og dronningekroner, og holdt blandt andet slaveauktion med 1.g-erne, som blev solgt til højestbydende. Mange af os unge lærere synes det er en ret ekstrem måde at behandle de nye elever på, men ledelsen tillader det, og synes i nogen udstrækning vist nok at det er meget sjovt. 1.g-erne finder sig tilsyneladende også i ydmygelserne.
Inden festen var vi nogle stykker af de unge lærere ned til cocktail-party hos én af dem der startede sidste år. Det er hyggeligt at komme lidt rundt til nogle af de forskellige. De gamle lærere deltager ikke, og jeg synes de er lidt svære at få i snak i lærerværelset. Da jeg for eksempel sagde "god morgen" i morges da jeg kom, var der ingen reaktioner. Først da jeg mødte en af de unge i garderoben var fik jeg et svar. Jeg har tænkt mig at gøre oprør mod skellet, men måske bliver det svært.
I lørdags mødtes jeg med de andre helt nye, hvor vi spiste sammen, og snakkede lidt om hvordan det gik. Jeg var glad for at høre at jeg ikke var den eneste med hjemve - min kollega Jesper har også. De seneste morgener er jeg vågnet op efter nattens drømme og har undret mig over at jeg allerede er heroppe. I mine drømme er der stadig et par uger til jeg skal afsted. Jeg håber at jeg efterhånden kan vænne mig lidt mere til at være her. Hvis hjemveen bare bliver værre, holder jeg i hvert fald nok ikke 3 år i Aasiaat.
Det var nu meget hyggeligt at sidde med dem, selvom jeg var ret smadret efter fredagen. Vi sad og spillede Settlers, men jeg registrerede ikke rigtig hvad der skete - jeg havde travlt nok med bare at holde mig vågen.
Om eftemiddagen havde jeg også været ude i kajak på min første tur. Det var sjovt, og eftersom vejret var godt var det også en rigtig smuk tur. Selvom folk var ret nervøse for at se mig i kajak, gik det nu meget godt. Jeg var ikke i nærheden af hverken hele eller halve grønlændervendinger. Ikke fordi jeg er den fødte kajakroer - med min vægt og mine lange arme, fik jeg på en eller anden måde næste konstant mine underarme ned i vandet, så min soft-shell og trøje blev fuldstændig gennemblødte - men det var nu sjovt. Jeg tror også det var medvirkende faktor til at jeg var så smadret om aftenen...
Derudover synes jeg også jeg er mere træt end sædvanligt i Grønland. Jeg ved ikke om det er luften der gør det, eller om jeg bliver kørt træt af at bearbejde alle de nye indtryk heroppe... måske er det bare det faste arbejde der udmatter mig. I hvert fald kunne jeg snildt bruge mere end 8 timers søvn pr. nat.
Jeg håber I bliver ved med at skrive mails til mig, for jeg er rigtig glad for at høre fra jer. Nu skulle jeg i øvrigt vist nok have ordnet min blog, så alle kan skrive kommentarer til mig. Jeg var også begyndt at spekulere over hvorfor jeg kun fik fra Rune (og fra "Anonym" på Nattergalevej i lørdags)...
Jeg tænker f.eks. stadig over hvad for en mobil jeg skal købe, og hvor jeg skal købe den...
Jeg synes også eleverne har været positive overfor mig. Det er også fedt at opleve. Flere lærere fortæller ellers at mange af de unge hader danskfaget og gør oprør mod det, men det har jeg ikke været ude for endnu.
Jeg har stadig svært ved at finde energi til at stresse og bruge al min tid på forberedelse. Indtil videre har jeg klaret den ved at vælge emner og tekster der ligger på rygraden, men der kommer til at være en periode hvor jeg SKAL forberede mig mere end vanligt. Jeg får jo ikke helt mine egne bøger endnu, og fagbiblioteket på skolen er lidt forældet i forhold til mine interesser, så jeg bliver tvunget til at skulle sætte mig ind i noget nyt stof, og gå på skattejagt blandt de bøger der er for at finde enkelttekster som jeg vil udsætte eleverne for...
Der er gået nogle dage siden jeg sidst fik skrevet, så jeg har også været rundt omkring og ikke kun undervist.
I fredags var der jo introfest for eleverne i skolens kantine nede ved kollegierne. Fik jeg fortalt om advarslerne om hvor meget grønlandske elever larmer? Selvom eleverne er opdelt i typer på samme måde som hjemme - seje og nørder, slackere og duller, hiphoppere og metalheads osv. - er der alligevel en høj grad af fællesskab blandt eleverne. Et ret tydeligt fællesskab var om at lave larm, og når ca. 200 elever larmer på samme tid, så hæver larmen sig til et nyt niveau.Det var lidt anstrengende for ørerne, men samtidig var det også sjovt at opleve dette fællesskab.
Fællesskabet er nu ikke stærkere end at der er et ret ekstremt klasseskel mellem 3.g-erne og 1.g-erne. Den ældste årgang gik rundt i hele sidste uge med konge- og dronningekroner, og holdt blandt andet slaveauktion med 1.g-erne, som blev solgt til højestbydende. Mange af os unge lærere synes det er en ret ekstrem måde at behandle de nye elever på, men ledelsen tillader det, og synes i nogen udstrækning vist nok at det er meget sjovt. 1.g-erne finder sig tilsyneladende også i ydmygelserne.
Inden festen var vi nogle stykker af de unge lærere ned til cocktail-party hos én af dem der startede sidste år. Det er hyggeligt at komme lidt rundt til nogle af de forskellige. De gamle lærere deltager ikke, og jeg synes de er lidt svære at få i snak i lærerværelset. Da jeg for eksempel sagde "god morgen" i morges da jeg kom, var der ingen reaktioner. Først da jeg mødte en af de unge i garderoben var fik jeg et svar. Jeg har tænkt mig at gøre oprør mod skellet, men måske bliver det svært.
I lørdags mødtes jeg med de andre helt nye, hvor vi spiste sammen, og snakkede lidt om hvordan det gik. Jeg var glad for at høre at jeg ikke var den eneste med hjemve - min kollega Jesper har også. De seneste morgener er jeg vågnet op efter nattens drømme og har undret mig over at jeg allerede er heroppe. I mine drømme er der stadig et par uger til jeg skal afsted. Jeg håber at jeg efterhånden kan vænne mig lidt mere til at være her. Hvis hjemveen bare bliver værre, holder jeg i hvert fald nok ikke 3 år i Aasiaat.
Det var nu meget hyggeligt at sidde med dem, selvom jeg var ret smadret efter fredagen. Vi sad og spillede Settlers, men jeg registrerede ikke rigtig hvad der skete - jeg havde travlt nok med bare at holde mig vågen.
Om eftemiddagen havde jeg også været ude i kajak på min første tur. Det var sjovt, og eftersom vejret var godt var det også en rigtig smuk tur. Selvom folk var ret nervøse for at se mig i kajak, gik det nu meget godt. Jeg var ikke i nærheden af hverken hele eller halve grønlændervendinger. Ikke fordi jeg er den fødte kajakroer - med min vægt og mine lange arme, fik jeg på en eller anden måde næste konstant mine underarme ned i vandet, så min soft-shell og trøje blev fuldstændig gennemblødte - men det var nu sjovt. Jeg tror også det var medvirkende faktor til at jeg var så smadret om aftenen...
Derudover synes jeg også jeg er mere træt end sædvanligt i Grønland. Jeg ved ikke om det er luften der gør det, eller om jeg bliver kørt træt af at bearbejde alle de nye indtryk heroppe... måske er det bare det faste arbejde der udmatter mig. I hvert fald kunne jeg snildt bruge mere end 8 timers søvn pr. nat.
Jeg håber I bliver ved med at skrive mails til mig, for jeg er rigtig glad for at høre fra jer. Nu skulle jeg i øvrigt vist nok have ordnet min blog, så alle kan skrive kommentarer til mig. Jeg var også begyndt at spekulere over hvorfor jeg kun fik fra Rune (og fra "Anonym" på Nattergalevej i lørdags)...
Jeg tænker f.eks. stadig over hvad for en mobil jeg skal købe, og hvor jeg skal købe den...
fredag den 17. august 2007
Elever og lærere på slap line
I dag var der idrætsdag for hele skolen. Det var hyggeligt og sjovt at se hele skolens elevgrundlag. Jeg stod for at eleverne ikke slog hinanden helt til plukfisk i pudekampen.
Vejret er også blevet godt igen, så jeg tror faktisk jeg blev en smule branket af at stå ude. Heldigvis var det ikke hele dagen jeg skulle være udenfor.
Til frokost sad vi i skolens kantine nede ved kollegierne. Jeg var blevet advaret om at eleverne var ret gode til at larme, og det var ikke helt løgn. De skålede på årgangene og havde konkurrence om hvem der kunne skabe mest støj til skålen. Jeg ved ikke hvem der vandt, men alle årgange lagde ikke fingre imellem...
I aften er der introfest dernede, og det har jeg hørt skulle være endnu mere larmende. Selvom jeg tror jeg vil lede efter mine ørepropper oppe i lejligheden, er det på en eller anden måde sjovt at se hvor meget liv de unge bringer, både til skolen, og også til byen som sådan. Men jeg tror nu alligevel jeg vil fortrække mig nogenlunde hurtigt. Jeg bliver nok aldrig en af de lærere der fester igennem med mine elever?!
Inden festen skal jeg ned til en af mine kolleger der startede sidste år, til cocktail-party... Det er med at benytte chancerne til at lære de forskellige at kende.
Jeg tror ikke jeg får skrevet i weekenden, men nu får vi se om jeg kan holde mig væk fra computerne på skolen... Det giver muligvis sig selv, jeg er ikke sikker på jeg kan huske alarmkoden til skolen... Den kommer vist også mest til at gå med at forberede mig og forberede årsplaner, så det ville nok blive nogle ret kedelige indlæg I blev udsat for!
Vejret er også blevet godt igen, så jeg tror faktisk jeg blev en smule branket af at stå ude. Heldigvis var det ikke hele dagen jeg skulle være udenfor.
Til frokost sad vi i skolens kantine nede ved kollegierne. Jeg var blevet advaret om at eleverne var ret gode til at larme, og det var ikke helt løgn. De skålede på årgangene og havde konkurrence om hvem der kunne skabe mest støj til skålen. Jeg ved ikke hvem der vandt, men alle årgange lagde ikke fingre imellem...
I aften er der introfest dernede, og det har jeg hørt skulle være endnu mere larmende. Selvom jeg tror jeg vil lede efter mine ørepropper oppe i lejligheden, er det på en eller anden måde sjovt at se hvor meget liv de unge bringer, både til skolen, og også til byen som sådan. Men jeg tror nu alligevel jeg vil fortrække mig nogenlunde hurtigt. Jeg bliver nok aldrig en af de lærere der fester igennem med mine elever?!
Inden festen skal jeg ned til en af mine kolleger der startede sidste år, til cocktail-party... Det er med at benytte chancerne til at lære de forskellige at kende.
Jeg tror ikke jeg får skrevet i weekenden, men nu får vi se om jeg kan holde mig væk fra computerne på skolen... Det giver muligvis sig selv, jeg er ikke sikker på jeg kan huske alarmkoden til skolen... Den kommer vist også mest til at gå med at forberede mig og forberede årsplaner, så det ville nok blive nogle ret kedelige indlæg I blev udsat for!
torsdag den 16. august 2007
Et par dage i mørklægning
De sidste par dage har jeg ikke kunnet komme til nettet. Det betyder alligevel noget at der kun er 3 lærercomputere - og at netadgangen ikke rigtig virker hvis eleverne også er logget på... Jeg glæder mig virkelig til at få mit eget, og min egen netadgang!
Jeg kan ikke længere bruge den bærbare heroppe, så I må desværre også vente lidt med at kunne se mine mange billeder. Så kan jeg måske til gengæld nå at få sorteret lidt i dem, så I ikke alt for mange gange skal se på den samme udsigt.
Nåmen de sidste par dage er ellers også gået mest med undervisning. Nu har jeg haft min 2.g-klasse og min 3.g-klasse. De virker rigtigt søde og ivrige efter at lære noget. De virker også på mange måder som danske elever. Man kan godt mærke på dem at de ikke har dansk som første sprog - de har nogle af de samme svagheder som Gellerup-børnene - men jeg har ikke mærket noget til at de skulle være trætte af at skulle have dansk, som man ellers hører om ofte er tilfældet. Jeg tror det er en taknemmelig opgave at være ung lærer heroppe?!
En af mine nye kolleger, Jesper, har det vist rigtig svært ved at starte heroppe. Som jeg skrev tidligere er der utrolig meget der bliver overladt til dig selv, og han er lige blevet færdig til februar, og har vist brug for at få noget støtte til at starte med. Han meldte sig syg i går. Det er synd, ikke. Jeg håber virkelig at han bliver bedre til at klare friheden, og at hans fagkolleger vil hjælpe ham. Jeg vil da prøve at støtte så godt som jeg kan, men det faglige kan jeg jo ikke lige hjælpe så meget med. Jeg synes også selv det er svært at skulle skabe faget og årsplanerne helt selv, uden noget ryglæn. Heldigvis går jeg ikke helt ned over det. Jeg tror også det hjælper ret meget at jeg er vant til at arbejde med unge.
Ja, bortset fra at ikke alle er så unge igen. Gymnasiet heroppe minder meget om HF hjemme - også i elevsammensætningen. Der går flere elever som har børn og som har haft et andet liv mellem folkeskolen og gymnasiet, så indimellem de andre unge elever sidder der folk der er ældre end jeg er. Sjovt...
For øvrigt blev jeg advaret på Grønlandskurset om at grønlænderne ikke ville forstå min humor og min ironi. Det synes jeg nu ikke jeg har oplevet. Eleverne er fint med på hvornår jeg snakker for sjov, og hvornår jeg ikke gør. Det er altså rart, for ellers tror jeg hurtigt jeg kunne gå til. Tænk, hvis jeg ikke kunne joke...
Nu er jeg også begyndt at tænke på at købe en mobil. Jeg er stadig i tvivl om hvorvidt jeg skal købe en hjemme og få den sendt op, eller købe en heroppe (noget med priser), for slet ikke at tale om hvor meget jeg er i tvivl om hvad for en mobil jeg skal købe. Hvad skal mærket være, hvad for en type skal det være. Jeg er jo ikke så vant til at spekulere over hvad der er bedst. Jeg mangler vist nogle års træning i emnet... Hvis I har nogen holdning til det, må I meget gerne kommentere!?
Nu et par dage inde, virker det til at der er et nogenlunde tydeligt skel mellem de gamle og de unge lærere. Som jeg kan høre det, er mange af de ældre med tiden blevet lidt specielle. Jeg har vist også tidligere udbredt mig om de forskellige typer der søger til Grønland. Det er vist ikke helt galt afmarcheret at der er nogle spøjse typer iblandt... Det betyder nok at jeg mest snakker med flokken af unge lærere, men den er jo også efterhånden vokset så stor at den dominerer lærerværelset. De virker også rigtig søde de unge - også efterhånden som man snakker mere med dem.
Ellers er min tid mere eller mindre delt op mellem skole og den temmelig vanedannende "Lost"-serie. Jeg kommer til at bruge lidt for mange timer på den, og lidt for få med nervøst at prøve at forberede mig... Fedt nok, Tore og Ane - mange tak fordi I knækkede min selvdisciplin ved at give mig den!!
Jeg kan også mærke - selvom tiden er gået hurtigt heroppe - at jeg savner jer derhjemme, og går og tænker på jer, og håber I har det godt! Da jeg ikke kunne komme på nettet i går, følte jeg mig lidt afskåret fra omverdenen. Jeg ved godt det et eller andet sted er noget pjat, men jeg tror nu alligevel at hjemve bliver en ret fast bestanddel af mit liv heroppe. Ja, som sagt, jeg GLÆDER mig til selv at få net.
Nu er det begyndt at regne heroppe, og er også lidt tåget. Da jeg kiggede ud af vinduet i morges, havde jeg pludselig ikke længere havudsigt. Udover at det konkret er blevet lidt mere hverdag, så FØLES det altså også mere som hverdag nu. Det er jo næsten som at være tilbage i Århus...
Jeg kan ikke længere bruge den bærbare heroppe, så I må desværre også vente lidt med at kunne se mine mange billeder. Så kan jeg måske til gengæld nå at få sorteret lidt i dem, så I ikke alt for mange gange skal se på den samme udsigt.
Nåmen de sidste par dage er ellers også gået mest med undervisning. Nu har jeg haft min 2.g-klasse og min 3.g-klasse. De virker rigtigt søde og ivrige efter at lære noget. De virker også på mange måder som danske elever. Man kan godt mærke på dem at de ikke har dansk som første sprog - de har nogle af de samme svagheder som Gellerup-børnene - men jeg har ikke mærket noget til at de skulle være trætte af at skulle have dansk, som man ellers hører om ofte er tilfældet. Jeg tror det er en taknemmelig opgave at være ung lærer heroppe?!
En af mine nye kolleger, Jesper, har det vist rigtig svært ved at starte heroppe. Som jeg skrev tidligere er der utrolig meget der bliver overladt til dig selv, og han er lige blevet færdig til februar, og har vist brug for at få noget støtte til at starte med. Han meldte sig syg i går. Det er synd, ikke. Jeg håber virkelig at han bliver bedre til at klare friheden, og at hans fagkolleger vil hjælpe ham. Jeg vil da prøve at støtte så godt som jeg kan, men det faglige kan jeg jo ikke lige hjælpe så meget med. Jeg synes også selv det er svært at skulle skabe faget og årsplanerne helt selv, uden noget ryglæn. Heldigvis går jeg ikke helt ned over det. Jeg tror også det hjælper ret meget at jeg er vant til at arbejde med unge.
Ja, bortset fra at ikke alle er så unge igen. Gymnasiet heroppe minder meget om HF hjemme - også i elevsammensætningen. Der går flere elever som har børn og som har haft et andet liv mellem folkeskolen og gymnasiet, så indimellem de andre unge elever sidder der folk der er ældre end jeg er. Sjovt...
For øvrigt blev jeg advaret på Grønlandskurset om at grønlænderne ikke ville forstå min humor og min ironi. Det synes jeg nu ikke jeg har oplevet. Eleverne er fint med på hvornår jeg snakker for sjov, og hvornår jeg ikke gør. Det er altså rart, for ellers tror jeg hurtigt jeg kunne gå til. Tænk, hvis jeg ikke kunne joke...
Nu er jeg også begyndt at tænke på at købe en mobil. Jeg er stadig i tvivl om hvorvidt jeg skal købe en hjemme og få den sendt op, eller købe en heroppe (noget med priser), for slet ikke at tale om hvor meget jeg er i tvivl om hvad for en mobil jeg skal købe. Hvad skal mærket være, hvad for en type skal det være. Jeg er jo ikke så vant til at spekulere over hvad der er bedst. Jeg mangler vist nogle års træning i emnet... Hvis I har nogen holdning til det, må I meget gerne kommentere!?
Nu et par dage inde, virker det til at der er et nogenlunde tydeligt skel mellem de gamle og de unge lærere. Som jeg kan høre det, er mange af de ældre med tiden blevet lidt specielle. Jeg har vist også tidligere udbredt mig om de forskellige typer der søger til Grønland. Det er vist ikke helt galt afmarcheret at der er nogle spøjse typer iblandt... Det betyder nok at jeg mest snakker med flokken af unge lærere, men den er jo også efterhånden vokset så stor at den dominerer lærerværelset. De virker også rigtig søde de unge - også efterhånden som man snakker mere med dem.
Ellers er min tid mere eller mindre delt op mellem skole og den temmelig vanedannende "Lost"-serie. Jeg kommer til at bruge lidt for mange timer på den, og lidt for få med nervøst at prøve at forberede mig... Fedt nok, Tore og Ane - mange tak fordi I knækkede min selvdisciplin ved at give mig den!!
Jeg kan også mærke - selvom tiden er gået hurtigt heroppe - at jeg savner jer derhjemme, og går og tænker på jer, og håber I har det godt! Da jeg ikke kunne komme på nettet i går, følte jeg mig lidt afskåret fra omverdenen. Jeg ved godt det et eller andet sted er noget pjat, men jeg tror nu alligevel at hjemve bliver en ret fast bestanddel af mit liv heroppe. Ja, som sagt, jeg GLÆDER mig til selv at få net.
Nu er det begyndt at regne heroppe, og er også lidt tåget. Da jeg kiggede ud af vinduet i morges, havde jeg pludselig ikke længere havudsigt. Udover at det konkret er blevet lidt mere hverdag, så FØLES det altså også mere som hverdag nu. Det er jo næsten som at være tilbage i Århus...
mandag den 13. august 2007
1.GU på plads
Så har jeg endelig haft min første rigtige arbejdsdag.
1. G-eleverne er startet i dag, og jeg har fået set en af mine danskklasser. De ser ud som 1.g-elever nu engang gør (måske lidt mere grønlandske) - her den første dag ret usikre og fnisende, og om et par uger sikkert verdens herskere. Det er ikke fordi det er begyndt at blive så alvorligt endnu. Jeg var sammen med et par andre inde at præsentere os, og så viste vi eleverne rundt på skolen.
Vi startede dagen med et lærermøde. Nu har jeg altså endelig mødt de forskellige undervisere. De virker ganske flinke, og er langt overvejende unge, så det er rart ikke at være første led i generationsskiftet.
Jeg er efterhånden ved at være spændt på når hverdagen går i gang. Jeg synes stadig det er ret uoverskueligt, og prøver mig lidt famlende frem. På onsdag skal jeg snakke med min dansk-kontakt. Det bliver rart at snakke lidt mere konkret om årsplaner, i stedet for bare at høre lidt løst og fast. Det er selvfølgelig rart at blive opfordret til at arbejde med de ting man selv er ekspert i, men man skal nu aldrig gå af vejen for lidt inspiration...
Nå, det blev et ret gymnasienørdet indlæg i dag. Jeg har vist egentlig heller ikke oplevet noget særligt spændende derudover??!
Nåhjo. I går på min gåtur og om aftenen så jeg op på himlen at der var nogle skyer der ligesom strålede fremefter. Overlevelsesguiden på Grønlandskurset påstod at det var et sikkert tegn på orkan og alskens uvejr. Om han tog fejl, eller om uvejret er passeret 20 km forbi øen, kan jeg ikke helt sige, men i hvert fald er her igen i dag strålende solskin. Det vil jeg ud og nyde!
1. G-eleverne er startet i dag, og jeg har fået set en af mine danskklasser. De ser ud som 1.g-elever nu engang gør (måske lidt mere grønlandske) - her den første dag ret usikre og fnisende, og om et par uger sikkert verdens herskere. Det er ikke fordi det er begyndt at blive så alvorligt endnu. Jeg var sammen med et par andre inde at præsentere os, og så viste vi eleverne rundt på skolen.
Vi startede dagen med et lærermøde. Nu har jeg altså endelig mødt de forskellige undervisere. De virker ganske flinke, og er langt overvejende unge, så det er rart ikke at være første led i generationsskiftet.
Jeg er efterhånden ved at være spændt på når hverdagen går i gang. Jeg synes stadig det er ret uoverskueligt, og prøver mig lidt famlende frem. På onsdag skal jeg snakke med min dansk-kontakt. Det bliver rart at snakke lidt mere konkret om årsplaner, i stedet for bare at høre lidt løst og fast. Det er selvfølgelig rart at blive opfordret til at arbejde med de ting man selv er ekspert i, men man skal nu aldrig gå af vejen for lidt inspiration...
Nå, det blev et ret gymnasienørdet indlæg i dag. Jeg har vist egentlig heller ikke oplevet noget særligt spændende derudover??!
Nåhjo. I går på min gåtur og om aftenen så jeg op på himlen at der var nogle skyer der ligesom strålede fremefter. Overlevelsesguiden på Grønlandskurset påstod at det var et sikkert tegn på orkan og alskens uvejr. Om han tog fejl, eller om uvejret er passeret 20 km forbi øen, kan jeg ikke helt sige, men i hvert fald er her igen i dag strålende solskin. Det vil jeg ud og nyde!
søndag den 12. august 2007
Søndag på øen
Så er det blevet søndag eftermiddag, aften hjemme i Danmark.
Jeg har været ude at gå og kravle væk fra vejene på øen i dag. Var omme på den anden side hvor der var udsigt over øerne og måske fastlandet mod syd. Solen stråler stadig ned heroppe. I dag lufter det lidt, men det er stadig dejligt heroppe. Det var derfor virkelig en smuk tur, og fedt at få tilfredsstillet en smule af eventyrergenet.
Det jeg nåede at opleve af øen, er stort set klippe, lav og sump. På vej tilbage ramte jeg et ret sumpet område, og tricket fra de kinesiske film med at løbe meget hurtigt over vandet og dermed undgå at komme under... Tjah, enten er jeg ikke lige så hurtig som en shaolin-munk, eller også virker det ikke i virkeligheden...
Jeg havde også formået at bage (orange and oat chewies, mmm), så jeg sad på en klippe med udsigt over en af de mange søer på øen og spiste kage. Det er den rigtige måde at nyde dem på!!
I fredags mødte jeg en del af mine kolleger, og vi spiste nede ved en af mine medrejsende, Jesper, tog op til nogle af dem der kom sidste år, og tog derefter på det lokale diskotek. Der fik jeg mig blandt andet en grønlandsk ven for livet, fordi vi begge var venstrehåndede. Og så nåede jeg både at høre grønlandsk rock og Kim Larsen. Det er vist meget typisk.
Det var sjovt at se på diskoteket hvor stort et aldersspænd der var mellem de ældste og de yngste. Folk i ALLE aldre kom for at feste fredag aften!
Jeg håber at vi nye kan hægte os på sidste års sammenhold, for den kæmpe flok der kom da, virker til at have det rigtig godt sammen!
I går blev det ikke til så meget. Jeg var ude at gå lidt, og opdagede endelig hvor pizzeriaet ligger - det lykkedes mig at finde det selv, selvom det er ret uanseligt.
Nu sidder jeg igen på gymnasiet. Det virkede som et godt sted at tage hen efter gåturen. Jeg kan høre at de (næsten) har fået programmet for i morgen færdigt... Det med stramme tidsplaner og mange møder er vist ikke så almindeligt her. Hvad man så end skal synes om det...
Næste gang jeg har min bærbare med herop, får jeg lavet fotoalbummet. Der var masser af gode motiver på turen i dag, så jeg glæder mig til at vise mere end bare det ene!
Jeg har været ude at gå og kravle væk fra vejene på øen i dag. Var omme på den anden side hvor der var udsigt over øerne og måske fastlandet mod syd. Solen stråler stadig ned heroppe. I dag lufter det lidt, men det er stadig dejligt heroppe. Det var derfor virkelig en smuk tur, og fedt at få tilfredsstillet en smule af eventyrergenet.
Det jeg nåede at opleve af øen, er stort set klippe, lav og sump. På vej tilbage ramte jeg et ret sumpet område, og tricket fra de kinesiske film med at løbe meget hurtigt over vandet og dermed undgå at komme under... Tjah, enten er jeg ikke lige så hurtig som en shaolin-munk, eller også virker det ikke i virkeligheden...
Jeg havde også formået at bage (orange and oat chewies, mmm), så jeg sad på en klippe med udsigt over en af de mange søer på øen og spiste kage. Det er den rigtige måde at nyde dem på!!
I fredags mødte jeg en del af mine kolleger, og vi spiste nede ved en af mine medrejsende, Jesper, tog op til nogle af dem der kom sidste år, og tog derefter på det lokale diskotek. Der fik jeg mig blandt andet en grønlandsk ven for livet, fordi vi begge var venstrehåndede. Og så nåede jeg både at høre grønlandsk rock og Kim Larsen. Det er vist meget typisk.
Det var sjovt at se på diskoteket hvor stort et aldersspænd der var mellem de ældste og de yngste. Folk i ALLE aldre kom for at feste fredag aften!
Jeg håber at vi nye kan hægte os på sidste års sammenhold, for den kæmpe flok der kom da, virker til at have det rigtig godt sammen!
I går blev det ikke til så meget. Jeg var ude at gå lidt, og opdagede endelig hvor pizzeriaet ligger - det lykkedes mig at finde det selv, selvom det er ret uanseligt.
Nu sidder jeg igen på gymnasiet. Det virkede som et godt sted at tage hen efter gåturen. Jeg kan høre at de (næsten) har fået programmet for i morgen færdigt... Det med stramme tidsplaner og mange møder er vist ikke så almindeligt her. Hvad man så end skal synes om det...
Næste gang jeg har min bærbare med herop, får jeg lavet fotoalbummet. Der var masser af gode motiver på turen i dag, så jeg glæder mig til at vise mere end bare det ene!
fredag den 10. august 2007
Dag på gåben
Endnu en dag er gået... og gået og gået.
I går brugte jeg det meste af dagen på at udforske byen, udforske den lidt mere, og så udforske den lidt mere igen. Man skulle ikke tro der var særligt meget at udforske i en 3000-menneskers-by, men der alligevel lidt steder at gå rundt. Jeg har endnu ikke opdaget tilnærmelsesvis de butikker og lignende som der skulle være i byen... Grønlænderne gør altså heller ikke så meget for at reklamere for sig selv, så det er ikke altid let at se hvad der er butik, og hvad der er hjem. Jeg hørte rygter om at der lige er åbnet et pizzeria i byen, men selvom jeg gik flere gange rundt og syntes jeg fik set i alle afkroge, kunne jeg ikke finde det...
Ellers er jeg stadig ved godt mod. Det virker godt nok lidt sært at være heroppe, men her er virkelig smukt (nu er der også kommet et billede på bloggen!), og mens det hele stadig er nyt, føler jeg ikke så meget hvor langt jeg er væk. Der kommer nok lidt mere hjemve når hverdagen begynder at melde sig!! Så kommer jeg nok til at savne jer lidt mere
Jeg har mødt flere af de unge lærere på skolen, og de virker rigtig flinke. Rart at se helt fysisk at man ikke er den eneste unge på stedet, og at alle er interesserede i at man føler sig velkommen.
I går brugte jeg det meste af dagen på at udforske byen, udforske den lidt mere, og så udforske den lidt mere igen. Man skulle ikke tro der var særligt meget at udforske i en 3000-menneskers-by, men der alligevel lidt steder at gå rundt. Jeg har endnu ikke opdaget tilnærmelsesvis de butikker og lignende som der skulle være i byen... Grønlænderne gør altså heller ikke så meget for at reklamere for sig selv, så det er ikke altid let at se hvad der er butik, og hvad der er hjem. Jeg hørte rygter om at der lige er åbnet et pizzeria i byen, men selvom jeg gik flere gange rundt og syntes jeg fik set i alle afkroge, kunne jeg ikke finde det...
Ellers er jeg stadig ved godt mod. Det virker godt nok lidt sært at være heroppe, men her er virkelig smukt (nu er der også kommet et billede på bloggen!), og mens det hele stadig er nyt, føler jeg ikke så meget hvor langt jeg er væk. Der kommer nok lidt mere hjemve når hverdagen begynder at melde sig!! Så kommer jeg nok til at savne jer lidt mere
Jeg har mødt flere af de unge lærere på skolen, og de virker rigtig flinke. Rart at se helt fysisk at man ikke er den eneste unge på stedet, og at alle er interesserede i at man føler sig velkommen.
torsdag den 9. august 2007
I Aasiaat
Vel ankommet til Nordgrønland.
I går så jeg 1000 ting jeg ikke har set før, og er alligevel kun kommet i gang med at se byen. Nej, det er ikke fordi den er stor, den ER lillebitte. Den er bare fuldstændig anderledes end hvad jeg er vant til. Bare det at den ligger på klippegrund??!
Jeg fik en rundtur med bil i går, og har nu stort set glemt alt om hvad jeg så... Da vi nye ville spise i byen i går, oplevede vi at man ikke spiser sent i Aasiaat. Klokken 19 var stort set alt lukket. Vi endte på sømandshjemmet.
Her er virkelig smukt oppe. Naturen er noget helt andet end jeg er vant til. Byen ligger lige ud til bunden af Diskobugten, og i det fjerne kan man skimte isbræen på Diskoøen. Der flyder også hele tiden mindre isbjerge forbi. Jeg glæder mig til at lægge billeder ind!
På flyet i går fra Sdr. Strømfjord herop mødte vi et par af lærerne fra skolen, og de virker rigtig søde. Der er ikke så mange på skolen endnu (jeg sidder heroppe og skriver), men jeg er spændt på at møde flere.
Jeg bor selvfølgelig vakant (ikke overraskende). Det vil sige at jeg bor (gratis) i en hotellejlighed indtil september hvor min lejlighed bliver klar. Hvis man skal sende noget til mig, skal man altså bare sende det til skolen.
Det er lidt træls ikke at kunne få alle mine ting, og at jeg kun kan komme på nettet fra skolens computere, men heroppe skal man bare tage tingene som de kommer. Hvis man ikke er tilfreds med et eller andet, er det bare synd...
Jeg kunne skrive løs og bruge hele dagen på det, men jeg må hellere lade være - og så skrive videre en anden dag!
I går så jeg 1000 ting jeg ikke har set før, og er alligevel kun kommet i gang med at se byen. Nej, det er ikke fordi den er stor, den ER lillebitte. Den er bare fuldstændig anderledes end hvad jeg er vant til. Bare det at den ligger på klippegrund??!
Jeg fik en rundtur med bil i går, og har nu stort set glemt alt om hvad jeg så... Da vi nye ville spise i byen i går, oplevede vi at man ikke spiser sent i Aasiaat. Klokken 19 var stort set alt lukket. Vi endte på sømandshjemmet.
Her er virkelig smukt oppe. Naturen er noget helt andet end jeg er vant til. Byen ligger lige ud til bunden af Diskobugten, og i det fjerne kan man skimte isbræen på Diskoøen. Der flyder også hele tiden mindre isbjerge forbi. Jeg glæder mig til at lægge billeder ind!
På flyet i går fra Sdr. Strømfjord herop mødte vi et par af lærerne fra skolen, og de virker rigtig søde. Der er ikke så mange på skolen endnu (jeg sidder heroppe og skriver), men jeg er spændt på at møde flere.
Jeg bor selvfølgelig vakant (ikke overraskende). Det vil sige at jeg bor (gratis) i en hotellejlighed indtil september hvor min lejlighed bliver klar. Hvis man skal sende noget til mig, skal man altså bare sende det til skolen.
Det er lidt træls ikke at kunne få alle mine ting, og at jeg kun kan komme på nettet fra skolens computere, men heroppe skal man bare tage tingene som de kommer. Hvis man ikke er tilfreds med et eller andet, er det bare synd...
Jeg kunne skrive løs og bruge hele dagen på det, men jeg må hellere lade være - og så skrive videre en anden dag!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
