Efterhånden på plads

Så gik der alligevel noget tid mellem det sidste og dette nye indlæg, selvom jeg påstod at der ville være kortere mellem dem nu hvor jeg er "kommet hjem". Jeg synes også det har været en begivenhedsrig uge, så jeg har nærmest hele tiden enten været travl eller træt. Onsdag holdt jeg som sagt spilleaften, fredag spillede jeg indendørs fodbold og havde et par gæster nede og se film bagefter, lørdag kom nogle til middag og en stor flok kom senere til hygge/indflytterfest, mandag spillede jeg igen fodbold, og i går var jeg til lærerrådsmøde. Inden jeg begynder at fortælle om alle mine mange oplevelser, vil jeg dog et øjeblik dvæle ved vejret:

Sidst kunne jeg fortælle at nattefrosten var sat ind i Aasiaat. I løbet af den sidste uge virker det så til at sneen er sat ind. Det har sneet i flere omgange heroppe, mest voldsomt lørdag aften og i dag. Jeg sidder og kigger ud på et trøstesløst, tåget landskab ved skumringstid, fyldt med tøsne. Hvis I kombinerer det med nattefrosten (og frostvejr på solskinsdagene) kan I regne ud at det nok bliver glat i morgen. Måske skulle jeg overveje at mine adidaser med GoodYear-såler snart skal ind og stå på hylden... De dage hvor solen har skinnet ned over sneen, har været smukke. Gråvejr i Grønland er dog ikke stort anderledes end dansk gråvejr...

Trods et vejrlig der vel er ret forskelligt fra Danmarks lige nu, er det ellers disse dage som minder mest om de danske dage. Her ved jævndøgn er dagene ret ens i længde om det er Danmark eller Grønland man bor i. Jeg havde ellers efterhånden vænnet mig til de mange solskinstimer, men kan godt mærke at dagene aftager noget hurtigere heroppe end de gør længere sydpå. Det er klart, når man skal nå fra midnatssol til mørke næsten døgnet rundt...

Efterhånden som jeg har fået hørt folk fortælle om deres oplevelser heroppe, har jeg opdaget at solen aldrig forsvinder fuldstændig heroppe. Selv i kolde, mørke december når den at kigge frem en time eller to om dagen.

Nå, men tilbage til den sidste uges tid og alle de mange oplevelser. Jeg starter hvor jeg slap i sidste uge:

Onsdag fik jeg besøg af Jesper og Nicolai - de to nye jeg snakker mest med - og Lotte, en antropolog der er i gang med at lave feltarbejde på gymnasiet. Vi holdt spilaften, som vi gør det igen i morgen. Vi spillede TP, og det var rart nok for en gangs skyld at spille et spil hvor jeg havde lidt bedre forudsætninger for at være med. De andre gange har vi spillet spil som jeg ikke har prøvet før (eller spil jeg kender som lige pludselig fik MEGET lokale regler). Det endte nu med at blive lidt af et maratonspil... Men det var trods alt hyggeligt nok.

Fredag spillede jeg for første gang heroppe indendørs fodbold. Det var rigtig sjovt at komme i gang igen, men også ret hårdt. Vi er nogle kolleger oppe fra skolen der spiller med deroppe, og selvom vi er lidt for unge, får vi lov til at spille med på old boys-holdet. Det tror jeg nu er meget godt, for så god form de er i, så meget de løber, tør jeg slet ikke tænke på hvordan det ville være at spille med de jævnaldrende og lidt yngre. De er stadig i fuld gang efter de to timer vi spiller. Jeg plejer at plage om at spille 5 minutter mere, men det behøver jeg absolut ikke at gøre heroppe... Noget af det gode ved at spille fodbold heroppe er at jeg får en chance for at møde nogle grønlændere. Vi bevæger os ellers mest i gymnasiets danskerkoloni til daglig, så det er helt rart at kunne slippe ud af reservatet en gang imellem, og møde nogle andre mennesker. De er vældig flinke, dem vi spiller med.

Senere fredag kom Maja og Jesper ned og så film hos mig. Det var rigtig hyggeligt, og de endte med at blive noget tid efter filmen, hvor vi snakkede sammen. De er nogle af dem jeg snakker bedst med heroppe, så det var rart at få en chance for at snakke med dem i lidt mindre selskab. Jeg burde have været smadret efter fodboldkampen, men det var så hyggeligt at have dem på besøg at jeg IKKE sad og faldt i søvn, som jeg ellers plejer at gøre fredag aften...

Sammen med Nicolai kom de to til middag dagen efter. I Nicolai og Majas tilfælde var det en "tak-for-flyttehjælp"-middag, og Jesper var bare med for hyggens skyld. Det var også hyggeligt at have dem på besøg! Et par timer senere kom en stor flok fra skolen. Jeg har ikke plads i lejligheden til alle kollegerne, og selvom jeg har drømme om at forbedre sammenholdet i det samlede lærerkollegium, må jeg indrømme at der bare er nogle kolleger jeg har det bedre med end andre. Indrømmet, det er mig der har et problem, snarere end dem jeg ikke snakker så meget med... men jeg har altså problemet. Der er nogle som jeg synes det er svært at snakke med. Jeg håber jeg bliver bedre til det som tiden skrider frem heroppe...

Nå, men jeg fik altså besøg af en flok fra skolen. Det var ikke nogen vild aften, den gik mest ud på at vi sad og snakkede, men det var nu rart at vise min lejlighed frem. De var også så søde at de havde taget indflyttergaver med! Jeg var - som så ofte før i store selskaber - ret stille i løbet af aftenen. Måske syntes jeg i virkeligheden det var hyggeligere da vi var lidt færre... Jeg er nu engang bedre til at have få mennesker på besøg ad gangen. Jeg håber de kommer forbi i lidt mindre flokke af og til... Det får jeg nok mere ud af...

Maja var så bekymret for om jeg ikke havde haft det sjovt, at hun ringede om søndagen for at høre til mig. Det var rigtig sødt af hende... Jeg fik nu forklaret at det ikke var første gang jeg var lidt stille når der var mange mennesker, men bortset fra det var vi enige om at det nok ville være hyggeligere hvis vi mødtes lidt færre ad gangen.

Søndag brugte jeg vist det meste af min tid på at gå og være lidt baldret... og da jeg vågnede lidt op søndag aften, var det forberedelse der stod på programmet.

Mandag var jeg nede i hallen til fodbold igen. Det ligger ellers ikke helt perfekt, vores spilletidspunkt. Som jeg vist har fortalt, får jeg fri kl. 17.25 om mandagen, og vi starter med at spille (med at spille, ikke med at klæde om) kl. 18.00... Lidt stramt program, ikke?!

Jeg nåede så at spille 10 minutter før jeg fik en forstrækning i baglåret... Dum som jeg er spillede jeg dog videre, og humpede mig igennem de sidste 1 time og 50 minutter. Det gik nu godt, og det var en sjov kamp. Det var bare ikke helt så sjovt at komme hjem. Efter jeg havde spist et par hurtige rugbrødsmadder, kunne jeg godt mærke at det gjorde temmelig ondt i mit baglår. Da jeg gik ud for at tage et par smertestillende rystede jeg altså så meget, at jeg skulle tage mig grundigt sammen for ikke at spilde pillerne fra pilleglasset ud over det hele. Der gik lidt tid inden jeg kunne falde i søvn for smerten, og jeg vågnede igen flere gange midt om natten med krampe - det gjorde for ondt til at jeg for alvor kunne strække ud... Fjollet... Jeg tror hellere jeg må blive hjemme fra fredagskampen?! Det gør i hvert fald stadig ondt at gå - og det er lidt svært at varme op i minusgrader...

I går var jeg til lærerrådsmøde igen. Denne gang fik jeg landet mig en plads i æstetisk udvalg - jeg overlevede med nød og næppe et kampvalg... Jeg har også besluttet mig for at melde mig som lektiehjælper på skolen. Forhåbentlig får jeg lov til at hjælpe min egen 1. g-klasse... de er i hvert fald rigtig søde.

Det meste af mødet gik ellers med at diskutere IT-politik. Skolen er efterhånden ved at gøre sig klar til mere IT, men det er svært at finde ud af hvordan det skal fungere på en skole der endnu ikke har særligt meget udstyr. Hvad skal det bruges til, hvad mangler der osv.

Jeg kom uheldigvis til at melde mig som referent (der var næsten 5 minutters stilhed fordi ingen ville melde sig, og det syntes jeg var for åndssvagt, så jeg bøjede mig), og jeg får lidt at et hyr med at holde rede i hvad der skal med og hvad der skal glemmes - og hvad der egentlig blev besluttet... Jeg må kæmpe for at hitte rede i mine notater fra mødet...

Da jeg kom hjem fra mødet, kunne jeg først falde i søvn omkring kl. 24, og jeg vågnede af en eller anden grund kl. 2.30 igen og lå søvnløs til kl. 5 - fedt nok - en time at sove i... Jeg nåede i løbet af min søvnløse periode at høre musik, at læse lidt, at se baywatch, at sætte pap foran mine vinduer for at blokere for gadelygten, at barbere mig, og stadig kunne jeg ikke sove... surt. Jeg håber det går lidt bedre i nat!

Som antydet i titlen er jeg efterhånden ved at være på plads nu. Jeg mangler stadig at få fat i et køleskab - og efter en måned med lutter udgifter og en for lille lønudbetaling er der lidt mere end lavvande i kassen. Jeg skulle desuden også gerne købe flybillet til Danmark i starten af oktober for at nå at få en billig returbillet - og for i det hele taget at nå at få en billet - så jeg sidder og klør mig lidt i hovedbunden når jeg tænker på køleskab...

Faktisk burde jeg også tænke på vaskemaskine, for det er temmelig dyrt at klare det i vaskeriet... Indtil videre tror jeg dog at jeg må indstille mig på at vaske i hånden...

Nå, men i det mindste har jeg fået boret nogle huller. Alle mine billeder er nu kommet op på væggene, jeg har fundet en pære til min standerlampe (og sat den i) og har fået én lampe hængt op. De to andre har jeg fået lavet ophæng til, så jeg mangler bare at tilslutte dem. Min kollega Sofie har tilbudt at hun gerne vil sy gardiner for mig, hvis jeg finder noget stof til det. Det er rart. Gadelampen udenfor mit vindue lyser altså RET kraftigt, og står lige ind i mit ansigt, næsten uanset hvordan jeg end vender og drejer mig...

Nå, jeg skal forberede et par arbejdsspørgsmål til J.P. Jacobsen i morgen, og har allerede brugt lang tid på at komme lidt up-to-date her på bloggen. Jeg har ellers ikke SÅ travlt igen for tiden, for jeg har sat de forskellige klasser i gang, og har en gæstelærer - en canadisk fotograf - på mit mediehold. Trods det må jeg hellere komme i gang. Jeg håber at alle har det godt i Danmark. Næste gang må jeg fortælle om mine efterårsferieplaner...

Længe ventet

Så er jeg kommet på nettet hjemme i min lejlighed, og kan nu snart få gjort noget ved det fotoalbum. Det bliver fedt! Hvis ikke jeg har for travlt i morgen med at forberede mig etc., vil jeg ordne det da.

Nu kan I også få fat i mig over skype, og over messenger. Hvis ret skal være ret, kan I også ringe til mig på 891009 (husk Grønlandskoden)... Det vil sige, I kan ikke ringe til mig endnu, for jeg glemte at tage en fastnettelefon med herop, og jeg har ikke råd til en ny i denne måned - mere om det om lidt. Som jeg tidligere har fortalt, er det også uhyggeligt dyrt at ringe fra DK til Grønland (men ikke den anden vej), så måske skal I få fat i mig på anden vis, og så af og til lokke mig til at ringe hjem.

Endnu en fed ting ved at være på nettet hjemme er at jeg ikke kommer ud for så mange blokeringer som på skolen, så jeg f.eks. kan bestille flybilletter på air greenlands hjemmeside... Og bestille et køleskab til lejligheden!!

Ja, og så er det lidt rarere at kunne skrive til jer hjemmefra, uden at bekymre mig om hvorvidt folk kigger mig over skulderen når jeg tuder...

Jeg prøvede i dag at få gjort et eller andet ved min lampesituation og ved min gardinsituation. Jeg kunne dog ikke finde den rigtige pære til min standerlampe i første omgang - jeg må prøve igen - og mangler stadig en ondskabsfuld boremaskine til lejlighedens solide lofter. Jeg havde også - distræt som jeg er - glemt at måle mine vinduer op, så jeg kunne ikke lige gøre noget fornuftigt ved gardinerne. Jeg prøver igen i morgen - nu har jeg lidt flere mål at gå efter.

Derudover er det meste af min dag (bortset fra min ene undervisningstime) gået med at hjælpe Nicolai med at flytte. Han har taget alle sine ting med herop, og kommer fra en 3-værelses på 80 kvm., så der var nok at tage fat på. Han havde i øvrigt heller ikke været så fræk at spørge andre end mig, så det lagde lidt til travlheden... Jeg er altså lidt mør her til aften.

I morgen har jeg inviteret nogle enkelte op til spilaften, og på lørdag er jeg ved at invitere til indflytter(hygge)fest - det er vist tydeligt for folk heroppe at jeg er glad for at være flyttet ind!?

Jeg kan forestille mig at jeg begynder at få lejlighed til at skrive lidt oftere, og til at svare på mails lidt hurtigere nu, så I hører nok snart fra mig igen...

Endelig

Så er der alligevel gået en uge siden jeg sidst har skrevet. I første omgang kom dagene i sidste uge til at gå op i mailbesvarelser (tak for mails!), og i anden omgang kom der pludselig lidt stress på sidst på ugen.

Torsdag formiddag fik jeg en melding fra skolen om at lejlighederne ikke var klare, og at jeg formodentlig godt kunne glemme alt om at flytte ind i den uge. De af jer der fik mail fra mig i løbet af dagen kan måske vidne om at jeg var lidt frustreret og ked af den udvikling. Jeg syntes det hele så lidt håbløst ud...

Hen på eftermiddagen om torsdagen kom dog pludselig en anden melding. Vi var to der kunne overtage vores lejligheder fredag (og to der måtte vente). Hurra!! Så skulle jeg pludselig være klar til at flytte. Jeg gik altså hjem om eftermiddagen og pakkede mine ting i hotellejligheden. Jeg fik dog ikke lov at få en hel flyttedag som jeg egentlig havde ret til, men måtte i stedet pænt møde op til mine morgentimer og afvente besked fra INI om at jeg kunne flytte.

Fredag var jeg ret utålmodig. Vi fik at vide at flyttefirmaet (en af ISS's mange funktioner i byen) var klar til at flytte om formiddagen, men ikke havde så god tid om eftermiddagen. Samtidig fik vi at vide at de stadig på INI ventede på at rengøringsfolkene fra ISS skulle komme og aflevere nøglerne (lidt absurd at ISS skulle aflevere nøglerne, så INI kunne give mig nøglerne, så jeg kunne aflevere nøglerne til flyttefolkene fra ISS).

Jeg valgte den fremadbusende model: Gik ned til INI og spurgte om lov til at hente nøglerne ved ISS. Da jeg var nede ved INI, fik jeg først at vide at låsesmeden først skulle skifte nøglerne. Så fik jeg lov til at underskrive kontrakten. Så dukkede nøglerne som ved magi pludselig op, og jeg var nede og gennemse lejligheden sammen med viceværten. Så skulle jeg tilbage på skolen for at finde ud af om ISS var klar til at flytte, og sørge for at eftermiddagens undervisning blev aflyst, ISS var til frokost, så jeg måtte pænt vente... Til de pludselig kom tilbage og jeg havde 5 minutter til at komme ned og aftale flytningen... Rent ud sagt kaotisk.

Det var ikke nogen supervelorganiseret flytning. Jeg tror også at jeg forbrød mig lidt mod grønlandsk skik ved at være utålmodig og opsøgende. I hvert fald fik skolen en vred mail fra INI, om at vi ikke bare kunne komme rendende hele tiden. De skulle nok sige til når lejligheden var klar. Ja, undskyld Grønland. Undskyld at jeg ikke bare kan rette mig ind efter den gældende kultur, men jeg var virkelig, virkelig spændt og savnede bare i uendelig grad mine ting, min seng, mit eget.

Jeg fik altså endelig lov til at komme på plads efter lang tids kamp. Nicolai, som havde fået samme besked som jeg, nåede ikke at få sin lejlighed. Virkelig synd for ham. Han havde ikke tid til at kæmpe som jeg. Han havde ikke et utal af mellemtimer fredag. Det betød desværre at han stadig går og venter på besked, venter på at få lov til at flytte. Heroppe er et ord ikke bare et ord, og en dato ikke blot en dato. Heroppe kan tingene nå at ændre sig mange gange.

Men min lejlighed var der. Jeg fik Nicolai, Maja (begge unge kolleger) og Majas kæreste Kasper til at hjælpe. Alt - og jeg mener ALT - var pakket godt og grundigt ind i pap og papir. Først kom der ét bjerg af pap og papir som blev smidt i containeren, så kom det andet bjerg, og så kom det tredje - udover alle flyttekasserne. Det var rart nok at alle mine ting var ordentligt beskyttede, men også lidt komisk, hvor meget pap og papir der egentlig kunne være til de relativt få ting jeg havde med. Når jeg nu fik så meget hjælp, gik det dog relativt hurtigt med det hele. På et par timer var næsten alle kasser tømte, og alt var stillet op, bøger og film og cd'er var kommet på hylderne, om end ikke i rækkefølge. Det har jeg gjort henover weekenden.

Jeg mangler stadig at få lamper op. For det første mangler jeg nogle borebits (og nogle solide af slagsen) og for det andet mangler jeg nogle ledningsholdere. Det bliver nu ikke helt let at få dem op, for alle vægge er i solid, solid gasbeton. Jeg stod i lang tid og kæmpede med at banke søm i væggen til mine billeder. Jeg gruer for at skulle bore huller - jeg kunne se at viceværten havde sit hyr med at få sat en røgalarm op da jeg kom. Pæren er sprunget i min standerlampe, så indtil videre kører jeg på levende lys. Det bliver nok først i morgen jeg får gjort noget ved den sag, for i dag er jo mine sene dag. Jeg når måske lige at købe lidt flere sterinlys, så jeg kan holde den gående en dag til...

Ellers er lejligheden ret fin. Der er nogle småting der mangler - og så kunne jeg jo virkelig godt bruge et køleskab, men alt i alt ser den fin ud, og den ligger helt perfekt med udsigt over vandet. Jeg har ingen gardiner endnu, og falder hver nat i søvn i gadelampens (temmeligt kraftige) skær. Til gengæld vågner jeg om morgenen til en udsigt ud over vandet - smukt og dejligt!!

I fredags var jeg nede hos en kollega, Kasper og spise (der er mange der hedder Kasper i byen). Det var hyggeligt. Vi så nogle grønlandske film, og var nogle stykker der sad og snakkede. Lørdag var jeg ude og gå med mine mednye kolleger (eller hvad det nu hedder). Det var en sjov tur, hvor jeg fik lov at boltre mig med at klatre endnu mere en sidst. Jeg var godt mør i benene da vi kom hjem. Om eftermiddagen fik jeg besøg af et par nysgerrige kolleger, og om aftenen kom Jesper over og så film. Jeg bor nu 2 minutters gang fra de fleste af mine kolleger, så det er hyggeligt...

Søndag var jeg helt baldret. Lejligheden er ret nymalet, og jeg tror at malingen steg mig lidt til hovedet, for i hvert fald var jeg temmelig bombet i hovedet, og da jeg lagde mig for en kort eftermiddagslur, endte jeg med at sove 1½ time. Jeg kom først sent i gang med at forberede mig til i dag... Men jeg tror vist ikke eleverne lagde mærke til noget...

Det er virkelig rart endelig at have fået et hjem!!!

Jeg håber snart at mit eget internet så kommer op at køre, så jeg kan begynde at vise jer de mange billeder fra området, så jeg kan kommunikere lidt lettere med jer, og så jeg føler jeg er mere med igen... Jeg ved ikke om jeg har fortalt det, men en anden grund til at jeg gerne snart vil på nettet, er at jeg har besluttet mig for at tage hjem i juleferien. Den er lang heroppe, så der skulle blive tid til at være hjemme lidt. Jeg og Jesper blev enige om (på anbefaling af nogle af dem fra sidste år) at vi nok trængte til at se familien og vennerne til jul - så I kan godt gå i gang med at lave huller i jeres travle juleprogrammer!!

Rock i Aasiaat

Årets største begivenhed i Aasiaat er overstået, og selvom de har været ude og feste til den lyse morgen både fredag og lørdag, var næsten alle mine elever i klassen fra morgenstunden. Nogle af dem var lidt klatøjede, men de mødte da op...



Og rockfestivalen? Den var ret rocket, i den forstand at den først gik rigtig i gang kl. 23 begge dage. Vi gymnasielærere der var afsted var altså ret klatøjede da vi tog op for at høre musik. Vi må have set lidt komiske ud. Vi stod på én lang række ved siden af hinanden og lyttede til musikken uden at hverken hoppe eller danse. Det føltes temmelig gymnasieagtigt at stå på sidelinjen og observere uden at deltage. Lærerens forbandelse... Musikken var nu også lidt blandet. Først var der et ret hårdtslående punkband, derefter kom der et større radioband, Disco Bay Blues, som lød ret ordinære. De spillede sådan meget en medley af stilarter, af og til grænsende til dansktop-musik. Til sidst spillede Ole Christiansen, som var hovednavnet. Det lød okay. Jeg forestiller mig at han og bandet lidt er en Grønlands pendant til TV2 i DK. Det meste af musikken var med grønlandske tekster, og jeg havde ikke lige nogen oversætter i nærheden, så tekstuniverset kunne jeg ikke leve mig ind i... Til gengæld spillede de VIRKELIG højt...



En af mine kolleger var gået ud for at trække lidt frisk luft, og oplevede så den mørke bagside af Grønland - eller oplevede med andre ord at grønlandske dørmænd er mindst ligeså idiotiske som danske. Da hun ville ind igen, fik hun at vide af dørmanden at den dør ikke var for danskere, og da hun alligevel gik ind, gav han hende en mavepuster. Åndssvagt, ikke!? Heldigvis var slaget ikke meget hårdt, så det var mere chokerende end smertefuldt. Heldigvis var der også en af 3.g-eleverne der kunne gå hen og skælde idioten huden fuld på grønlandsk.

Dramatisk punkt på festivaldagsordenen, ikke?!

Jeg selv oplevede at blive udstillet som freak da en flok unge (ikke fra skolen) ville have taget billeder hvor de stod ved siden af mig, at blive kronet til konge af en af mine filmelever - han syntes jeg skulle gå med kongekronen (som ellers løbende tilhører den sejeste 3.g-er) - og at blive (undskyld sproget) taget på røven af en kvinde jeg ikke kendte... "øh, ja, goddag til dig også..."

Bådturen til Hundeøen lørdag blev desværre aflyst. Vejrudsigten så ikke altfor god ud, så vi måtte gemme turen. Der var godtnok en masse småregn i løbet af dagen, men det var ikke så galt, og klarede i øvrigt op. Til gengæld blæste det virkelig igennem i går. Jeg var næsten ikke ude, men vaskede alligevel tøj og var ude og hænge det op, og det er et mirakel at det blev på tørresnoren, og ikke blæste ud i havet.

Når vi nu ikke kom afsted på båden, var der til gengæld masser af tid til at se fodbold. Ærgerligt at DK ikke lige kun finde ud af at vinde. Til gengæld var det temmelig heldigt at vi ikke tabte. Ja, ja, det var til gengæld hyggeligt at se kampen (som blev vist på KNR). Det var meningen at vi skulle have haft lidt forskellig mad med på turen. Vi tog altså allesammen maden med ned til fodbold i stedet. Jeg prøvede for første gang et gingerbread fra min yndlingsbagebog... Mmmm, hvor er det en god kage - jeg har stadig lidt tilovers. Glæd jer til jeg kommer hjem og bager den til jer...

Vi blev siddende og spillede settlers lidt ud på aftenen, til halvdelen af os skulle til rockfestival igen. Jeg orkede dog ikke at tage andendagen. Faktisk gik en stor del af weekenden med at være smadret efter fredagen, hvor musikken først stoppede ved 3-tiden. Jeg stod op kl. 8 lørdag for at være klar til bådturen - som jo så blev aflyst... Jeg nåede vist ikke at sove så længe som jeg gerne ville...

Derfor har jeg heller ikke nået at opleve mere i weekenden... Men det lidt har vel også ret?!

Kolde nætter, smukke dage

I nat var der igen frostgrader, ligesom der har været det meste af ugen. Jeg er begyndt at sove med lukket vindue. Dynen i hotellejligheden er simpelthen for kort og for tynd, så jeg fryser om morgenen hvis jeg har åbent vindue.

Derudover er vejret nu blevet flot igen. Solen skinner - og den grønlandske sol skinner virkelig igennem - så selv om det er koldt, er det alligevel varmt nok til at gå med bare hænder - forskellen mellem solvejr og overskyet er virkelig mærkbar. Jeg kan se at I i Danmark har ca. 18 grader og solskin i de kommende dage - jeg er lidt misundelig.

I disse dage skal 3.g-eleverne vælge hvad deres 3. års-opgave skal handle om, og i hvilket fag de vil skrive. Jeg kan høre at flere fra mit filmhold gerne vil lave hos mig. Til gengæld tror jeg ikke mit 3.g-danskhold kommer med mange forslag til danskopgaver. For det første er de fleste heroppe jo ret usikre på dansk - jeg har ingen danskfødte på mine hold - og for det andet tror jeg også de vil være lidt usikre over at skrive hos en lærer som de ikke har haft så lang tid endnu. Det ville jeg nok også være hvis det var mig...

I weekenden er der rockfestival i byen, og jeg har aftalt med et par kolleger at tage derop fredag. Der er også flere af eleverne der har spurgt om jeg ikke skal med. Et af deres argumenter var at dér kunne man drikke igennem, og de blev mildest talt overraskede over at jeg ikke drak: "Jamen, du må godt, det gør alle de andre lærere også?!", "Jamen... Hvad mener du...?" Ærgerligt at jeg ikke kan drikke dem under bordet og på den måde blive et helt stort forbillede... Jeg er spændt på at være der. I år er der kun grønlandsk musik på festivalen, så jeg skal vist ikke hæfte mig særligt ved teksternes kvalitet, når jeg lytter.

Lørdag har jeg aftalt en tur ud til "Hundeøen" på en fiskekutter med nogle kolleger. Det bliver igen spændende at komme ud og se lidt. Om eftermiddagen giver det sig selv at jeg skal se fodbold. Jeg håber at vi når hjem til kampen (eller måske skulle jeg snarere håbe at vi misser den?)!

Jeg er i gang med at prøve at forberede et forløb om Det moderne gennembrud til min 2.g-klasse, og sidder og læser op på litteraturhistorien. Om få øjeblikke skal jeg ind i forberedelseslokalet ved siden af og læse noget Georg Brandes, for at se hvad eleverne skal læse, og hvilke tekster jeg kan stykke sammen fra skolens forskellige bøger. Endnu en gang sidder jeg og drømmer om snart at få min lejlighed. Jeg var nede ved INI i går, som højt og helligt lovede at lejligheden nok skulle blive klar til d. 15., og var bagefter nede ved ISS som står for containertømningen, og de mente at de kunne være klar med en lastvogn i løbet af 0.5... Bare det nu også passer...

Nå jeg må hellere komme i gang med forberedelserne. Jeg håber I nyder det gode septembervejr hjemme i DK.

September på øen

Ja, så blev det september heroppe, og i går nat var der nattefrost. Der lå rim på byens gangbroer i går morges. I weekenden var der smukt vejr, men temperaturen er kun omkring 4 grader når der er smukt septembervejr.

I dag smådrypper det over Aasiaat, uden rigtigt at regne endnu. Blæsten bider igennem, selvom den endnu ikke er rigtigt kraftig. På tørresnorene ser det ud som om tøjet er på vej til at flyve væk. Vejret skifter fra dag til dag, og fra time til time heroppe. I dag er en rigtig efterårsdag, men det kunne sagtens blive en solskinsdag i morgen, som det var det i går.

Jeg gik herop på skolen i dag med hænderne dybt begravet i mine lommer. En af ulemperne ved at jeg endnu ikke har fået mine ting, er at jeg ikke har mine handsker inden for rækkevidde...

Jeg var ude med en af de andre nye, to af de halvnye (fra sidste år), samt den ene af de tos kæreste i weekenden. Som sidste weekend gik vi en tur på den østlige del af øen. Det var rigtig hyggeligt, dels fordi jeg var ude med nogle af dem jeg snakker rigtig godt sammen med, dels fordi vejret var rigtig godt til det. Dels nok også fordi jeg havde det lidt bedre end på den sidste gåtur. Vi var ude for at plukke sortebær, som der vokser rigtig mange af nede ved klippegrunden, og så var vi også lidt ude på eventyr. Vi tre drenge tog videre på øen, da vi blev trætte af bærplukningen, mens de to piger blev og plukkede videre. Vi ville op på en af øens klippetoppe, op til en varde, og for at komme derop skulle vi over nogle lidt uvejsomme klipper. Det er jo noget af det jeg synes er rigtig sjovt. Som de to andre kommenterede, var jeg vist mere til at rejse i fugleflugt, end jeg var til at gå på stierne...

Selvom jeg er misundelig på de mange kulturelle tilbud som jeg må undvære heroppe, synes jeg alligevel at klippeklatring er en ok erstatning. Hvis bare man kunne få begge dele...

Ja, jeg har efterhånden forliget mig med at jeg ikke kan flytte ind i min lejlighed endnu, og er ikke helt så vred som sidste gang jeg skrev - kan man fornemme det??

Jeg er også kommet mere i gang med at lede efter tekster til mine klasser heroppe på skolen. Ikke så fedt som at kunne rode mit eget bibliotek igennem, men det må få gå indtil videre...

Jeg har også fået snakket med min lidt larmende og ukoncentrerede 2.g-klasse, og de kunne godt selv se at de snakkede for meget, så de har lovet at prøve at være mere med... Rart at man ikke behøver skælde klassen ud for at få dem til at opføre sig ordentligt, men at man kan nøjes med bare at tale med dem om det.

Selvom jeg stadig er lidt hostende og småynkelig, er jeg alligevel begyndt at blive lidt raskere. Det er også på tide. Et tegn på at jeg ikke er helt ovenpå endnu er dog efterveerne fra søndagens vandretur. Jeg var fuldstændig baldret klokken 19, og måtte gå i seng med hovedpine - og derfor ligge vågen længe efter jeg var gået i seng. Selvom jeg fik sovet lang nok tid, var jeg så væk, at det var næsten umuligt at komme op i går morges. Jeg skulle virkelig samle al min viljestyrke og lidt til for at sætte mig op i sengen... Gåturen var altså nok sjov, men den krævede også sit... Jeg er begyndt at tro at min manglende energi også har noget at gøre med min omlagte kost. Måltiderne på Grønland er bare ikke som måltiderne i Danmark. Jeg skal vænne mig til at bruge de ingredienser de har heroppe, og skabe varieret kost ud fra dem... Og det kræver lidt tilvænning...

Nå, jeg skal snart i gang med dagens ene undervisningstime, så jeg vil overlade indlægget til æteren og jer. Håber I nyder festugen, selvom to uafhængige kilder (Tore og Sine) siger at den ikke er helt vildt spændende.